Monthly Archives: april 2015

Jakob bliver i chefstolen på BaggårdTeatret

30. april 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Teaterchef Jakob Bjerregaard Engmann har netop forlænget sin kontrakt med BaggårdTeatret og bliver siddende i chefstolen frem til sommeren 2018.

 

Jakob Bjerregaard Engmann har siden, han begyndte som teaterchef på BaggårdTeatret i 2012 haft en ambition om at bevæge og begejstre teatrets publikum. Det kan han fortsat få lov til frem til sommeren 2018, efter han onsdag d. 29. april forlængede sin kontrakt med teatrets bestyrelse.

- Jeg har haft tre fantastiske år i byen og har både personligt og fagligt fundet et ståsted med plads til kunstnerisk udvikling. Jeg ser fortsat et stort potentiale og kan med den politiske og publikumsmæssige opbakning, vi mærker på BaggårdTeatret, se udviklingsmulighederne for kunsten og byen, fortæller en glad Jakob Bjerregaard Engmann.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fisk & funk på Arne B

30. april 2015

Kokken Ole Dorf  er klar med fisk til funken torsdag aften på Arne B

 

Torsdag den 30.april på Arne B byder på fisk og funk!

 

Inden at The Cuban Funkmashine sætter i gang til en frydefuld danseaften, inviterer Arne B på en forårs fiskeflirt! Ikk så ringe endda, hvis fødderne skal vrides til musikken.
Stedets mand i køkkenet, Ple Dorf Thomsen – byder på:

- Mørksejfilet med cremolata

- Porresauté

- Skønne kartofler med Nordens hvidløg

- Skøn salat og fræk foccacia

Kun 125 kr.

 

Husk! Gældende tilmelding: kontakt Arne B Svendborg tlf.: 6222 4783 senest torsdagen kl.12.

Du er også velkommen til blot at nyde maden, hvis du ikke er til musikken!



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dansekoncert med hede cubanske rytmer og fed funk

29. april 2015

Perkussionisten Eliel Lazo inviterer til dansekoncert sammen med sit dansk-cubanske orkester torsdag aften d. 30. april på musikforeningen Giant Steps’ faste spillested  Arne B.
www.giantsteps.dk

 

Perkusionisten Eliel Lazo besøger Svendborg med sit storsprudlende dansk-cubanske orkester

 

Store bededagsaften torsdag d. 30. april kl. 20.30 har Giant Steps traditionen tro linet op til årets dansekoncert på Arne B. Her bliver rig lejlighed til at få rusket op i krop og sjæl og lade sig forføre af Eliel Lazo & The Cuban Funk Machine. En sveddampende cubansk funkmaskine, der oser af saft og kraft.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Blues på Torvet 1. maj

29. april 2015

 

Blues på Torvet 1. maj

Janie Hansen, restauratør på Restaurant Torvet, inviterer til ‘Blues på Torvet’ til fredagens 1. maj fest i Svendborg. Toulouse Blues Band går på scenen klokken 16.30 og hele dagen er Torvet klar med både ølbod og grillpølser.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Kommune blancherer sit ukrudt

29. april 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)


Foråret er kommet, og det spirer op af jorden med fine planter side om side med ukrudt. Men for at sikre, at ukrudtet ikke får overtaget, gentager Svendborg Kommune en afprøvet metode fra sidste år: Ukrudtet bliver vasket med næsten kogende vand med skum baseret på majs og kokos.

- Det er en anden måde at bekæmpe ukrudt på. Vi gjorde det som forsøg enkelte steder i kommunen sidste år og har valgt at arbejde videre med det i år, fordi det fungerer bedre end gasbrænding – det både holder længere og kræver ikke så mange behandlinger, fortæller vejingeniør Helle Mærsk fra Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune.

- Når vi behandler ukrudtet med varmt vand og skum ligner det ganske almindelig sæbeskum, og det har da også givet anledning til nysgerrige spørgsmål fra vores borgere. Men der er altså tale om et ugiftigt middel, som forsvinder på 24 timer og skåner både grundvand og de omgivende planter, slutter Helle Mærsk.

Metoden bliver brugt på udvalgte steder for at høste flere erfaringer. Normalt behandler kommunen de befæstede arealer med gasbrænding op til 8 gange om året, men hvis dette års mere målrettede indsats bærer frugt, vil det kunne danne grundlag for den fremtidige planlægning af ukrudtsbehandling i hele kommunen. Arbejdet udføres af NCC, som har stor erfaring med at bekæmpe ukrudt med skum.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kvindesagen på sydfynsk

28. april 2015

 


I anledning af 100 året for kvinders valgret besøger Inga-Britt Kjølby Olsen Gudme Bibliotek og fortæller ligestillingens historie set fra Sydfyn.

I år er det 100 år siden danske kvinder ved en skelsættende grundlovsændring endelig kunne gå til valgurnerne og afgive deres stemme på lige fod med mændene. Men hvordan har kvindebevægelsen siden udviklet sig? Og hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene anno 2015? Det giver Inga-Britt Kjølby Olsen bl.a. svar på svar på d. 12. maj, når hun gæster Gudme Bibliotek med foredraget: Fra Paulus over Grundloven til 99 lyserøde elefanter.

 

Kvindebevægelsen var stærk i Svendborg
Inga-Britt Kjølby Olsen har i en menneskealder været politisk aktiv i det sydfynske ogi en lang årrække sad hun i Svendborg Byråd for SF. Hun har på tætteste hold fulgt kvindebevægelsen, som den har formet sig i det sydfynske. Igennem 1970-ernes kvindeoptog til værtshuset Plyssen, happenings på Centrumpladsen og frem til nyere problemstillinger i de moderne kernefamilier.  I foredraget har Inga-Britt Kjølby Olsen særligt fokus på hvordan kvindebevægelsen udviklede sig i- og omkring Svendborg, hvor kampen for ligestilling stod stærkt.

