Monthly Archives: november 2015

Lunzz & Lun Jazz

5. november 2015

Kristian Rusbjerg Trio glæder sig til at møde publikum, når Giant Steps og Arne B kalder til Lunzz & Lun Jazz lørdag d. 7. november.
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps og Arne B serverer varme novemberfristelser

 

Så er Giant Steps klar med en festlig lørdag eftermiddag d. 7. november godt hjulpet af Kristian Rusbjerg – en af Danmarks dygtigste harmonikaspillere. Her er ingen slinger i valsen, men derimod stor lidenskab for instrumentet og styr på knapperne. Dette er naturligvis blevet bemærket, og den populære spillemand har da også i mange år rejst land og rige rundt i diverse forskellige konstellationer.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Højtlæsning og musik i skumringen

4. november 2015

 

Traditionen tro inviterer Foreningen NORDEN og Svendborg Bibliotek til Skumringsaften med højtlæsning og musik. I år læses der op af de islandske Sagaer.

 

De islandske sagaer er fulde af fjendskab, blod og nedarvet hævntørst. Ikke desto mindre er det sagaer vi skal have læst højt fra, når Svendborg Bibliotek og Foreningen NORDEN inviterer til skumringstime under temaet Venskab i Norden. Biblioteker i alle de nordiske lande fejrer nemlig Nordisk Biblioteksuge i uge 46 og arrangerer oplæsning af den samme tekst fra Ringkøbing til Reykjavik.

Tirsdag d. 10. november kl. 19.30 læser museumsinspektør P. O. Thomsen fra Svendborg Museum op fra årets tekst i stearinlysets skær på Svendborg Bibliotek. Skumringstimen byder også på musik fra Svendborgkoret Re-Choir som vil underholde med skandinaviske toner og byder op til fællessang. Folkemusikgruppen Østen om bidrager også musikalsk med nordatlantisk stemning.

 

Skumringstime 
i samarbejde med Foreningen NORDEN
Tirsdag d. 10. november kl. 19:30 til kl. 21:30
 på Svendborg Bibliotek

Billetter kr. 50,- // medlemmer af Foreningen NORDEN kr. 30,- 
på www.svendborgbibliotek.dk
Billetprisen er inkl. kaffe og kage.

Læs mere om Nordisk Biblioteksuge på: http://bibliotek.org/da



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Smukke klange og inciterende rytmer fra Calabash

3. november 2015

Calabash feat. Renato Martins skruer op både musikken og varmen torsdag d. 5. november i Giant Steps.
www.giantsteps.dk

 

Dansk og international kendt marimbaspiller gæster Giant Steps sammen med brasiliansk percussionist

 

Igennem de sidste 20 år har Kai Stensgaard og marimbaen stort set været uadskillelige. Masser af koncerter er det blevet til bl.a. rundt i Europa, USA, Puerto Rico, Argentina, Chile og Mexico – og mange af Stensgaards kompositioner og arrangementer danner skole for marimbaspillere over hele verden. Og så er han desuden medopfinder af et nyt dansk musikinstrument aluphonen som også indgår i Calabashs instrumentarium.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

300 forslag til Svendborgs Kulturkanon

2. november 2015

 

Liste med 64 emner til afstemning_Svendborg Kulturkanon

 

Det væltede ind med forslag, da Svendborg Kommune spurgte borgerne hvem og hvad, der skulle med i Svendborgs kommende kulturkanon.

 

Over 300 forslag kom ind fra borgerne i Svendborg Kommune. De mange forslag er nu skåret ned til 64 efter et tværfagligt redaktionsudvalg har gennemgået dem. De 64 forslag er delt ind i otte forskellige kategorier: Historiske personer og miljøer, Natur og Steder, Arkitektur og design, Traditioner og begivenheder, Sport og fritid, Kunst, Det maritime og Det unge.
De sendes nu til afstemning via kommunens hjemmeside.

Vi skal have 32 emner med i den endelige Kulturkanon, der skal repræsentere Svendborgs kulturliv i meget bred forstand, siger kulturkonsulent Birgitte Skriver Møller, Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune spurgte borgerne: Hvad er du stolt af ved dit lokalområde? Hvad viser du frem til dine gæster? Hvad synes du alle skolebørn skal have kendskab til? Er det Egebjerg Bakker, GOG, Forsorgsmuseet eller noget helt fjerde, der skal kanoniseres?

Fra mandag den 2. november til den 15.november kan borgerne stemme via kommunens hjemmeside.
Kulturkanonen kommer til at indeholde de fire emner i hver kategori, der får flest stemmer, altså 32 emner. Svendborg Kommunes kulturkanon offentliggøres d. 19. november.

Kulturkanonen skal bruges til at fremhæve Svendborgs særlige kvaliteter og skabe retning for formidling og promovering – også i strategisk sammenhæng.

– Konkret skal der udvikles aktiviteter, der kan styrke bosætning og turisme, men også indgå i undervisnings- og fritidstilbud. Det kan være i form af en publikation, hjemmeside, undervisningsmateriale, guidede ture, info-skilte, videospots, e-kort, postkort samt andre kommunikationskanaler, fortæller Birgitte Skriver Møller.

 

Du kan følge med på hjemmesiden www.facebook.com/svendborg 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


Forestilling spiller
den 28. og 29. sept.
Køb billetter her


ÅBNER SNART I TINGHUSET!
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php