Monthly Archives: februar 2015

God service giver loyale kunder

20. februar 2015


Direktør Kurt Christiansen og værkfører Jes Hansen med værkstedets nye apparat, som renser motorens brændstofsystem.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

De har holdt på kunderne i mere end 30 år

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Det kan lyde som en floskel, den her med at ’service og kvalitet har højeste prioritet’. Men hos Bilforum på Grønnemosevej 11 giver ordene mening. Ja, faktisk kan det dokumenteres, da her er faste, loyale kunder, som er kommet med bilen på værkstedet gennem mere end 30 år. Og ikke nok med det, så har Bilforum i flere år ligget i toppen målt på kundetilfredsheds-undersøgelser over autoriserede Citroën-værksteder i Danmark.

 

Teoriprøve – hvert år
Værkstedet skal ligesom en motor være toptrimmet, for at bilen kører optimalt. Derfor skal alle mekanikere, eller serviceteknikere som det hedder i dag, hos Bilforum hvert år testes i en teoriprøve, om de har tjek på den nyeste teknik. Er der steder, hvor det halter, så lægges der et kursusforløb for den enkelte servicetekniker.
– Når tingene er i orden, så kommer kunden som regel også igen. Og derfor skal vi leve op til, at kvaliteten på det udførte arbejde er i top, siger Jes Hansen, som er værkfører hos Bilforum.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dualistisk dynamik på Danmarksturné 2015

20. februar 2015

 

De Eneste To
Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg
Fredag den 27. februar 2015 kl. 20.30

 

For fire år siden smed to af Danmarks største sangskrivere, Peter Sommer og Simon Kvamm, bomben om at de ville gå sammen i en ny musikalsk sammenhæng –  og to koncerter blev udsolgt inden der overhovedet var musik man kunne lytte til. De kaldte duoen for De Eneste To og skabte et univers, hvor man fik indblik i, hvad det ville sige at stå skulder ved skulder, en tanke omkring, hvordan det gik Morten og de introducerede ideen om Østjylland Dreaming.

Nogen troede at det var det eneste man skulle høre fra de to, men de har ikke lyst til at dø!

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

SVEND15 Danmarks Film‐ og Kulturdage får ny leder og programchef

20. februar 2015

Maria Moni er ny leder af  SVEND15 Danmarks Film‐ og Kulturdage 

 

Det bliver den tidligere PR og pressekoordinator Maria Moni, som bliver ny leder for SVEND15. Desuden bliver administrerende direktør i C:ntact Michael Fleischer programchef for filmfesten.

Bestyrelsen for SVEND Danmarks Film‐ og Kulturdage har valgt at lave en ny organisationsstruktur for Svendborgs filmfest. I stedet for at udnævne én direktør, som står i spidsen for hele festen, har bestyrelsen besluttet at oprette to nye stillinger, hvor det bliver den tidligere PR og pressekoordinator Maria Moni, som bliver ny leder, og Michael Fleischer, der har siddet i SVEND14s advisory board, som bliver programchef for SVEND15.

Den nye leder af SVEND15 skal stå for planlægningen og afviklingen af SVEND‐PRISEN og de mange arrangementer i løbet af uge 35, og programchefen skal sikre arrangementer med høj kvalitet, som kan tiltrække gæster og opmærksomhed.

‐ Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med mine nye opgaver som leder for SVEND15 Danmarks Film‐ og Kulturdage. Sidste år arbejdede jeg tæt sammen med direktør Anne Mette Juul, som fik stablet en fantastisk flot filmfest på benene, og jeg har en ambition om, at dette års filmfest skal være mindst lige så festlig, sjov og spændende for alle vores gæster, siger Maria Moni.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det er personligt hver gang

20. februar 2015


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Hos Volkswagen Svendborg er der en særlig afdeling for særlige kunder

 

AF PER VINCENT

 

Hvis du ved, at du vil have for eksempel en ny Golf, er det forholdsvist nemt. Hen til forhandleren, kig på den, kør en tur, skriv under.
Det kan lade sig gøre, fordi langt de fleste bilkøbere har lavet lektier hjemmefra og surfet lidt rundt, så de ved præcis, hvad de går efter. Og hvis ikke den holder i udstillingen, kan den bestilles.
Helt så enkelt er det ikke altid i den modsatte ende af bilhuset.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Kommune inviterer til gratis basketball

19. februar 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Torsdag den 26. feb. kl. 19.00 inviterer Svendborg Kommune i samarbejde med Svendborg Rabbits alle borgere til gratis basketball i Idrætshallen på Ryttervej i Svendborg.

Her møder de lokale ”kaniner” Svendborg Rabbits det nordsjællandske hold Værløse BK.