 

Oplev Inga- Britt Kjølby Olsen: Fra Paulus over Grundloven til 99 lyserøde elefanter

 

På Svendborg Bibliotek:
Onsdag d. 6. maj kl. 19:30 
Gratis m. tilmelding på www.svendborgbibliotek.dk

På Gudme Bibliotek: 
Tirsdag d. 12. maj -15 kl. 19:00 
Gratis m. tilmelding på www.svendborgbibliotek.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Musikfestival på Sydfyns Fri Fagskole

27. april 2015

 

Igen i år afholder Sydfyns Fri Fagskole Musikfestival, som er et eftermiddagsarrangement der afholdes 31. maj 2015 fra kl. 13 til 17.00 på skolen Klingstrupvej 5 i Skårup.
Der vil være musik på scenen, hvor det i år er sangskriver Jens Hell der optræder med sit band Dit Held. De fremfører Jens´ sange med finurlige tekster om hverdagsbegivenheder og betragtninger fra livet.
Også Morten Overgaard-Larsen kommer med sine venner, Beat & Brøl, og giver eksempler på lyde fra naturen. Dette er særligt henvendt til børnene, men de voksne må også lytte med. 

Udover scenen vil der være tilbud om gratis trækture på skolens egne islandske heste, man kan prøve klatrevæggen, man kan bage pandekager over bål og for børnene er der særlige aktiviteter. 

I år relancheres Loppemarked. Flere og flere vil gerne bruge dagen til at opstille en loppemarkedsbod, og hvis du også gerne vil være med til det, så kontakt louise@sydfynsfrifagskole.dk

 

Se mere på: www.sydfynsfrifagskole.dk 

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

For børn i alle aldre

26. april 2015

 

Sigurds Bjørnetrio
Borgerforeningen lørdag den 2. maj 2015 kl. 14.00

 

Sigurds Bjørnetrio er musikalsk underholdning, for børn i alle aldre, af utrolig høj kvalitet.
Sigurd Barrett fejrer, at det til næste år er 15 år siden, at Sigurds Bjørnetrio optrådte for første gang. Det markerer vi med en omfattende Danmarksturné i 2015.
Sigurds Bjørnetrio er musikalsk underholdning, for børn i alle aldre, af utrolig høj kvalitet. Jubilæumskoncerten vil blive et musikalsk tilbageblik på de ufatteligt mange sange, som er et produkt af de utallige Sigurds Bjørnetime programmer, der stadig, på 17. år, løber over skærmen på DR1 og Ramasjang, samt de mange CD’er af samme navn, som det er blevet til i årernes løb.

Forvent også smagsprøver på Sigurds nyere udgivelser.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fødevareminister besøger Nymarkskolen

25. april 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Skoleelever på Nymarkskolen i Svendborg serverer ministerfrokost

 

Fødevareminister, Dan Jørgensen, besøger mandag d. 27. april kl. 11.50 Nymarkskolen i Svendborg.

Her bliver han budt på frokost og en fortælling om LOMA-lokalmad, der er en del af skolens hverdag. Nemlig at en klasse på skift står for at lave mad. Ministeren får mulighed for at smage dagens måltid sammen med eleverne og repræsentanter for Svendborg Kommune.
Efter at have spist sammen med eleverne, deltager Dan Jørgensen i en kartoffel- workshop. Her skal han sammen med eleverne forberede lokalt dyrkede kartofler til skolemaden næste dag.
Undervejs vil der være oplæg fra både elever og lærere med eksempler på, hvordan LOMA indgår i undervisningen under temaer som sundhed og bæredygtighed.
Herudover vil fødevareministeren blive præsenteret for de tanker og planer, der ligger for udbredelse af LOMA tænkningen. Dels i det igangværende Nordea-projekt – der løber fra 2015-2017 – og omfatter fem nye skoler i Danmark – dels i et nationalt perspektiv.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dansens Dag fejres i Svendborg

24. april 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Engagerede danseaktører i Svendborg har sat sig for, at den internationale ”Dansens Dag” også i år skal fejres i Svendborg og byder derfor alle kommunens borgere op til dans. Allerede på lørdag den 25. april kan du danse med, når byens stadsensemble giver koncert og spiller op til dans i Borgerforeningen. Det sker kl. 20 og der er gratis adgang.

 

På selve Dansens Dag onsdag den 29. april byder Svendborgs modigste dansere op til dans på torvet. Det sker kl. 17-19. Der er ingen tilmelding. Du møder bare op.
– Vi har pladsen og en ghettoblaster med usb-stik og cd. Så tag din musik under armen og vis os dine dansetrin. Alt er muligt, og vi vil gerne lære nyt, og give det videre som vi selv kan, siger initiativtageren Agnete Sand, der var med i danseforestillingen ”Rejsegildet” og hun fortsætter:
– 29. april er Hele Verdens Dansens Dag, så vi kommer til at danse “sammen” med mennesker i hele verden. Vi byder ind med alt fra tango over trampedans til Tornerose var et vakkert barn, og det kunne være skønt, hvis vi også kunne opleve swing, linedance, hiphop, showdance – alt er muligt. Så kom og kig på, eller endnu bedre:  Byd ind, byd op, dans med, slutter Agnete Sand, der om nødvendigt kan kontaktes på tlf. 3033 5023.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php