Monthly Archives: oktober 2015

Lej Valdemars Slot – og sov i baronens seng

8. oktober 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Valdemars Slot melder om en forrygende sæson. Og der kommer mere endnu

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Den tid er for længst forbi, hvor de danske slotte og herregårde kunne basere indtægten alene på landbrugsdrift og efterårsjagter. I dag handler det i langt højere grad om oplevelsesøkonomi. Og det kan vise sig at være en rigtig god idé. Et godt eksempel er Sydfyns måske største turistattraktion; det snart 380 år gamle Valdemars Slot på Tåsinge.

 

Slot – for alle
– Vi har haft en forrygende sæson, stråler Gitte Groth-Jensen. Hun er marketingchef ved Valdemars Slot, og hun har haft mere end almindeligt travlt, efter at man har opgraderet udbuddet af oplevelser til gæsterne i sommeren 2015.
– Nye tanker har været tænkt. Hvordan har vi kunnet udnytte de helt fantastiske muligheder, Valdemars Slot byder på og de smukke omgivelser, som omkranser det hele? Resultatet har vist sig at være alle anstrengelser værd. Det har simpelthen myldret ind med mennesker og bestillinger på alle de oplevelser og muligheder, vi tilbyder, fortæller Gitte Groth-Jensen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Et kig ind i fremtidens bibliotek

7. oktober 2015

(Foto: Casper Hvenegaard Rasmussen, fra bogen ‘Biblioteket i byudviklingen’ – udgivet af Danmarks Biblioteksforening og Det Informationsvidenskabelige Akademi)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Året er 2035.

Jeg er på vej til at mødes med Svendborgs bibliotekschef, Birgitte Karmann Roslev, for at interviewe hende til denne artikel. Og det er ikke tilfældigt, at det lige præcis er hende, jeg skal tale med. For hun ved, hvad hun taler om. Hun har nemlig været bibliotekschef i Svendborg siden 2007 og har været med hele vejen fra dengang, hvor biblioteket allermest handlede om bøger – i fysisk forstand – og lå klemt inde på Svinget 1.
Det gør det ikke længere. Da man i 2020 klippede snoren og indviede et stort topmoderne, maritimt uddannelsescenter under SIMAC på Svendborg Havn, besluttede byrådet i et OPP-samarbejde med en række private investorer at fortsætte den innovative udviklingsretning, udnytte de nye synergier og smede, mens jernet var varmt og bygge et nyt tidssvarende hovedbibliotek på havnen i Svendborg.

Her står jeg nu og venter på min interviewperson.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Klar til efterårsmad i familien

7. oktober 2015

(Foto: Skovdal & Skovdal)

 

Svampe, bær og gryderetter er måske ikke det, der tænder børnene mest ved middagsbordet. Med en ny udgivelse i serien Mad til det virkelige liv og pop up-køkken i efterårsferien giver Inge Skovdal tip til nem og lækker hverdagsmad i den mørke tid.

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

Tunge retter med dybe smagsnuancer hører efteråret til. Men hvem har tid til at lade noget stå og simre i halve dage – eller tage på svampetur, for den sags skyld?

Travle familieliv levner kun ind imellem tid til den slags luksus, så den seneste kogebog fra Inge Skovdal, fotograf, forfatter, kok og stylist, falder på et tørt sted, hvis man gerne vil spise lækkert, men ikke har oceaner af tid eller penge til rådighed i det daglige.

Bogen ’Mad til det virkelige liv – Efterår’ udkom for små to uger siden og kan i efterårsferien opleves ’live’ i Svendborg, når hun med nogle af sine tre børn kommer på besøg i butikken Køkkenfreak i Korsgade. Her vil hun fortælle om bogen, den kan også købes, og man kan komme med spørgsmål, små historier eller få tips til en lidt nemmere og lækrere madhverdag, hvor kalorier eller regler ikke fylder så meget som selve glæden ved og samhørigheden i at lave mad og spise den sammen.

– Familier har brug for at spise og lave mad sammen, synes jeg. Det er en vigtig del af at tage fælles ansvar og dele opgaverne i familien, men det er også en helt basal kompetence, som jeg synes, er utrolig vigtig at give børnene med: At de kan lave sig et måltid mad, siger hun.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Borgere giver bredde

6. oktober 2015

 

Signe Østergaard er projektleder i Københavns Områdefornyelse Fuglekvarteret, der minder om Svendborg i størrelse. Debatten, forankringen og forståelsen har stor gavn af den brede forankring

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

Der er langt fra Glentevej i Københavns nordvestkvarter til Svendborgs gamle Møllergade. Og så alligevel ikke – fornyelsen af begge dele sker i samarbejde med borgere, grundejere, private foreninger og parter, der har interesse i at få området til at blomstre og fungere, både i fysiske rammer og i sociale kontekster. De skeptikere, der måtte tro, at borgerprocesser kunne være noget smart forvaltningssnak, kan ifølge Signe Østergaard tro om:

– Vores oplevelse er absolut, at projekterne har stor gavn af den brede forankring. Vi kan som embedsmænd ikke vide alt om et område i byen. Når vi inddrager borgere, får vi dels adgang til al den lokale viden, vi er afhængige af for at lave gode projekter og processer. Dels får vi skabt en ny, mere direkte dialog mellem borgere og politikere. Det gør indtryk på politikere, hvis det er borgere, der fortæller om deres oplevelser, end hvis det er vores embedsmandsfortolkninger af opgaver og muligheder, siger hun.

Fuglekvarterets områdefornyelse er halvvejs i processen og indeholder såvel aktiviteter som bygningsfornyelse og anlægsarbejder til en samlet pulje på 54 millioner kr.

– I området har der ikke været tradition for at deltage i borgerprocesser, og derfor er der også en værdi i at vise, hvordan man får indflydelse på sit eget kvarter. Det er væsentligt, når vi ønsker ejerskab til vores projekter, aktiviteter og måske sætte gang i nye… hvis ikke dem, der bor her, vil deltage, så vil projekterne dø ud, den dag områdefornyelsen lukker i 2018 – og det vil vi selvfølgelig meget gerne undgå, siger hun.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

OmrådeForum sætter form på Liv i min By

6. oktober 2015


(Foto: Geir Haukursson, fagfotografen.dk)

 

Efter borgerdag 1 og de mange idéer fra Svendborgs borgere i midten af juni er der arbejdet på at skabe et program, som OmrådeForum tager stilling til. I oktober er der både høring og borgerdag, men allerede nu spirer det med idéer i Møllergade

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

Hvordan får man sat skik og ikke mindst budget på flere hundrede borgeridéer? Hvordan prioriteres mellem bænke og teater? Plantekasser og smukke sten på historiske pladser? OmrådeForum er det tværfaglige råd, der med Henrik Nielsen (K) i spidsen er afsender på byfornyelsesprogrammet for projektet Liv i min By. I programmet er en række temaer, som svendborgenserne kan forvente vil komme til at fylde i de kommende fem år. Det er dem, som det tværfaglige råd OmrådeForum nu tager stilling til, inden der følger endnu en borgerdag d. 29. oktober.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skolen for det hele menneske

6. oktober 2015

(Foto: Sus Maabo)

 

Det er sin sag at være skoleelev i 2015. Al den viden man skal kunne, og alle de nye ting man skal forholde sig til hele tiden. Børnene skal lære både i skolen og i livet. Og det kræver sit

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

 

Caroline Amalie Skolen er en helt ny friskole i Svendborg. Den ligger på Tvedvej 2 i den gamle amtmandsbolig ved politistationen. Skolen bygger på Rudolf Steiner-teorierne, som i korte træk går ud på at udvikle de anlæg og muligheder, man som ungt menneske rummer, ud fra nogle alternative og holistisk baserede pædagogiske redskaber.

Sagt på en anden måde, så søger man at give børnene et godt solidt grundlag i at udvikle sig frit, vokse op og blive moralsk ansvarlige og sunde integrerede individer.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Og bagefter er der håndbold

5. oktober 2015

Borgmester Lars Erik Hornemann, Finn Olsen og Bo Hansen har gemt de politiske rygmærker væk i samarbejdet om SvendborgDagen.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

SvendborgDagen er endnu et forsøg på at tiltrække erhvervsliv

 

AF PER VINCENT

 

Gennem årene er der gjort mange mere eller mindre kreative forsøg, der er meninger om, hvordan det skal gøres og ikke gøres, og man kan ikke sige, at alt er prøvet. Endnu.

Hvordan hulen får vi erhvervsledere og virksomheder til at flytte til Sydfyn, hvad skal der til? Hvad vil de have? Finn Olsen, byrådsmedlem for Lokallisten, er i gang med at finde ud af det, derfor arrangerede han SvendborgDagen i september.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fynske Bank bygger gerne i Tankefuld

5. oktober 2015

 

Tankefuld er på ’roadshow’ i Svendborg og gæster nu Fynske Bank på Centrumpladsen med en udstilling, som viser en lang række flotte plancher med fotos fra området og flere forslag til nyt bæredygtigt byggeri.


– Vi oplever en stigende interesse for at bygge i området, og vi har nu solgt næsten halvdelen af byggegrundene. Med udstillingen i Fynske Bank håber vi at komme i endnu tættere kontakt med nogle flere potentielle nybyggere, siger ejendomskonsulent Lone Vesterholm Jensen fra Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune.


Kunderådgiver Bente Westphal fra Fynske Bank i Svendborg ser det som oplagt, at banken går ind i et sådant samarbejde.


– Vi var med til åbent hus-arrangementer i Tankefuld i slutningen af august måned og fornemmer en klar interesse for at bygge i Tankefuld. Og da vi naturligvis også har en interesse i, at der bliver solgt endnu flere grunde i området, lægger vi gerne lokaler til en udstilling, så vores kunder kan se mulighederne for at bygge i Tankefuld, forklarer Bente Westphal.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Kommune dunker aftale med Rabbits i kurven

5. oktober 2015

(Foto: Mads Claus Rasmussen)

 

I en fyldt ”Kaninhule” – Svendborg Idrætscenter – satte Svendborgs viceborgmester Henrik Nielsen og basketballklubben Svendborg Rabbits direktør Troels Mortensen deres navne på et stykke papir. Det skete i Rabbits premierekamp mod Hørsholm 79 i basketball-ligaen. En kamp hvor Svendborg kommune var kampsponsor og inviterede hele byen til gratis topunderholdning.

Det var en ny tre-årig samarbejdsaftale mellem Svendborg Kommune og Svendborg Rabbits som blev underskrevet.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tre millioner til et rigere foreningsliv

5. oktober 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Vil du hjælpe det lokale foreningsliv? Vil du støtte lokale arbejdspladser og udvikling? Så kan du gøre det gennem Support Energi fra Sydfyns Elforsyning, og det koster ikke ekstra på din energiregning. Man kan både sende SMS eller underskrive en blanket, så støtter du gennem dit el- og naturgasforbrug det gode liv på Sydfyn

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

Enhver, der har været aktiv i foreningsliv, ved, at det er sjovt og givende, men ind imellem også hårdt arbejde at få hevet de penge ind, der kan drive foreningen og sørge for aktiviteter og udstyr, hvad enten det gælder nye skinner til modeltoget, trøjer til klubbens hold, kørsel til stævner eller slikposer til årets juleafslutning.

Gennem SupportEnergi har fynboerne i nu snart et lille års tid kunnet vælge at støtte deres forening – helt gratis. Regnestykket er teknisk, men en vis del af den pris, der i forvejen opkræves for el og gas, reserveres til den forening, man har valgt at støtte.

– Det er sådan set vores lokale pendant til OK Benzins kampagne – vores ordning er bare fire gange så god: En helt almindelig husstands energiforbrug vil på årsbasis generere 250 kr. til foreningen, kvit og frit. Vi tror på, at fynboerne meget hellere vil støtte det lokale kultur- og foreningsliv end bare gå efter den billigste el på markedet, som i øvrigt er svær at finde ud af, siger Thomas Hofstedt, der står for at tegne aftalerne med såvel foreninger som private om SupportEnergi.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php