Monthly Archives: december 2015

Hvorfor blive advokat?

10. december 2015

Jura er et krævende studie, hvor der skal læses meget, og hvor mange falder fra.
(Modelfoto: Colourbox)

 

Det er prestigefyldt og godt lønnet at være advokat, men det er en lang uddannelse på otte år, hvor mange falder fra

 

AF JENS SCHNABEL

 

Traditionelt er det meget prestigefyldt at være advokat, og en månedsløn på 50.000 kr. eller mere er ikke ualmindelig. Det trækker nok mange til faget.

Men hvis ikke der er yderligere motivation, så når man nok ikke i mål. Advokatfuldmægtig Mads Duedal Pedersen fra Advokathuset Svendborg blev jurist på Aarhus Universitet i 2013.                
Han husker, at de studerende tidligt i studiet blev spurgt om, hvorfor de havde valgt at læse jura.

– Halvdelen sagde, at det havde de ikke tænkt nærmere over. De skulle læse noget, og det blev så jura. Men mange af dem, der sagde sådan, fik aldrig gennemført studiet. Man skal nok have et klart mål med det, vurderer Mads Duedal Pedersen i dag.

  Læs mere



Kommentarer: 1 kommentar

Ny mand i front for Venstre i Svendborg

9. december 2015

Per Nykjær Jensen bliver efter al sandsynlighed ny formand for Venstre i Svendborg
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Per Nykjær Jensen er indstillet som afløser for Svend Rosager som formand for Venstre i Svendborg

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Efter godt 40 års tro tjeneste for Venstre i både Gudme og Svendborg Kommune har Svend Rosager bedt om at blive afløst på formandsposten, og ønsker at træde tilbage på den kommende generalforsamling den 29.februar næste år.

Som afløser for Svend Rosager har en enig Venstre-bestyrelse kontaktet erhvervsmand og iværksætter, Per Nykjær Jensen, med et ønske om at indstille ham til formandsposten.
Det bliver således efter alt sandsynlighed en kendt profil i den lokale byudviklingsdebat, som fremadrettet kommer til at stå i spidsen for Venstre.
Per Nykjær Jensen har indenfor de seneste år markeret sig i den lokale offentlige debat, hvor  det især har været de byudviklingsmæssige processer han både har deltaget i og opstillet debatemner om.

Per Nykjær Jensen har fungeret som klummeskribent i mitsvendborg.dk – MAGASIN, skrevet kronikker og er stifteren af Facebook-gruppen ’Svendborg’, som med lige omkring 1400 medlemmer i godt to år har lagt op til debat om Svendborgs udvikling med fremsyn og mod på forandringer. Han sidder desuden i en række private og offentlige bestyrelser.

Derudover er Per Nykjær Jensen aktivt medlem i flere erhvervsklubber og foreninger, og har igennem årene desuden deltaget i en række projekter, hvor især erhvervsudvikling og bosætning har hans store interesse.

Den afgående formand og bestyrelsens formandskandidat, vil bruge den kommende tid på at forberede et gnidningsløst formandsskifte, og sikre fremdrift og gennemførelse af foreningens interesser og igangværende projekter. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Alle fortjener et ordentligt ur

9. december 2015

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Vis mig dit ur, og jeg skal fortælle dig, hvem du er

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Hvis du overvejer en karriere som hemmelig agent, så er der først og fremmest én væsentlig detalje, som du ikke kommer udenom: det helt korrekte ur.
James Bond er indbefattet af elegance, god smag og stil, og det er derfor ikke tilfældigt, at han har båret både et Rolex Submariner og et Omega Seamaster ur på sine hemmelige missioner i hele verden. Og agent 007 står ikke alene som stærk brandambassadør for ure. John Travolta og Tiger Woods bærer begge Breitling ure. Nicole Kidmann har ligesom James Bond et Omega ur om håndleddet, og stilikonet Steve McQueen er stadig 35 år efter sin død et stærkt brand for det kvadratiske Tag Heuer Monaco ur.

Men hvad er det egentlig, som et lækkert armbåndsur signalerer? Det ved urmager Jan Christensen fra Pind J Design en del om.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Mød vinderen af Den Store Bagedyst

8. december 2015

 

Vinderen af Den Store Bagedyst, Liv Martine, kommer til Svendborg

 

SvendborgEvent og Shopping Svendborg sørger for, at der er gang i gaderne i hele julemåneden. Lørdag d. 19. december får Svendborg besøg af Liv Martine – vinderen af Den Store Bagedyst 2015.

Hele Danmark kom på fornavn med den gæve nordjyde, da hun deltog i Den Store Bagedyst på DR i efteråret. Hun vandt seernes hjerter med sin ligefremme facon, flotte bærkast og naturligvis de usædvanlige bageevner, der bar hende til finalen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Om et halvt år er den klar

7. december 2015

(Illustration: Kristine Jensens Tegnestue)

 

Trappen mellem Møllergade og Trafikcentret bliver flot og indbydende

 

AF PER VINCENT

 

Det er ikke bare en simpel trappe, vi får mellem Møllergade og Trafikcentret. Når den er færdig til maj næste år, kan den bruges til meget mere end bare at gå op og ned ad.

