Monthly Archives: marts 2015

Rabbits løb med kæmpe sejr her til aften

23. marts 2015

 

AF ERIK KIRK, Sportschef Radio Diablo

 

Svendborg Rabbits vandt en storsejr i første kvartfinalekamp over Randers med 111-71. Kampens store spiller var Claus Magaard der blev topscorer for Rabbits med 23 points. Hør hvad han sagde efter opgøret i interviewet herunder.

Hør interview med Claus Magaard

 

Hør interviewet fra Radio Diablo/Radio Alfa Sydfyn – Bemærk! uredigeret udgave.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Scenen er din

23. marts 2015

Svendborg Gymnasiums Bigband åbner sammen med musikforeningen Giant Steps scenen for alle musikere torsdag d. 26. marts kl. 20 
www.giantsteps.dk

 

Svendborg Gymnasiums Bigband indleder Giant Steps’s åben scene-arrangement

 

Nu er der igen bud efter alle byens legesyge musikere, når Giant Steps åbner scenen på vid gab torsdag d. 26. marts kl. 20 på Arne B og inviterer til musikalsk komsammen. En aften hvor publikum kan opleve, hvad der sker på den lokale musikscene her og nu.

Der plejer at være trængsel omkring scenen på til disse arrangementer, hvor enhver helt uforpligtende kan møde frem med sit instrument og gi’ den gas sammen med andre musikere. Der er også mulighed for at træde op med sit band og servere et par numre. Ingen indviklede regler og snævre genre-grænser bestemmer her – alt er tilladt – bare man brænder for musikken og har lyst til at møde et forhåbentligt veloplagt publikum, lyder det fra Giant Steps.

Ikke mindre end 15 kampklare holdspillere fra Svendborg Gymnasiums Bigband med dirigent Rune Bech Lauesen i spidsen leder slagets gang og indleder samtidig aftenen for fuld udblæsning, inden scenen åbnes for andre spillelystne musikere.  



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fremmedhad er passé

20. marts 2015

 

Det er på tide, at vi lærer at sige go’dav. 

 

Læserindlæg af: HENRIK FOG- MØLLER

 

Det er ganske simpelhent for sent. For vi har ikke nogen, som vi med sikkerhed kan betegne som fremmede. Og ikke nogen, som vi med sikkerhed kan betegne som ’OS’  f.eks. nordiske, og endnu færre som vi kan kan kalde danske – om nogen over hovedet.

Vi er alle mere eller mindre en sammenblanding af alle racer, alle gener, alle religioner, alle kulturelle opfattelser og udviklinger. Det går bare lidt stærkt nu om dage.

I øvrigt er det gode danske ord ’os’, som det engelske ’us’, afledt af det oldnordiske ’as’. Vi husker måske ’vaner og aser’ fra den nordiske mytologi. Aserne kom til norden i en meget tidlig folkevandring fra sydrusland, en godt stykke tid før vor tidsregning.

Allerede dengang var det forsent.

  Læs mere



Kommentarer: 2 kommentarer

Giant Steps i børnehøjde

20. marts 2015

Ea Phillipa optræder søndag d. 22. marts kl. 11, når Giant Steps inviterer børn og barnlige sjæle inden for til musikfortællingen Hjertelys.
www.giantsteps.dk

 

Den aktive musikforening serverer et spændende musikalsk arrangement for børn og barnlige sjæle

 

Som noget ganske nyt byder Giant Steps søndag formiddag d. 22. marts kl. 11 børn, forældre, bedsteforældre og barnlige sjæle inden for på Arne B til Ea Philippas eventyrlige musikfortælling Hjertelys. Her kan man komme med på en musikalsk rejse og møde bl.a. Drømmevæveren, som skaber alle børns drømme på sin drømmevæv og den mystiske troldmand Jaben De Gaben De Gritten Guderut, der kommer fra den dystre, bevogtede by Valaking.

Sammen med percussionisten Tira Skamby spiller, synger og fortæller Ea Philippa historien om at tænde lyset i sit eget hjerte. En sansemættende oplevelse, der vækker børnenes fantasi og tager dem ved hånden ind i en fortryllende verden af magi, drama, visdom og kærlighed. Sangerinde, pianist, komponist og forfatter Ea Philippa optræder året igennem med masser af forestillinger rundt i landet på skoler og i musikhuse, hvor hun let og elegant holder publikum fanget til sidste sekund.

Forestillingen henvender sig til børn i aldersgruppen 4 – 9 år.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

25 år med THURINEREN

20. marts 2015

 

Download THURINEREN marts 2015

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, THURINEREN

 

Tro det eller ej. I år er det femogtyve år siden at den første udgave af THURINEREN var på gaden. Dengang var det Thurø Boldklub som stod for indholdet af bladet, som primært handlede om sporten – og især fodbolden på Thurø.

I dag er hele øen og alle aktiviteter mellem himmel og jord en del af THURINEREN. Det lokale erhvervsliv portrætteres i magasinet og mennesker, meninger og lokalhistoriske fortællinger tegner billedet af det Thurø vi kender bedst.

Den lokale forankring er den væsentligste forudsætning for at thurinerne fire gange om året får THURINEREN direkte i brevkassen. Det er vores indtryk, at magasinet har stor betydning for lokalsamfundet på øen. Medejerskabsfølelsen og samhørigheden med indholdet i THURINEREN er med til at gøre det til noget helt specielt for os der skriver og producerer Thurøs eget lokalmagasin.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

SEF er ny sponsor i FC Svendborg

17. marts 2015

Når Jonas Thorup, Bakery Bojang og Jonas Hvilsom tørner ud for FC Svendborg i forårspremieren den 29. marts mod FC Sydvest på Fynske Bank Arena – Høje Bøge, er det med SEF.dk logo på front af spilletrøjen.

 

Ind til udgangen af 2015 vil VIP-loungen på Fynske Bank Arena – Høje Bøge stadion hedde SEF-Lounge. Det er blot et af elementerne i sponsoraftalen mellem Sydfyns Elforsyning og FC Svendborg.

 

Stor synlighed, nye aktiviteter og netværksmuligheder. Det er baggrunden for, at SEF netop har tegnet en et-årig sponsoraftale med Sydfyns førende fodboldklub.

– Vi skyder det nye samarbejde i gang, når FC Svendborg præsenterer forårets spillere i SEF’s domicil mandag den 23. marts, fortæller Claus Holm Andersen, der glæder sig til at slå dørene op og invitere indenfor i Vores Lys. 

For Claus Holm Andersen, der er Kunde- og markedschef i SEF er spillerpræsentationen også en rigtig god lejlighed til at hilse på FC Svendborgs øvrige sponsorer, som er inviteret med til spillerpræsentationen.

– Det er stærkt, at så mange virksomheder står sammen om fodbolden på Sydfyn, og i SEF forventer vi et udbytterigt samarbejde, siger Claus Holm Andersen.

Også hos FC Svendborg er der tilfredshed at spore med den nye sponsoraftale.

– For en fodboldklub med ambitioner har det afgørende betydning, når store lokale virksomheder som SEF vil være med til at støtte op om vores arbejde, siger Adam Ringsby Brandt, der er bestyrelsesformand i FC Svendborg.

 

Synlighed på Høje Bøge
Som en del af sponsoratet skifter VIP-loungen på Høje Bøge navn til SEF-Loungen – og det nye navn vil for alvor blive indviet på årets første kamp søndag den 29. marts, hvor SEF også er på spillertrøjerne.

– FC Svendborg spiller mod FC Sydvest 05 fra Tønder kl. 13.00, og i den forbindelse er SEF kampsponsor. Vi vil være til stede under hele kampen, og jeg lover, vi er til at få øje på, fortæller Claus Holm Andersen.

Alle skal være velkomne til at stille spørgsmål om alt det, der handler om energi, ligesom det er muligt at tilmelde sig SupportEnergi og derigennem støtte SFB via sit el- og naturgasforbrug.

 

Netværk og lokalt engagement
Det nye sponsorat er blot det seneste skridt på vejen til øget lokalt engagement og involvering.