Kampen er samtidig anledning til at Svendborg Kommune og Rabbits officielt underskriver en samarbejdsaftale, der løber frem til sommerferien. Aftalen betyder, at Svendborg Rabbits bl.a. stiller spillere til rådighed til skolerne i Svendborg Kommune. Det betyder, at skolerne i idrætstimerne kan få besøg af to spillere fra Svendborg Rabbits, der viser forskellige basketball-øvelser og fortælle om at være basketballspiller.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sænk slagskibe i en gummibåd

19. februar 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Havnen fortjener noget mere fest og noget mere liv. Det får den nu.

AF PER VINCENT

 

Meget mere liv på havnen. Det er det helt overordnede formål for Lasse Bekker og Rune Christensen, de to idemænd, der driver festivalen på Skarø, Kammerateriet på Frederiksø og nu VenBar i Frederiksgade. Og det stopper ikke her.

 

Havnefestrock på kajen
– Der er såmænd ikke så meget strategi i det, tingene sker, fordi vi får en ide eller mange, og der er ikke langt til handling, fordi vi jo kun er to, der skal blive enige. Og det er vi som regel, siger Rune Christensen med et entusiastisk glimt i øjet på trods af feber og snot.

En af de mange ideer, der bliver til noget, er en slags genoplivning af de hedengangne havnefester, kan man vel sige.
Rock på Havnen er fem koncerter hen over foråret og sommeren, og for at det skal blive en fest, skal det vare hele dagen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Her får du ikke stegt flæsk med persillesovs

19. februar 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

To gourmetkokke sætter ekstra krydderi på Huset Siloam

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Det kan godt være, at danskerne har stegt flæsk med persillesovs som favoritmåltid, men det er altså ikke det, man skal forvente på menukortet i Huset Siloam på Dronningholmsvej i Svendborg midtby.
– Det er der med garanti mange andre, som er meget bedre til at lave end os, siger Mathias Kjærgaard, som indtil for ganske nylig var gourmetkok på Munkebo Kro. Nu åbner han Restaurant mmoks i Odense sammen med kokkeelev Mads Friis Nielsen, og sideløbende driver de begge Huset Siloam.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Korsgades kreative baghus

18. februar 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Vi har aldrig været uvenner over noget som helst

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Hvad har en bog om tobakkens historie i Svendborg til fælles med Russel Crowes handsker i Robin Hood? Umiddelbart ikke ret meget. Men midt i Svendborg midtby, i et baghus til Korsgade 3, sidder to helt forskellige kreative mennesker, som har valgt at dele arbejdsplads under samme tag. Ja, faktisk i samme rum. For det kan nemlig sagtens lade sig gøre, selvom man arbejder med vidt forskellige erhverv.

Trine Kirketerp Struve og Thomas Sjølander har delt kontorfaciliteter siden 2008. Først i kontorfællesskabet M28 i Møllergade 28 sammen med fire andre mindre, selvstændige erhvervsdrivende.
– Der er fedest her i Korsgade, siger de begge – synkront, da jeg spørger dem, hvor det bedste sted er.
– Her er en helt speciel atmosfære, og så er det så meget bedre at sidde i samme rum. I Møllergade sad alle i hver sit kontor. Nu kan Thomas og jeg sparre med hinanden, lige når det falder os ind, siger Trine Kirketerp, og Thomas Sjølander nikker samtykkende.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fra rod til rollemodel

18. februar 2015

 

Amir Rashid – etnisk politibetjent
Tirsdag d. 3. marts kl. 19.30 // Kr. 40
Billetter på: www.svendborgbibliotek.dk

 

Amir Rashid var en af de første nydanskere, der blev ansat i Dansk Politi. Tirsdag d. 3. marts fortæller han om sin opvækst blandt smågangstere på Nørrebro og om sit begivenhedsrige arbejdsliv som etnisk politibetjent.

Som dreng var Amir Rashid en utilpasset rod, der lavede ballade i skolen og smårapserier hos den lokale købmand på Nørrebro. Siden blev han en af de første med indvandrerbaggrund, der gjorde karriere indenfor Dansk Politi, og en af de yngste, der er blevet udnævnt til vicepolitikommissær. Tirsdag d. 3. marts besøger han biblioteket og fortæller om rejsen fra rod til rollemodel og om sit arbejde som etnisk politibetjent.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Man kan sagtens være 17 år og selvstændig

18. februar 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Ung iværksætter vidste hvad han ville allerede som 14 årig

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Allerede som 14-årig vidste Andreas Ottosen, hvad han ville i livet. Mens kammeraterne i skolen stadig ikke var afklaret med, hvilket uddannelsesforløb de efter skolen skulle ind på,  så havde den unge Andreas lavet sin forretningsplan. Ikke mere skolebænk. Ikke flere lektier eller eksaminer. I stedet skulle der startes en forretning op, og der skulle laves business. Som sagt, så gjort. Efter 10. klasse på Ida Holst Skole i 2014 lejede Andreas Ottosen en kontorplads i Fremtidsfabrikken, hvor han kunne være en del af et kreativt iværksættermiljø.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php