Der bliver plads til små koncerter, loppemarkeder og et egentligt udsigtsplateau.

 

Kunst på trappen
Bredden kommer til at variere mellem fire og syv meter fra passagen ved Møllergade ned til Toldbodvej, og et plateau cirka midt på bliver bygget ved siden af selve trappen.

Det plateau vil, lige som udsigtsplateauet, der bliver bygget lige neden for passagen, give plads til kunst og beplantninger alene for oplevelsens skyld, så hele konstruktionen kan blive et sted, hvor man også har lyst til at opholde sig.

Belægningen bliver den, vi kender allerede fra Ramsherred, Lilletorv og Møllergade, nemlig granit og lys beton.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kulturpriser til teaterchefen og rockrødderne

7. december 2015

Teaterchef ved BaggårdTeatret Jakob Bjerregaard Engmann og heavyrockbandet Shred modtog i fredags Svendborg Kommunes Kulturpriser 2015

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Skrå brædder og rå spader løb med årets kulturpriser

 

Det kræver sit, at yde en ekstraordinær indsats for at sætte Svendborg på det kulturelle landkort. Og det er kriteriet for at blive nomineret til en af Svendborg Kommunes Kulturpriser.
I år var ingen undtagelse, og der var skarp konkurrence mellem de nominerede, som var udpeget ud af i alt 37 indstillede kandidater. Det blev i år således Rytmisk Musikforening Giant Steps,
 Sofie Christiansen – kunstnerisk leder af sART Danseteater 
og Jakob Bjerregaard Engmann – teaterchef for BaggårdTeatret – Svendborg Egnsteater, som skulle dyste i slutspurten om den eksklusive kulturpris.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kulturkanon til fornyet debat

3. december 2015

(Foto: Mads Claus Rasmussen)

 

Svendborgs kulturkanon får et skud i bøssen mere

 

Svendborgs første kulturkanon skal til fornyet debat.
Det blev konklusionen, da medlemmerne af erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalget havde kulturkanonen på dagsorden på deres seneste møde. En beslutning der blev enstemmigt vedtaget af udvalget.

Alle var enige om, at kulturkanonen og borgernes engagement samt afstemning til kulturkanonen havde været en god proces og bidraget til debat, sådan som det var meningen med kulturkanonen.  Men politikerne havde også behov for, at kulturkanonen i den nuværende form, blev sat til yderligere debat. Det skal ske i 2016, hvorefter der sidst i 2016 skal lægges en plan frem for en endelig kulturkanon.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Åben scene med country-touch

2. december 2015

 

Folk for folk præsenterer:
ÅBEN SCENE v/ Kristian Bach
Tirsdag den 08.12. kl. 20 på Arne B

Denne åbne scenes vært, Kristian Krogsmose Bach, spiller medrivende covermusik med rødder i countrymusikken, inspireret af bl.a. Dixie Chicks og Alison Krauss. Instrumentariet er sprød, vokal og akustisk Western-guitar. Musikken er både iøre- og i øjenfaldende og Kristian er garant for en nærværende og intens musikalsk oplevelse. 

Kom og vær med.

Man kan bestille mad på Arne B 62224783



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hønen eller ægget?

1. december 2015

Leder – mitsvendborg.dk – MAGASIN, dec.


AF CHRISTIAN DAN JENSEN

Redaktør, mitsvendborg.dk

 

Den har vi hørt før. Og hver gang drages vi et øjeblik i tvivl om, hvad der kom først.
Så lad os bare gøre det igen. Ordene er: erhverv (og/eller) kultur.
Et velfungerende bysamfund bygges op om et driftigt erhvervsliv. Det giver kroner i kommunekassen, som således understøtter mulighederne for at skabe grobund for kulturlivet.

Eller:

Et rigt udbud af kulturaktiviteter tiltrækker mennesker. Og hvor der er mennesker, er det også attraktivt at etablere sig som virksomhed.

Når virksomhedsejeren kigger på, hvor det kan være interessant at lægge sin virksomhed, så handler det i høj grad også om, hvad området tilbyder af kreative udfoldelsesmuligheder. Er her noget at komme efter for medarbejderne, når fyraftensfløjten har lydt? Kan der tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft udefra, fordi virksomheden ligger et spændende sted med masser af oplevelser?

Virksomheder tiltrækker ikke kulturliv – men det modsatte gør. Det er derfor et kæmpe aktiv for enhver virksomhed at placere sig i et område med et rigt kulturliv.

Når Svendborg Kommune lancerer en kulturkanon, hvor det er svendborgenserne selv, der peger på, hvilke kulturelle værdier vi synes bedst om, så er det ikke grebet ud af den blå luft. For hvem er bedre ambassadører for en by end de mennesker, som bor og lever her.

Det styrker naturligvis vores bosætning og turisme med en rettesnor, som beskriver, hvad vi finder uomgængeligt i Svendborg.

I mitsvendborg.dk – MAGASIN får du både det brede billede af byens kulturliv og den gode erhvervshistorie. For ægget kom jo før hønen – ikke sandt…



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php