Monthly Archives: januar 2015

Hul i vejen – skriv til kommunen

30. januar 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Meld huller i vejen – Snemand Frost og Frøken Tø er hårde ved asfalten i Svendborg Kommune

 

Vintervejret med skiftevis frost, meget vand og tø tærer på asfalten i Svendborg Kommune. Lappearbejdet kører som altid året rundt, men med borgernes hjælp kan vi gøre det endnu bedre. 

 

- Gennem de seneste par år har det været muligt at melde huller i vejen over vores hjemmeside. Den mulighed har rigtig mange borgere benyttet sig af, og det er en stor hjælp for os – det er jo borgerne som først lægger mærke til de nye huller, fortæller vejingeniør Helle Mærsk fra Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune.

 

- Vi vil derfor gerne opfordre alle borgere til at komme på banen og melde hullerne ind via vores hjemmeside, fordi vejret lige nu er ekstra hårdt ved asfalten og giver endnu flere huller end sædvanligt. Det er muligt at uploade et billede, hvor man kan se hullet og det vil være en stor hjælp, hvis man også kan se noget af omgivelserne, fx placeringen i forhold til et hus, fortsætter Helle Mærsk og tilføjer, at jo mere præcise tippene er, jo hurtigere kan problemet løses.

 

Når Svendborg Kommune får et praj om huller i vejen, sendes der besked til entreprenøren, der sørger for at udbedre skaden. Det sker dog kun, hvis der er tale om huller på de offentlige kommunale veje, idet Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejene, mens de enkelte vejejere har ansvaret for de private fællesveje.

Se formular på kommunens hjemmeside:

http://www.svendborg.dk/borger/park-vej-og-trafik/fejl-paa-veje-og-stier



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Teater med gode grin og dejlige dukker

29. januar 2015

 

Biblioteket præsenterer teater om de små for de små, når Gubben og Æslet indtager Skovbyhus


 

Prinsessen er forkølet, fugleungen er næbbet og det lille lam er blevet væk. Men heldigvis er den gamle mand og hans kloge æsel på pletten – klar til at tage alle kneb i brug for at hjælpe!
Olsens Teater er kendt for sjove rim, gode grin, sine livfulde træklodsdukker i glade farver. Svendborg Bibliotek præsenterer nu deres seneste forestilling for de 2-5 årige torsdag den 19. februar. Varighed ca. 30 minutter.

Gratis billetter
 Fra den 5. februar kan der hentes gratis billetter på bibliotekets hjemmeside www.svendborgbibliotek.dk til den åbne familieforestilling i Skovbyhus i Byparken, hvor de allermindste og deres voksne kan opleve Gubben, Æslet, Prinsessen og de andre herlige figurer. Svendborgbørn i dagplejer og daginstitutioner får også mulighed for at opleve den dejlige dukke-forestilling sammen, når Olsens Teater lægger vejen forbi til et par børnehave-forestillinger som også er arrangeret af Svendborg Bibliotek.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ollerup elever er UGENS KANON på DR

28. januar 2015

 

Er der langt fra Ollerup til Hong Kong? Ikke hvis du spørger Paper Cranes. Rejsen startede på Ollerup Efterskole, men det er inspiration fra den pulserende storby, der har gjorde dem til Ugens Kanon på DR.

 

Har du nogensinde prøvet at være i en by, der var så fascinerende, at du blev helt opslugt? Måske i en sådan grad, at du ihærdigt forsøgte at blive ét med byen? Det er i hvert fald netop den følelse, der bliver jagtet af Paper Cranes, som blev ”UGENS KANON” på DR’s Karrierekanonen for nylig.

Nummeret ‘Kowloon’ handler om forsanger Jacob Reimer’s forkærlighed til halvøen Kowloon, der ligger i hjertet af Hong Kong. En by, som han har besøgt flere gange, og som altid har betaget ham med sine neonlys, klaustrofobiske sidegader og faldefærdige højhuse:

– Sangen er en hyldest til Kowloons på én gang gritty og sært harmoniske stemning. Teksten er et forsøg på at beskrive følelsen af at blive ét med storbyen, forklarer forsangeren.

