Monthly Archives: juni 2015

GLOBAL-Network søger: Regionschef til Region Vest

25. juni 2015

www.global-network.com

 

Har du erfaring med salg og ikke mindst salgsledelse i B2B markedet?

 

GLOBAL-Network er Danmarks førende salgs- og erhvervsnetværk. I dag driver netværket omkring 50 netværksgrupper i hele Danmark. Deltagerne i GLOBAL-Network skaber nye forretningsforbindelser på tværs, hvor de hjælper hinanden til potentielle kunder, deler viden og styrker hinandens faglige kompetencer i et friskt og uformelt miljø.

 

Som regionschef vil du blive målt på evnen til at udvide og udvikle dette i regionen. Det forventes, at du har salgserfaring og har været leder af ledere igennem mindst 3 år. Du har gerne opnået din indsigt via teori, men mangeårig praktisk erfaring er også aldeles vigtigt.

 

Der er et stort potentiale for markedsudvidelse i såvel eksisterende som nye grupper. Du skal således løfte ledelsesopgaven på et strategisk og operationelt niveau samt sikre, at det overordnede netværkskoncept overholdes. Som en del af den danske regionschefgruppe vil du træde ind i en ung virksomhedsstruktur, du stadig kan nå at præge. GLOBAL-Network har stærke vækstambitioner og giver dig muligheden for at sætte dit fingeraftryk på hele organisationens udvikling, herunder fremtidige vækststrategier.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det sproglige armod breder sig

25. juni 2015

(Modelfoto: Colourbox)

 

… og det stopper måske først, når vi begynder at grynte i stedet for at tale

 

AF PER VINCENT

 

Nogen har afskaffet ordene ´hvilke´ og ´hvilken´, og de har succes med det.

I løbet af ingen tid er de forsvundet, så sætninger som for eksempel ´Hvilke konsekvenser får det?´ nu er blevet til ´Hvad får det af konsekvenser?´. ´Hvilken betydning har den 5. maj´ hedder nu ´Hvad har den 5. maj af betydning?´ og ´Hvilke biler skal vi se på?´ er så `Hvad skal vi se på af biler?´

Det kan godt være svært at tackle i den daglige tale, for det er bestemt ikke noget, vi har lært i dansktimerne, og det lyder grimt, plumpt og fladt.

Sprogudvikling og sprogfornyelse er altid meget velkommen, men det her er ikke udvikling, det er sprogfornedring, når det er værst. Vores modersmål har fået endnu en tur dybt ned i den sproglige muddergrøft.

Vi bliver dårligere og dårligere til at skrive, stave og udtrykke os med ord, både folkeskolelærere og gymnasielærere taler om funktionel analfabetisme blandt danske unge.

Den rigtige ballade kommer der, hvor den enkelte er fuldstændig ligeglad med ordenes betydning, og hvordan de staves og udtales, for så bliver det direkte umoralsk.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Mit Fyn er et Fyn uden oversete børn

24. juni 2015

(Modelfoto: Colourbox)

 

AF SUSANNE RIBER

 

Dette forår er der sat fokus på ensomhed og særligt ensomhed blandt børn og unge. 10.000 børn og unge på Fyn lever med ensomhed. Dette er en udfordring for os alle, og Ungdommens Røde Kors har taget udfordringen op i kampagnen Se Mig!

 

Har du mødt et ensomt barn i dag, og hvad gjorde du? Tænker du, at ”nogen gør nok noget”, eller er du en af dem, ”der gør noget”? Ud af de 10.000 børn og unge der lever på Fyn, lever en del i Svendborg, og beregninger viser, at der er cirka to børn i hver folkeskoleklasse, som lever i ensomhed.

Hvordan spotter man et ensomt barn eller ungt menneske, og hvordan ser livet ud for de ensomme børn og unge? Nogle udsættes dagligt for mobning, og nogle har ingen legekammerater. Mange går ikke til noget i fritiden og sidder dagligt mange timer alene ved skærmen. Nogle lever i hjem præget af misbrug og vold og prøver at holde deres hemmelighed skjult for skole og naboer, og andre oplever at blive fravalgt af klassekammeraterne, når der inviteres til fødselsdage og fester.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvordan smager en vandmand?

23. juni 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Har du husket at invitere en god ven til Svendborg i weekenden den 27.-28. juni? Her er nemlig Kulinarisk Fødevaremarked for 15. gang, og det plejer at få 15.000 mennesker til at tage turen til Svendborg for at gå på opdagelse i alverdens kulinariske lækkerier. Og det koster kun en halvtredser – for begge dage.

I midtbyen – igen
Igen i år bliver det Svendborg midtby, som vil danne ramme om årets ubetinget største event, når portene lørdag den 27. juni kl. 10 åbner for to dage med fødevaremarked. Og midtbyen er stadig at foretrække i stedet for den tidligere placering på havnen.
– Det er nu på femte år, at vi har haft fødevaremarkedet i midtbyen, og det har vi ingen planer om at ændre på. Det er væsentligt lettere i forhold til adgang til vand til boderne, toiletforhold og hæveautomater, siger leder af Kulinarisk Sydfyn Mikael Hansen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Barret eller Bagenkop

22. juni 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Hvis du vil have det, kan han godt lave skudsikkert glas til din bil

 

AF PER VINCENT

 

Vi skal huske at lukke døren efter os, så katten ikke slipper ud. Hun hedder Jørgen og kommer allerhøjest på ledsaget udgang i haven, for den gamle kat, Mulle, løb ud på Ørbækvej og blev kørt ihjel. Det må ikke ske igen, så vi lukker døren efter os.

Lisa hedder Stender, fordi hendes far er Mogens Stender. Henning hed i virkeligheden Mollerup, men nu hedder han også Stender, fordi han har giftet sig med Lisa. På den måde kan glarmesterfirmaet køre videre med samme navn, som det har gjort siden 1951, og det er smart.

Og så var Lisa vist ikke så glad for at hedde Mollerup.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fusion sikrer maritim ekspertise

22. juni 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

El-Gården har med opkøbet af virksomheden Poul Olsen sikret sig stor ekspertise inden for maritime elinstallationer. Kunderne nyder godt af fleksibilitet og service.

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

Når to virksomheder fusionerer, kan medarbejdere såvel som kunder blive udsat for omvæltninger og usikkerhed. Kan man få varen i den kvalitet, man plejer at få den?

Med opkøbet af den velrenommerede virksomhed Poul Olsen sidste år har El-Gården, der ejes af Sydfyns Elforsyning, vist, at service, ekspertise og fleksibilitet kan forblive intakt, selv når det er en niche-virksomhed, som opkøbes af en større virksomhed.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Så er sommerudgivelsen af TØSINGEN på gaden

22. juni 2015

Download TØSINGEN, juni 2015

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, TØSINGEN 

 

I november udgivelsen sidste år af TØSINGEN kom jeg med en opfordring om, at give os et vink om de gode historier på Tåsinge. Det er der rigtig mange som har gjort, og alle gode tip og ideer fra læserne er vi bare rigtig glade for her på redaktionen.
Hele øen og alle aktiviteter mellem himmel og jord en del af TØSINGEN. Det lokale erhvervsliv portrætteres i magasinet og mennesker, meninger og lokalhistoriske fortællinger tegner billedet af det Tåsinge vi kender bedst.

Den lokale forankring er den væsentligste forudsætning for at tøsingerne fire gange om året får TØSINGEN direkte i brevkassen. Det er vores indtryk, at magasinet har stor betydning for lokalsamfundet på øen. Medejerskabsfølelsen og samhørigheden med indholdet i Tøsingen er med til at gøre det til noget helt specielt for os, der skriver og producerer Tåsinges eget lokalmagasin.
Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Mia Lyhne bliver årets vært til SVEND PRISEN

17. juni 2015

 

Torsdag aften i uge 35 kulminerer filmfesten, når SVEND PRISEN uddeles for 11. gang, og denne gang sker det i selskab med den skønne Mia Lyhne og med bandet Von Dü.

 

Når SVEND PRISERNE skal uddeles i år, bliver det vores alle sammens Mia Lyhne, der styrer slagets gang. Den talentfulde skuespiller er nok bedst kendt fra sin rolle som Frank Hvams irritable kæreste i tv-serien ”Klovn”. Mia Lyhne har desuden også vundet Reumerts talentpris, en Zulu Award, Tvprisen og Ove Sprogøe Prisen. Mia Lyhne har et helt unikt talent og en meget særegen måde at være sjov på, som er både tør, underspillet og helt igennem fantastisk. Folkene bag SVEND er derfor enormt stolte af at kunne præsentere Mia Lyhne som vært til prisuddelingen til SVEND15.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Åbent hus i Caroline Amalie Skolen

17. juni 2015



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Så svinger vi penslen

15. juni 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Kunst på dokken er nu klar til at slå i gang

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Godt og vel 370.000 kroner i lokale sponsorater. Ruller og pensler, maling og stilladser samt forplejning af kunstnerne fra butikker og forretninger i byen. Det er resultatet af et enestående benarbejde gjort af Morten Sol Petersen og nogle lokale kunstnere.

Det handler om et kæmpe stort maleri på hele gavlen af den 125 meter lange og 10 meter høje flydedok, som ligger for enden af Frederiksø. Nu er pengene i hus, og arbejdet er skudt i gang.

 

Måske Danmarks største maleri
Hvor der er vilje, er der en vej. Det motto kan tidligere kulturudvalgsformand i Svendborg Kommune Morten Sol Petersen med rette tage til sig. Det er ham, som har overbevist sponsorerne om ideen med Blå Dok.

 - Forestil dig, hvor fantastisk det kommer til at se ud. Man vil kunne se det gigantiske maleri fra lang afstand ved indsejlingen til Svendborg, lyder det begejstret fra Morten Sol Petersen. Og han kan godt være stolt. Udsmykningen af dokken, som skal illustrere stålskibsbyggeriet og sætte fokus på Svendborg som søfartsby, bliver et af Danmarks største malerier.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php