Monthly Archives: februar 2015

Hotel Svendborg ligger helt i top

17. februar 2015

 

Hotel Svendborg nomineret som Årets Konferencecenter

 

Foreningen Danske Konferencecentre kårer hvert år Årets Konferencecenter blandt sine medlemmer. I år er BEST WESTERN Hotel Svendborg nomineret som ét af Danmarks bedste konferencecentre! Men sådan har det bestemt ikke altid været. I 2010 blev hotellet tildelt pladsen som nr. 48 – en placering, som virkelig blev en øjenåbner.

– Placeringen som nummer 48 var en katastrofe! Her gik vi og troede, at vi gjorde det så godt. Mødeledernes dom var imidlertid en helt anden. Vi besluttede os derfor hurtigt for at arbejde målrettet frem imod en langt bedre placering i retning af en langt større tilfredshedsgrad, fortæller Thomas Danielsen, salgschef på Hotel Svendborg.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vinterjazz med vuggende varm salsa

17. februar 2015

Peter Suwalski  og Carlos Perez er på Giant Steps-plakaten med deres latinband torsdag aften d. 19. Februar
www.giantsteps.dk

 

Congasspilleren Peter Suwalski gæster Giant Steps med sit forrygende cubanske latinband

 

Drømmer du om varme solbeskinnede strande i denne mørke, kolde tid, så lokker Giant Steps med det helt rigtige tilbud  torsdag d. 19. februar kl. 20 på Arne B.
Her kan publikum opleve det eksotiske Havana, hvor lune, sprøde og inciterende rytmer sniger sig ind alle vegn, mens den danske congasspiller Peter Suwalski som en sand mester sammen med sit forrygende energifyldte band sender sjælen på rejse og festen på dansegulvet. Denne aften flyder klassikere fra Buena Vista Social Club og harmonier fra New Yorks jazzklubber ud over scenekanten.

Til at bakke sig op har orkesterlederen et førsteklasses hold af herboende cubanske musikere, bl.a. bassisten Henri Benites og den  allestedsnærværende trombonist og sanger Carlos Perez, der siden sin ankomst til landet er blevet en nøglefigur på  salsascenen herhjemme samt den elegante timbalesspiller Tony Moreaux – kendt fra det internationale orkester Afrocuban Allstars. Med på holdet er desuden en af dansk jazz’s fremragende pianister gennem mange år Niels Thybo.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Brune sko og selvindsigt

17. februar 2015

Dannelse er et spørgsmål om at opføre sig ordentligt, siger kultursociologen Emilia van Hauen.
(Foto: Bjarke Johansen)

 

Dannelse er menneskets evne til selvbevidsthed. En forestilling om og et svar på: Hvem er jeg – lige nu, siger Grundtvig. Ja, men det er også en ordentlig omgangstone, siger Emilia van Hauen.

 

AF PER VINCENT

 

I 1918 udkom Emma Gads bog Takt og Tone, og hendes navn er stadig synonymt med pæne manerer, ingen brune sko efter klokken 18, en god portion almen viden og mandligt galanteri. Dannelse.
Gamle dyder, som man ikke skal kaste smuds på. Okay, den med de brune sko kan ryge ud, men hun har fat i noget, for selv om nogle af fruens ”regler” er lige lovlig stramme i betrækket, er andre stadig brugbare, og de har en vigtig fællesnævner. Det handler om måden, vi er sammen på, simpel takt og tone.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg trodsede kulden for friheden

16. februar 2015

Flere hundrede mennesker var samlet på Lilletorv i Svendborg mandag aften til en mindehøjtidelighed efter terrorangrebet i København i weekenden.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Er der en grænse for tolerancen og rummeligheden?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Kulden bed i kinderne på den strøm af mennesker i alle aldre, som bevægede sig i retning af Torvet i Svendborg her til aften. Det var Enhedslisten i Svendborg som inviterede til en stille og politisk bred mindehøjtidelighed, hvor alle partier i byrådet bakkede op. Det samme gjorde flere hundrede svendborgensere, som trodsede kulden, og mødte op, for at vise deres sympati for de dræbte og sårede ved skudattentaterne i København i weekenden.

