Ny fuldfed festival ser dagens lys i Svendborg – konkurrenter slår pjalterne sammen.
Indian Summer Festival 2015 løber af stablen den 4. og 5. september og er Sydfyns helt nye musikfestival lige i hjertet af Svendborg. Historien bag festivalen er spektakulær, da hovedaktørerne bag festivalen består af ejerkredsen bag Diskotek Den Blå Gård, Hansted og Kammerateriet. En ny form for samarbejde imellem Svendborgs restauratører er født og ambitionerne er høje.
– Selvom der er under en uge til festivalen, er vi allerede i gang med forberedelserne til 2016 og regner med at starte billetsalget til næste års festival, så snart oprydningen fra i år er afsluttet, fortæller Lars S. Aagaard, som er indehaver af værtshuset Hansted i Vestergade.
Indian Summer Festival samarbejder i øjeblikket med 10 lokale foreninger som enten via billetsalg eller arbejdskraft medvirker til og har glæde af arrangementet – målet er at få endnu flere med til næste år. På den måde er det visionen at skabe et bredt samarbejde på tværs af byens forenings- og restaurationsliv.
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer