Monthly Archives: september 2015

Budget-borgermøde på Facebook

8. september 2015

(Foto: Mads Claus Rasmussen)

 

Mød dine byrådspolitikere på Facebook og diskuter med dem på et digitalt borgermøde.

 

For tredje år i streg står Svendborg Kommune bag et digitalt borgermøde om budget 2016. Mødes holdes på torsdag den 10. september kl.19-21 på Svendborg Kommunes Facebook-side. Byrådsmedlemmerne vil sidde i byrådssalen, og diskutere og chatte med borgerne,

Borgmester Lars Erik Hornemann (V), ser frem til borgermødet.

- De seneste år har vi haft en god debat med borgerne, der har deltaget i det digitale borgermøde. Der er en anden dynamik ved et sådant borgermøde, fordi det kræver korte svar af de involverede. Hertil kommer, at mange flere borgere har mulighed for at deltage, fordi de kan gøre det hjemme fra sofaen. Det betyder også, at de ikke skal tænke i børnepasning eller andet for at deltage i mødet i modsætning til de mere traditionelle borgermøder, siger borgmester Lars Erik Hornemann.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Så er der fødselsdagsfest på toppen af Møllergsade

7. september 2015

Det lokale The Doors tribute orkester Mojo Risin er på programmet til Harmoniens fødselsdagsfest den 11.september

 

Fest og brugt-gear-marked på Harmonien

 

Traditionen tro holdes et brag af en marathon koncert i gården og på Spillestedet HARDER*S med næsten alle husets orkestre fredag den 11.september fra kl 13 til 02.00
Entreén er på 22 kr, er lige som et forventet overskud med til at sikre et øvelokale kontingent på kun 260 kr om måneden, der gør, at alle har råd til et sted at udfolde sig musikalsk i Svendborg.
40 af stedets lokale musikere støtter op om, og spiller vederlagsfrit for vores øvelokaleforening, sammen med stedets elskede og uundværlige ca. 20 frivillige på dagen + 10 til 15 artister og kunstnere fra Ribers gård (trykkeriet) – dem der gør det hele muligt.

I løbet af dagen vil der være gratis kagemand, gearloppemarked, tendenslodtrækning, fælles-fødselsdags sang, råbe kor, sækkevædeløb, ballondans, intuitiv jam, åbne værksteder og atelierer og genbrugskunst som laves på stedet.

I udstillings rummet “Ved Siden Af” vil der være en performance & installation af Mette From med musik af Andreas Malmberg flere gange i løbet af dagen. 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Rytmisk korkoncert i Egense Forsamlingshus

6. september 2015

www.egenseforsamlingshus.dk

Koret Vox Venue (tidl. All Stars) giver rytmisk korkoncert i Egense Foramlingshus den 16.september kl.19

Entré 25 kr.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Byens Blå Hjerte trækker folk

6. september 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Der er stor interesse for at se udstillingen, Byens Blå Hjerte. En udstilling om Svendborg Havn gennem tiden.

 

Siden udstillingen åbnede i begyndelsen af juni har over 8.000 mennesker besøgt udstillingen i Krøyers Pakhus.

Det glæder Henrik Nielsen (C), formand for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget i Svendborg.

- Det viser for mig, at der er stor interesse og nysgerrighed for, hvilken rolle havnen har spillet i Svendborg gennem tiden. Netop havnen har altid været et knudepunkt for hele Svendborg, og er det stadigvæk. Det glæder mig, og det tror jeg vil fortsætte de kommende år med de spændende planer vi har for hele havneområdet, siger Henrik Nielsen.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ung mundharpe-stjerne til Svendborg

5. september 2015

Pianisten og kapelmesteren Jørgen Emborg gæster Giant Steps torsdag aften d. 10. september sammen med mundharpespilleren Mathias Heise.
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps præsenterer Jørgen Emborg Project og Mathias Heise

 

Jørgen Emborg er en af de vigtigste komponister og pianister i Danmark. I mere end 30 år har han boltret sig på jazzscenen med sine iørefaldende og raffinerede kompositioner/sange – sunget af bl.a. Cæcilie Norby, Hanne Boel, og Malene Mortensen.

Når Emborg torsdag d. 10. september kl. 20 besøger Giant Steps på Arne B står en helt anden person i front nemlig den kun 22-årige mundharpespiller Mathias Heise. En ny lysende stjerne, der på rekordtid har slået sit navn fast som en mesterlig betvinger af dette lille, men i hænderne på den rette, magiske instrument. Heise har allerede vundet verdensmesterskabet for kromatisk mundharpe og sidste år komponistforeningen DPA’s pris Årets Nye Jazzstjerne. Mesteren Toots Thilemans lurer lige om hjørnet på denne aften, hvor den gode melodi er i centrum. Og naturligvis har også Emborg-klassikeren Song For Toots listet sig ind på repertoiret, der ved koncerten i Giant Steps uropføres med mundharpen som melodiinstrument.

Med til Sydfyn er desuden de to stærke og erfarne jazzherrer Peter Hansen og Karsten Bagge på henholdsvis bas og trommer.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg rykker 18 trin op ad

3. september 2015

Det går i den rigtige retning for erhvervsklimaet i Svendborg Kommune

 

Svendborg er gået fra placering som nummer 84 til nummer 66 i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne.