I skæret fra de mange fakler på Lilletorv, toner fra klokkerne fra Sct.Nicolai Kirke og afstemt guitar og harmonikaspil, sang alle Nordahl Grieg’s  ‘Kringsat af fjender’ ud i den mørke vinteraften.

‘Kanske du spør’ i angst,
udækket, åben:
Hvad skal jeg kæmpe med,
hvad er mit våben?’

Efter de tragiske terrorhandlinger i Paris den 7.januar, og nu også i København, kan ingen længere være i tvivl. Demokratiet og retten til at ytre os frit er vort våben. Det er vort værn mod vold.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Gunni Torp og Jaget Vildt på Hansted

16. februar 2015

 

Gunni Torp og Jaget Vildt
Hansted – tirsdag den 17.februar kl.20.00

 

Nye dansksprogede sigøjnersange, tilsat indie. Sangene er beretninger om byliv, kvindeliv, et liv på solsiden, et liv under fattigdomsgrænsen. Hverdag og myter blander sig og skæve eksistenser får taletid. Det er folk med fortællingen i fokus. Lige dele baggårdsfest, landevejsstøv og poesi. Gunni Torp har de sidste 10 år turneret i ind -og udland og gæstet alt fra Tivoli, Pumpehuset, Store Vega og Train, over Bissenthal Festival i Berlin, til gadekoncerter og klubber i Istanbul samt et utal danske bodegaer. Hun har udgivet 2 albums i eget navn.

Gunni torp: Vokal, harmonika
Simon Hebeltoft Hansen: Guitar, kor
Kristoffer Lund Sørensen: Trommer, kor

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Folk for Folk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Poetisk one-woman-show giver dig vinger på hjernen

16. februar 2015

 

Oplev skuespiller Cecilia Zwick Nash på biblioteket i rablende dialog med litteraturens største kvindeskikkelser.

 

Der er tændt op til litteraturhistorisk topmøde om kærligheden, livet og meningen med det hele! Cecilia Zwick Nash indtager nemlig biblioteket med sit musikalske one woman multimediashow Vinger på hjernen tirsdag d. 24. februar.

 

Nora, Gad og Lagerlöf på udgang
Den navnkundige skuespiller Cecila Zwick Nash blander personlige fortællinger om moderne skyld, sex, svigt og magt med fiktion og poesi i en teaterinstallation. Men hun forstyrres i sit arbejde med sig selv og kunsten af en håndfuld heltinder fra litteraturens dødsrige. Nora fra et Dukkehjem er sammen med Selma Lagerlöf og Emma Gad på udgang for at hente Karen Blixen tilbage til dødsriget.  Hun er nemlig skredet fra den årlige fest, hvor Josephine Baker er aftenens stjerne. Men damerne er i dén grad faret vild i tid, rum og det moderne liv. For Nora har notorisk dårlig stedsans, og valgmulighederne er så mange, at man nemt bliver fortabt.

 

Vinger på Hjernen
Musikalsk forestilling med Cecilia Zwick Nash
På Svendborg Bibliotek
Tirsdag d. 24. februar kl. 19.30 // Kr. 75 // Nysgerrig Fyn Kr. 50
Billetter: www.svendborgbibliotek.dk

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

MA’ og MUSIK på Arne B

16. februar 2015

På Arne B kan du hele ugen komme til MA’ og MUSIK arrangementer.

 

På Arne B  kan du høre live-musik og drikke god øl. Det ved du allerede – og efter endt læsning af dette, vil du nu vide, at du også kan spise der.
Udover “tavlen”, som dagligt rummer frokostlækkerier, byder kommende uge på hele tre aftener, hvor MA’ og MUSIK er overskrifterne, når Arne B inviterer indenfor.