– Vi har de seneste måneder indgået sponsoraftaler med fx GOG og Svendborg Rabbits, og denne gang var turen kommet til fodbolden, som vi anser for at være en populær sport i det sydfynske område, forklarer Claus Holm Andersen, der også ser frem til at deltage i FC Svendborgs erhvervsnetværk.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Funk-rock fest på Arne B på lørdag

16. marts 2015

Jet Z er klar til Arne B på lørdag

 

Jet Z
Arne B – lørdag den 21.03. kl.21:30

 

Det bliver ikke nogen sidde-ned-og-vippe-med-tæerne koncert, når funk-rockerne fra fem-mands-orkestret Jet Z spiller på Arne B lørdag den 21.marts 
Det er ikke første gang at det helt lokale orkester gæster spillestedet i Vestergade, og det bliver uden tvivl en aften, hvor det bliver usædvanlig svært at stå stille. Bandet er hverken unplugged, uden filter – som det hedder lokalt, eller på nogen måde skåret ind til benet. Det bliver tyk, tight funk ´n roll – ekspederet direkte i hofterne på publikum – fra første tone.
Inspirationen til Z listen er hentet fra kunstnere som: Tower of power, Brother Strut, Ray Charles, Stevie Wonder, Hot Chokolate, David Bowie og Jackson Five.

Jet Z er: Per Vincent på trommer. Ole Dorf på bas. Nis Kaare Hansen, keyboard. Jens Rossen, percussion og saxofon og Christian Dan Jensen på guitar og vokal.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Kommune indstillet til arkitekturpris

16. marts 2015

Egebjerg Mølle med ny glastop

 

Gladsaxe, Esbjerg, Viborg, Århus og Svendborg.
Hvad har de fem kommuner til fælles?
De er alle med i kampen om at få Kulturministeriets Arkitekturpris.


 

Prisen bliver uddelt Af Kulturminister Marianne Jelved ved Kulturministeriets konference  “Arkitektur og demokrati – kommunale arkitekturpolitikker” den 26. marts i København.

Begrundelsen for, at de fem kommuner er nominerede er, at alle fem kommuner er gode eksempler på, hvordan en stærk arkitekturpolitik kan bruges aktivt både som grundlag for dialog med borgere og andre aktører, og som planlægningsredskab på tværs af kommunernes forvaltninger. Borgmester Lars Erik Hornemann, Svendborg Kommune, sætter stor pris på nomineringen.
- Jeg er glad og beæret over, at Svendborg Kommune er blandt de fem nominerede kommuner, siger borgmesteren, der underskrev Svendborg Kommunes arkitekturpolitik tilbage i 2008.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

En overdådig once-in-a-lifetime oplevelse

13. marts 2015

 

L.O.C. – GRAND CRU LIVE
Torsdag den 19. marts 2015 kl. 21.00
Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg

 

L.O.C. overraskede alle nytårsaftensdag ved at udsende EP’en GRAND CRU stort set uden tilløb af nogen art. Ikke alene er udgivelsesdagen uortodoks, formatet ligeså – EPens audioside akkompagneret af an komplet videoside, udgivet på noget så sjældent som Blu-Ray.

GRAND CRU” med undertitlen “Musik Inspireret af Livet“, tager udgangspunkt i fejringen af livet. Og der bliver fejret i stor stil med champagne, divaer og gentlemen som var det den franske riviera i de tidlige tressere, med stort nik og tilbagesendelse til en tid hvor mænd var mænd og kvinder var kvinder.

GRAND CRU er indspillet med komplet stryger- og blæserensemble og når L.O.C. til marts besøger få nøje udvalgte spillesteder er der lagt i ovnen til det grandiose, storslåede, når GRAND CRU LIVE-orkestret med Liam O’Connor – komplet med stryger og blæserbesætning – spiller hele EP’en i sin fulde længde og tager fat i L.O.C.s egne klassikere.

 Det bliver storslået og overdådigt og en once-in-a-lifetime oplevelse.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Mød de nye stjerneskud

12. marts 2015

 

Svendborg Bibliotek får besøg af to lysende talenter på litteraturens stjernehimmel

 

Romanaktuelle Olga Ravn og prisvinderen Asta Olivia Nordenhof er to unge forfattere, der på hver sin måde tegner fremtiden for dansk litteratur. Den ene er foruden digter og romanforfatter også anmelder og heks. Den anden blander blog med poesi og social ansvarlighed. Torsdag d. 19. marts kan du opleve dem på Svendborg Bibliotek i en samtale med Weekendavisens litteraturanmelder Linea Maja Ernst om nye grænseflader mellem politik og poesi, krop og pigesind.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php