 

Svendborg Kommunes indsats om at samarbejde med virksomhederne virker. Det afslører Dansk Industris (DI) årlige analyse af Danmarks bedste erhvervskommuner.
På listen der netop er offentliggjort er Svendborg placeret som nummer 66. Det er en fremgang på 18 pladser i forhold til sidste år.

Det er Svendborg Kommunes bedste placering i de år, hvor DI har lavet deres årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det resultat får smilene frem hos Henrik Nielsen (C), viceborgmester og formand for Erhvervs, beskæftigelses og kulturvalget i Svendborg Kommune.

- Det er et resultat, der gør mig glad og stolt. Det viser, at de mange indsatser vi har gjort gennem de senere år i forhold til erhvervslivet har båret frugt. Det er helt klart et skulderklap til os alle sammen. Erhvervslivet, borgerne og medarbejderne i Svendborg Kommune, understreger Henrik Nielsen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Cittaslowdag – Kom til familiepicnic i Ribers Gård

3. september 2015

 

Lørdag den 26. september fra kl. 11.00 – 14.00 sætter Ribers Gård rammerne for et hyggeligt arrangement for børn, deres forældre og resten af familien.

Kender du Ribers Gård? Stedet ‘på toppen af Møllergade’, som er kendt for masser af musikliv, danner nu også rammen om startskuddet på Svendborgs Kulturkanon.

Kulinarisk Sydfyn står kl. 12.15 for en dejlig Cittaslowbuffet. Her kan du for 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn købe en lækker buffet.

Tilmelding på kontakt@kulinarisksydfyn.dk

 

Mens de voksne slapper af eller får en rundvisning på Ribers Gård kan børnene deltage i forskellige aktiviteter.

  • Naturama fortæller om årstidens dyr – mellem Kl. 11.00 – 12.00
  • Lege fra før internettet og Ipad’en. Svendborg Bibliotek sætter børnene i gang med de gamle lege. Med få og enkle redskaber kan børnene få mange timer til at gå.
  • En Cittaslowstand, der viser Cittaslows mangfoldighed.
  • Musikalske indslag for både børn og voksne.
  • Er du til en god øl, most eller vin kan du købe fra ved Ø-bryg, Hellevgård eller Skårupøre Vingård. 

 

Vil du hellere have kaffe – så kan du købe en kop duftende økologisk kaffe ved Zozozial, som også sælger lækker kage.

 

Cittaslow – tid til kvalitet

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Foredrag på Forsorgsmuseet: ’Anbragt i historien’

2. september 2015

 

Torsdag d. 10. september kl. 19 byder Forsorgsmuseet indenfor på Fattiggården til et foredrag om det socialhistoriske projekt ’Anbragt i Historien’.

 

I foredraget giver museumsinspektør og forsker Jacob Knage Rasmussen et indblik i arbejdet med at indsamle erindringer fra tidligere anbragte. Et arbejde som utallige gange har kastet bevægende og tankevækkende oplevelser med sig, især når tidligere anbragte for første gang har åbnet op for minder og tanker om deres barndoms- og ungdoms-anbringelser.

- Et stort antal nulevende danskere har været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i deres liv, men vi har en meget begrænset viden om livet som anbragt. Man kan endda med en vis ret påstå, at en anbringelse uden for hjemmet samtidig har været en anbringelse uden for historien, fortæller Jacob Knage Rasmussen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Fjernvarme nedsætter varmeprisen med ca. 22 mio. kr.

1. september 2015

22 mio. kroner skal tilbage til fjernvarmeforbrugerne i Svendborg
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Det bliver meget billigt i en periode at fyre for fjernvarmeforbrugerne i Svendborg

 

En mild vinter, tilbagebetaling af energiafgifter fra SKAT og en række øvrige faktorer, gør, at bestyrelsen ved Svendborg Fjernvarme har besluttet at nedsætte den variable varmepris for resten af året – fra 60 øre pr. kWh til 15½ øre pr. kWh.
Dette sker med virkning per 1. september 2015 og realiseres ved nedsættelse af 3. aconto rate den 1. oktober.

Betydningen for den enkelte forbruger vil fremgå specifikt af denne 3. aconto rate – idet der sker registrering af forbrugsmåling per den 1. september.
For året 2016 forventes varmeprisen dog atter at andrage omkring de 60 øre pr. kWh.

- Nedsættelsen andrager i alt ca. 22 mio. kr. – eller ca. 2.750 kr. per husstand i gennemsnit – og skyldes primært tilbagebetaling af energiafgifter fra SKAT i perioden 2011 til 2014, overdækning fra år 2014 ved drift af Svendborg Kraftvarme, lave naturgaspriser, fordelagtigt olie-indkøb, samt højere grundbeløb til gasmotorerne grundet lave el-priser. Tilsammen med et mildere år giver dette et bedre resultat end forventet og hermed et overskud, som således nu bliver tilbagebetalt til forbrugerne, forklarer Carl Madsen, direktør ved Svendborg Fjernvarme.

 

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 


Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php