Historien om Paper Cranes starter dog ikke i Hong Kong’s pulserende hjerte, men på en efterskole på Fyn. Det er den klassiske band-historie om to venner, der møder hinanden på efterskole, som må skilles, da opholdet slutter, men den musikalske gnist er efterladt hos dem begge.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps åbner sæsonen med fejring af Carl Nielsen

26. januar 2015

Trommeslager og komponist Stefan Pasborg også kendt fra Ibrahim Electric indleder Giant Steps’ nye koncertsæson og skyder samtidig foreningens Vinterjazz-festival i gang.
www.giantsteps.dk

 

Trioen Stefan Pasborg Firebirds gæster Svendborg med musik inspireret af klassiske komponister

 

I 2015 ville Carl Nielsen være fyldt 150 år og bliver derfor fejret verden over. Giant Steps holder sig heller ikke tilbage og åbner sæsonen med et brag af en koncert torsdag d. 29 januar kl. 20, hvor foreningen sætter spot på Danmarks berømte komponist. Ikke på den helt traditionelle facon, men lidt på højkant og med en god portion vildskab.

Det er Stefan Pasborg – den evigt opfindsomme trommeslager og komponist – en af dansk jazzlivs store skikkelser, der specielt til denne aften har kreeret et spritnyt musikstykke inspireret af Carl Nielsens kompositioner. Pasborg har tidligere sammen med sit band Firebirds gjort sig bemærket med fortolkninger af klassiske komponister som f.eks. Stravinsky og Tchaikovsky.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hårdtslående trippel-koncert på Harders

25. januar 2015

 

Så sker der noget i Musikken på Sydfyn.

 

Ugens band i Karrierekanonen “Jet Black”
Plade Aktuelle “Grusom”
og EP Aktuelle “Bad Billy and The Bongoes”

Koncert på Spillestedet Harders den 6. februar

 

Koncerten er en støttekoncert som skal hjælpe de tre bands med at få skudt deres musik afsted ud over Svendborgs grænser – og allerhelst ud over Danmarks grænser.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fraseringskunst af højeste klasse

24. januar 2015

 

Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg kan i uge 5 præsenterer:

 

Laugesens All Stars
Torsdag den 29. januar 2015 kl. 20.00

 

I efteråret 2013 samlede Birgitte Laugesen nogle af Århus’ og landets bedste musikere i, hvad der med rette måtte kaldes et “All Stars Band”. Bandet blæste alle omkuld efter debuten i foråret 2014.

Deres mix af blues, jazz og pop kan opleves til intimkoncert I Teatersalen. 


”For at sige det ligeud, så er der ingen sanger herhjemme, der synger med en så naturlig swingfornemmelse. Det er fraseringskunst af højeste klasse og af en stærkt personlig karakter…” Boris Rabinowitz – Politiken



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Print selv din hverdags-reservedele

23. januar 2015

Otto Wikkelsøe er pensioneret grafiker og programmør. Han har bl.a. været med til at integrere ny grafisk teknologi hos Bondes Bogtryk, Scandinavia og Spies Rejser.

 

Få et kig ind i en ikke fjern fremtid fuld af hjemmeprintede brugsgenstande, når Otto Wikkelsø viser hvordan du selv anvender den nye 3D-print-teknologi.

 

Otto Wikkelsø er forhenværende professionel teknologinørd. Som uddannet grafiker og programmør med en stor nysgerrighed på de nyeste digitale muligheder indenfor hans fag, har han gennem et langt arbejdsliv fungeret som teknologisk bølgebryder i trykkeribranchen. Ifølge Otto Wikkelsø og mange andre eksperter hedder den næste bølge 3D-print, og den er allerede over os! I de kommende uger kan man på tre forskellige afdelinger af Svendborg Bibliotek få en grundig indføring i hvordan teknologien fungerer, hvilke programmer og materialer man gratis eller billigt kan skaffe sig og ikke mindst hvilke genstande vi selv kan printe derhjemme.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Musikrådet klar med nye støttekroner

22. januar 2015

 

Nu kan der igen søges om tilskud til lokale musikaktiviteter

Svendborg Musikråd har fået tanket op, og pengeposen for 2015 er klar til at blive brugt på lokale musikaktiviteter. Så ud af busken, frem med en god ide og sendt en ansøgning, lyder opfordringen fra musikrådet, der også støtter initiativer fra unge – både musikere og arrangører.

