Monthly Archives: marts 2015

Er din virksomhed klar til fremtiden?

11. marts 2015

 

Hvordan håndterer vi fremtidens udfordringer for erhvervslivet?

 

Torsdag den 19. marts inviterer erhvervsnetværket Global Network sammen med Dansk Leder Center til morgen­møde i Svendborg, hvor vi bl.a. har et spændende indlæg om, hvad fremtiden bringer af udfordringer for os erhvervsdrivende. Få konkrete forslag til, hvordan vi bedst møder disse udfordringer. Det er Tommy Skaarup, Direktør i DANSK LEDER CENTER, der har sagt ja til at holde et indlæg om emnet.

Med udgangspunkt i udfordringerne ser DANSK LEDER CENTER på, hvad de mest succesrige virksomheder i verden tidligere har gjort ved lignende udfordringer. Årsagen til deres succes er ikke, som man måske skulle tro, at de er mere engagerede, mere intelligente, at de arbejder mere, eller at de har flere penge og ressourcer, for det har de ikke altid haft. Den egentlige forskel er, at de gør tingene på en mere systematisk og smartere måde. Især inden for fire områder. Ting vi alle kan lære at gøre og lære noget af at høre om. Det er netop hvad indlægget vil fokusere på. Du kan læse mere om DANSK LEDER CENTER på www.danskledercenter.dk

Ved mødet får du samtidig lejlighed til at præsentere din virksomhed for de øvrige deltagere og deltage i debatterne..  

Mødet holdes i hyggelige omgivelser ved den gamle træskibsbro i Svendborg Havn i Færgegården på Hotel Ærø fra kl. 7.50 til 9.45.

Hvem er vi?

Global Network er et erhvervsnetværk, hvor du på mødet får mulighed for kort at præsentere din virksomhed. Det er derfor en betingelse for deltagelse, at du er selvstændig erhvervsdrivende eller repræsenterer en virksomhed eller organisation med cvr.nr. Deltagelse koster kun kr. 100,00 eksklusive moms for morgenmad og materialer.

Er du interesseret i at deltage, bedes du kontakte mødeleder Martin V. Lind på tlf. 21 76 70 96 eller sende en mail til mi@global-network.com senest onsdag den 18. marts kl. 11.00.

Læs flere artikler om Global Network her

www.global-network.com



Kommentarer: 1 kommentar

Betal med MobilePay hos Svendborg Kommune

10. marts 2015

(Foto: Mads Claus Rasmussen)

 

Svendborg Kommune bliver første fynske kommune, hvor borgerne kan bruge MobilePay.

 

Har du glemt pengepungen, og skal betale, så brug din mobiltelefon.
Som den første fynske kommune tilbyder Svendborg Kommune nu borgerne, at kunne betale med MobilePay, når de skal betale i Borgerservice butikken.

– Vi er stolte af at have fået denne mulighed som én af de første kommuner i landet – og den første på Fyn, siger afdelingsleder Tom Vandsted, Borgerservice.

Han ser et stort potentiale i betaling med MobilePay. Alene i 2014 havde Borgerservice 10.150 betalinger til pas og kørekort.
Herudover kan MobilePay også bruges til betale for svømmekort, affaldsstrips, færgekort og legitimionskort til de unge.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Årets første TØSINGEN er på gaden!

8. marts 2015

Download TØSINGEN, marts 2015

 

Årets første TØSINGEN er omdelt på hele Tåsinge her i week-enden. Du kan som altid downloade magasinet her på mitsvendborg.dk 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lis Sørensen kommer til Svendborg

6. marts 2015

 

Oplev en af Danmarks mest populære sangerinder i Borgerforeningen

 

Lis Sørensen
Lørdag den 14. marts 2015 kl. 20.00

 

En af Danmarks mest populære sangerinder gæster Guldsalen, hvor hun vil glæde os med en perlerække af hits fra en lang karriere. Du vil sikkert kunne nynne med på: ”Mine øjne de skal se”, ”Tæt på ækvator”, ”Verden er i farver”, ”Stille før storm”, ”Fuld af nattens stjerner” og ”Indtil dig igen” .

Sidste gang Lis Sørensen besøgte Borgerforeningen Kulturhus Svendborg, var der ingen grænser for publikums begejstring, og vi glæder os til at se, hvad Lis Sørensen og hendes band disker op med denne gang.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Biblioteket inviterer til Eventyrbanko for børn og bedster


5. marts 2015

 

Hold hovedet koldt og få pladen fuld, når der dystes på rim, remser og eventyrlig paratviden!


Velkommen til eventyrlystne børn og bedsteforældre med slag i for nu skal der dystes på børneboglig paratviden. Biblioteket inviterer nemlig til Eventyrbanko for børn mellem 5 og 10 år og bedsteforældre i alle aldre på søndag d. 15. marts kl. 11.00 – 12.00.

Op af hatten trækker oplæseren kendte historier, remser og fabler, og så gælder det ellers om, at kende sin klassiker og holde eventyrtungen lige i munden, så pladen kan blive fuld og præmien hives hjem.
Biblioteket lover lækre børnepræmier og der er saft og kage til alle og kaffe/the til dem, der foretrækker det.