 

Tirsdag d. 17.2. er simre-vegetar aften, hvor menuen står på gratinerede Porto Bello svampe med linsefyld henholdsvis ølbraiseret skinke m.enebær og kartofler; begge serveret med gratinerede bønner, blomkål og grønsagstagliatelle – til 89 kr.
Maden serveres fra kl. 18.30 og forudbestilling er ikke nødvendig, men modtages gerne.
Efter maden er der musikalsk hygge af “The crooner-cater” Ole Dorf.

Torsdag d. 19.2. fra kl.18.30 bydes på en god klassisk simreret, når Irish Stew er på menuen. Måske som optakt til Giant Steps torsdagskoncert?
Nærmere info herom på www.giantsteps.dk  Forudbestilling nødvendig.

Lørdag d. 21.2. lyder overskriften:WOK & WAITS, når Die REEPERBAHN hylder Tom Waits. Aftenens kulinariske bidrag til hyldesten bliver en gang wok med kylling & okse, serveret med røgede kartofler –  89 kr.

Kig ind på www.arneb.dk og check menuerne!



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vil du spare energi og penge?

16. februar 2015

www.go2green.dk

 

Mon ikke du vil svare ja til ovennævnte spørgsmål? – Ved du så, hvordan du kommer i gang med at bruge mindre energi og dermed også færre penge?

 

Svaret på det sidste spørgsmål vil nok for de flestes vedkommende blafre lidt i vinden, men der er ingen tvivl om, at trenden med energirenovering af den private bolig vinder frem, og at den er kommet for at blive.
– Det er kun et spørgsmål om tid, før der ikke er noget alternativ – med mindre man vil bygge nyt, siger projektleder i klimainitiativet og nonprofit-foreningen GO2Green, Niels Christian Nielsen.

 

GO2Green har igen i år en stand på Boligmessen – Gør din bolig bedre i SG Huset den 21. og 22. februar, hvor du kan finde inspiration til både større og mindre energispareprojekter i din bolig og komme i kontakt med de helt rigtige fagfolk.
– På standen kan du møde tre særdeles kompetente GO2Green-partnere: Sydfyns Elforsyning, Skov VVS og Sydfyns ErhvervsForskole, som står klar til at hjælpe dig videre ad den grønne vej, lyder det fra Niels Christian Nielsen.

Vil du spare penge allerede i dag? – Så kom forbi GO2Green eller en af de tre deltagende partnere, og hent gratis entré billetter til Boligmessen.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fynske forsamlingshuse får interaktivt besøg

16. februar 2015

En seks meter lang lysende skærm og et fantastisk lydanlæg. Det er de ydre rammer for ArtMobile.

 

ArtMobile er en nyudviklet og unik interaktiv installation, som fynboerne får mulighed for at møde i det lokal forsamlingshus.
Gennem kroppens bevægelser skaber brugerne et gigantisk lysende værk på skærmen af symboler, farver, sætninger og klassiske toner flyder ud af højtalerne.

 

Den helt nye installation og kunstformidler, ArtMobile, hører under Kulturregion Fyns ICE projekt – som er forskellige interaktive lærings- og kulturformidlingsredskaber udviklet sammen med en lang række kulturinstitutioner, spiludviklere og mange andre.

Region Syddanmark har bevilliget 300.000 kr. til at ArtMobile kan komme på turné til fynske forsamlingshuse i foråret 2015, sådan at så mange som muligt kan få mulighed for at prøve ArtMobile på Fyn.

I første omgang er det fynske skoleklasser, som får adgang til den interaktive lærings installation. I forbindelse med besøget får eleverne et undervisningsforløb og får lov at lege med ArtMobile.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Her står tiden aldrig stille

16. februar 2015

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Indtil dato har det primært været mindre serviceopgaver og små urreparationer, som Pind J. Design på hjørnet af Gerritsgade og Gåsestræde har kunnet tilbyde kunderne. Det kan de stadig, men nu har fagligheden fået endnu et løft opad, efter at der også er kommet en urmager i huset.
Det tager fire år at blive urmager. Det er ikke noget, man kommer sovende til, og det kræver selvsagt en rolig hånd at beherske faget. Det har Jan Christensen, og det er ham, som er den nye urmager hos Pind J. Design.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php