Der kan bl.a. søges om tilskud til koncerter med amatører og professionelle orkestre, musikdramatik, nyskabende og tværkulturelle projekter samt produktion og udgivelse af musik. Herudover giver rådet honorartilskud til lokale, erfarne orkestre, ensembler eller solister i forbindelse med et koncert-job enten i Svendborg eller ude i det ganske land.

Kommunens skolebørn bliver ligeledes tilgodeset. Det tilbagevendende musiktilbud Slå Ørerne Ud, hvor Svendborg Musikråd i samarbejde med Svendborg Musikskole serverer en række spændende og alsidige koncerter i Musikkens Hus med lokale orkestre, er igen på programmet til efteråret.

Musikrådet fortsætter desuden med musikarrangementerne Det’ Klassisk på spillestedet Arne B. Her præsenterer rådet i afslappede café-rammer klassiske koncerter efterfulgt af åben scene for klassiske musikere, der har lyst til at møde et publikum.Derudover er musikrådet stærkt involveret i arbejdet omkring Svendborg Stadsensemble. I år skal der ansættes et nyt ensemble, som skal være klar fra 1. marts

 

Flere oplysninger om rådets aktiviteter og regler for tilskud kan hentes på www.svendborg-musikkraad.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

SEF gav billetten til Rabbits sejr over Randers Cimbria

21. januar 2015

Mikkel Plannthin er tilbage hos Rabbits i topform.
(Foto: mitsvendborg.dk)

AF JØRGEN AUTZEN OG CHRISTIAN DAN JENSEN

 

For øjnene af 1.308 tilskuere i Svendborg Idrætscenter besejrede Svendborg Rabbits modstanderne fra Randers Cimbria med 95-60 (56-24).
Indgangsbilletten var betalt af Sydfyns Elforsyning, der som ny storsponsor for Rabbits slog et slag for deres succes med SupportEnergi. En aftale som Svendborg Basketklub i fremtiden nyder fordel af.

Efter kampen havde den tilbagevendte Mikkel Plannthin disse kommentarer.

Hør interview med Mikkel Plannthin

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Flot anerkendelse til Postbåden Hjortø

19. januar 2015

 

Velux Fonden donerer 40.000 kr. til en nødvendig reparation af postbåden.

”Bevillingen er givet i anerkendelse af ældres aktive indsats for at holde båden i drift”. Det var den glædelige nyhed fra Velux Fonden kort før jul.

- Råd og tæring i fundamentet til styrehuset krævede en reparation på Ring-Andersens Værft. En reparation til små 50.000 kr., som bådelauget ikke selv rådede over. En henvendelse til Velux Fonden resulterede i en bevilling på 40.000 kr. til at sikre fortsat sikker sejlads i Det Sydfynske Øhav med bevaringsforeningens 200 medlemmer, lyder det fra Kjeld Søberg fra Postbåden Hjortøs Bådelaug.

Læs også: Kærlighed til fællesskabet

 

I vandet igen til maj
Postbåden drives af et bådelaug på 16 mænd mellem 67 og 82 år. Lauget har ansvaret for vedligeholdelse af båden og sejlads med medlemmerne af Postbåden Hjortøs Venner, en bevaringsforening, der nu har eksisteret i 10 år, og som hvert år sejler mange ture til øerne i Det Sydfynske Øhav.    

Lige nu er postbåden på værft. Når termometeret om et par måneder viser tålelige temperaturer går bådelauget i gang med skrabejern, sandpapir, lak og maling, således at postbåden er klar til søsætning til 1. maj.

Allerede nu har flere familier reserveret sejlture til den kommende sæson. Har du/I lyst til en tur til Skarø, Drejø eller Hjortø eller måske bare en tur med madkurven på sundet, så se mere på www.postbådenhjortø.dk



Kommentarer: 2 kommentarer

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php