 

Eventyrbanko for børn og bedster
Søndag 15. marts kl. 11.00-12.00
Gratis Billetter på biblioteket eller på www.svendborgbibliotek.dk
For børn fra 5-10 år og bedsteforældre i alle aldre

 

Eventyrbanko arrangeres i et samarbejde mellem biblioteket og ældrekonsulent Birgit Pedersen



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Toulouse Blues Band skriver historie

5. marts 2015

 

Toulouse Blues Band
Spillestedet Harders
Fredag den 6.marts

 

I mange år har der været efterspørgsel på at kunne købe musik med Toulouse Blues Band. Publikum og arrangører har savnet en CD fra de mange fantastiske live oplevelser bandet har leveret igennem tiden. Nu er det endelig lykkedes at finde en dato med det helt rigtige setup: spillestedet Harders Møllergade i Svendborg fredag den 6. marts 2015
Der inviteres til BluesRock for fuld skrue…og der optages Live CD/DVD.
Denne aften er der fri entre!



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kendt jazzpianist til Svendborg

3. marts 2015

En af landets store pianister Carsten Dahl er på programmet sammen med sin trio torsdag d. 5. marts kl. 20 i musikforeningen Giant Steps
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps præsenterer koncert med Carsten Dahl og hans trio

 

Carsten Dahl er ikke bare en eminent pianist, der giver masser af koncerter i et utal af forskellige sammenhænge. Han er også en helt fantastisk produktiv komponist og har i årenes løb leveret gribende impulsiv og improvisatorisk musik, som musikforeningen Giant Steps ved flere lejligheder har præsenteret. Torsdag d. 5. marts kl. 20  kaster Carsten Dahl sig imidlertid over en stribe jazzstandards, men stadig udført med lidenskab og den sprælske, legende lethed, som er så kendetegnende for Dahl.

I selskab med sin faste trio siden 1998 vil kapelmesteren  naturligvis spille numre fra gruppens nye udgivelse A Good Time bestående af velkendt materiale, som de tre ypperlige musikere formår at forny i kraft af deres sprudlende overskud, en overlegen teknik og indbyrdes musikalsk forståelse. Så originalt og veludført, at man straks må overgive sig.

De to øvrige musikere er bassisten Lennart Ginman og trommeslageren Frands Rifbjerg



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Man skal have de rette folk

2. marts 2015


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Solidt funderet i den Sydfynske muld på Tåsinge ligger Skov VVS

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Femtusinde kvadratmeter til værkstedet. En pavillon købt af Tåsingeskolen til kontor. En stor mark som støder op til det hele, klar til hestefold til hustruen, og masser af tumleplads for ungerne. Det lyder som den perfekte løsning, hvor familien og virksomheden er under samme tag. Og det er lige præcis i de rammer på Knudsbøllevej 13 på Tåsinge, at Ulrik Skov og sin familie har indrettet sig.

 

Plads til det hele
Ulrik Skov har drevet sin egen virksomhed, Skov VVS, i 10 år. Tidligere var basen hos faren lige rundt hjørnet på Bjernemarksvej, men da et nedlagt landbrug blot få hundrede meter herfra blev sat til salg, så slog Ulrik Skov til.

– Her er alt hvad vi har brug for. Dejlige naturskønne omgivelser med plads til at udfolde sig for hele familien, og nogle gode store regulære bygninger til forretningen, siger Ulrik Skov mens jeg bliver vist rundt på matriklen. Det hele er så nyt endnu, at både forretning som familie er ved at indrette sig.

Og plads skal der til. Udover at Ulrik Skov er autoriseret VVS installatør, så er firmaet også blikkenslagerforretning og entreprenør og autoriseret kloakmester. Og det kræver plads.
– Vi er i fuld gang med at støbe nye gulve i de tidligere landbrugsejendomme. Der er kommet nye porte i og vi har indrettet både lager og pladeværksted. Og så har vi købt en af de pavilloner som Tåsingeskolen har haft i brug. Her har vi kontor og faciliteter til alle medarbejdere, fortæller Ulrik Skov.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Så er der penge til Humørbussen

2. marts 2015


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Første år med Genbrugsbutikken er en succes

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

– Det er gået udover al forventning, lyder det fra Alice Kirkeby som er ’blæksprutte’ i Thurøhus Venner, da jeg møder hende på 1. års fødselsdagen for Genbrugsbutikken, som blev åbnet i forbindelse med Thurøhus’ aktivitetscenter i februar sidste år.
– Vi har fået et pænt overskud fra salget af genbrugsting i butikken, siger hun og tilføjer, at der ikke gik lang tid fra åbningen til thurinerne fandt vejen til Genbrugsbutikken. Affekterne kommer nemlig fra brugerne af Thurøhus’ aktivitetscenter og fra øens beboere.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Klezmermusik på Hansted

2. marts 2015

(Foto: Franseska Mortensen)

 

Klezmerduo
Tirsdag den 3. marts kl. 20 på Hansted

 

Klezmer, balkan og romani (sigøjner) musik. Duoen var blandt de første, der introducerede den stemningsfulde jødiske klezmermusik herhjemme for 25 år siden. I dag giver de over 100 koncerter om året i mange forskellige sammenhænge.
Begge musikere har baggrund i teatret, og er kendte for at skabe intense koncertoplevelser med både nerve og humor.

Ann-Mai-Britt Fjord: Harmonika, sang
Henrik Bredholt: Sopransax, dulcimer, tuba, sang



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php