Monthly Archives: april 2016

Programmet er klart til årets Demokratifestival

8. april 2016

 

Download plakat

 

Så er programmet på plads til årets Demokratifestival i Ollerup

 

Selv om der er to måneder til årets demokratifestival løber af stablen, er det overordnede program nu på plads. De mange aftaler med talere, kunstnere, foreninger, samarbejdspartnere og skoler er ved at være i hus, hvilket også er nødvendigt, så plakaten kan komme op at hænge og trykkes i avisen. Et godt arrangement skal jo formidles, så det også bliver velbesøgt!

 

Mange aktiviteter for børn
I den kommende tid vil også Radio Diablo deltage i projektet og sætte æteren på spil og lave vedkommende radio – med budskaber. Radio Diablo vil også være tilstede på festivalpladsen og der bidrage til at demokratiet får gode ord med på vejen.

Programmet indeholder noget for alle aldre. I år er der rigtig mange aktiviteter for børn. Grænseforeningen præsenterer Cirkus Fyr og flamme. Og så kommer Monster og Joakim også forbi med en quiz – nok mest for børnene. Friluftsbadet vil også være åben – både lørdag den 4. juni og søndag den 5. juni.
Man kan læse meget mere om programmet på www.demokratifestival.dk

   Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvilke tanker gør arkitekten sig?

8. april 2016

Billede taget før og efter omdannelsen af Torvet. Bilerne er her stadig.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

En frostklar morgen i januar 2014 kørte de første entreprenørmaskiner ind på Torvet i Svendborg. Første spadestik var i jorden til den første byrumsfornyelse i Svendborg i flere årtier, hvor man med en arkitektkonkurrence lavede en omdannelse af hele området ved Centrumpladsen. Et nyt forbindelsesled mellem Torvet, Ramsherred, Krøyers Have og en trappeforbindelse til Toldbodvej bliver nu skudt i gang. Den Grønne Tråd.

 

Bedre byrum
Den Grønne Tråd er et udviklingsprojekt til 69 mio. kroner, som sammen med Realdania skal puste nyt liv i Svendborg bymidte og gøre den mere attraktiv og inspirerende at færdes i for såvel de handlende, byens gæster og for de mennesker, som bor og lever i Svendborg.

En arkitektkonkurrence blev udskrevet, og i december 2012 blev vinderen offentliggjort. Det blev den Aarhus-baserede tegnestue Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, som fik opgaven.
– Vi har ikke lagt os fast på, hvad der skal foregå, det er jo op til svendborgenserne. Vi kunne da godt have planlagt en skaterpark neden for kirken og en legeplads til børnene i den anden ende, men det skal vi jo ikke bestemme, udtalte Kristine Jensen til mitsvendborg.dk i 2012.

Læs mere



Kommentarer: 1 kommentar

Trappen står færdig til sommer

8. april 2016

 

Trappen kommer – sidste fase af Den Grønne Tråd går i gang nu

 

Byrenoveringen ’Den Grønne Tråd’ i Svendborg midtby går nu ind i sin sidste fase. Trappen skal anlægges, og de indledende manøvrer går i gang mandag den 4. april. Svendborg vil derfor om ganske kort tid stå med en ny passage mellem bymidten og havnearealerne, eller nærmere bestemt mellem Møllergade og Toldbodvej.

– Passagen kommer til at bestå af et trappeforløb i en blanding af granit og beton med nogle flotte effekter. Når man står på selve trappen, vil belægningen minde om belægningen i Møllergade. Men set nede fra Toldbodvej vil det mest se ud som en trappe i granit, fortæller anlægsingeniør Kim Jensen fra Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune.

 

Læs mere om Den Grønne Tråd

 

– Anlægsarbejdet kommer til at stå på indtil slutningen af juni. Vi starter som altid med ledningsarbejdet – altså alt det, som ligger under jorden. Her har vi heldigvis overstået de arkæologiske undersøgelser. Dernæst går vi i gang med terrænreguleringen, inden vi lægger de nye fliser på. Til sidst kommer planterne og de nye bænke, uddyber Kim Jensen og tilføjer, at træerne først bliver plantet til efteråret efter løvfald.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Dan & The Dominos på Strandlyst

7. april 2016

 

Dan & The Dominos
Strandlyst –
Lørdag d. 9. april kl. 22.30 

 

Det kan blive let svedigt, når Dan The Man sammen med resten af brikkerne kigger forbi Strandlyst i Brogade med Dan & The Dominos og lover en forrygende cocktail af numre fra dengang mor var ung og frem til engang i 90´erne.

Dan & The Dominos er kendt  for i en direkte, nonchalant og charmerende aflevering at gi´ publikum en gedigen salve af musik fra Elvis, Beatles, Rolling Stones til Boney M, Deep Purple, AC/DC, John Mogensen, Pink Floyd, TV2, Gasolin o.m.fl. Udover den ukuelige forsanger, far til fire, Dan The Man er resten af holdet: Søren Møller/guitar, Bønne Sander/trommer og Ole Dorf/bas.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Øhop i Øhavet!

7. april 2016

 

For bare 100 kr. kan man nu tage Øhop på tværs i Det Sydfynske Øhav

 

Et unikt samarbejde mellem havnene og turistkontorerne i Svendborg og Faaborg gør det muligt i hele sommerferien 2016 at tage den lille charmerende færge Hjortøboen fra Svendborg over Hjortø, Skarø, Drejø og slutte af på Avernakø – og derfra tage Faaborg Færgen videre til Lyø og Faaborg. Én billet til hele hoppet til en yderst overkommelig pris fra bare 100 kr. per ”Ø-hopper”.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps – lille scene med store oplevelser

6. april 2016

 

AF PIA BLOHM, gæsteskribent, Giant Steps

 

Musikforeningen Giant Steps er i fuld swing med forårssæsonen – og der bliver bestemt heller ikke skruet ned for blusset i de kommende måneder. Masser af store saftige godbidder ligger og venter, så træd blot indenfor og tag del i de musikalske herligheder.

Torsdag d. 7. april kl. 20 er der f.eks. fed jazzblues på plakaten i selskab med guitar-ekvilibristen Uffe Steen og hans trio samt den herboende amerikanske sanger James Loveless, der med ægthed og power leverer alt fra egne sange over bluesy standards til spirituals.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vores KULTUR april-maj nu til download

6. april 2016

 

Det nye mitsvendborg.dk – MAGASIN er på gaden. Det betyder samtidig masser af kulturstof fra hele Svendborg.
Download kultursektionen i magasinet: Vores KULTUR april-maj 2016 

 

Læs også: Nyt mitsvendborg.dk – MAGASIN med meget mere kultur

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

1,6 milliarder fødder har gået i dem

6. april 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Rocky løb i dem. Kurt Cobain skød sig i dem, og Michael J. Fox tog Back to the Future i dem

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Charles Hollis “Chuck” Taylor var en kendt amerikansk basketballspiller i 1920’erne, og så var han sælger for Chicago-firmaet Converse. Ingen kunne dengang vide, at da Chuck Taylor for første gang i 1917 trådte i et par Converse All Star basketballsko, blev der skrevet verdenshistorie.

 

100 år med Converse
Converse All Star er den bedst sælgende basketballsko i historien. Men i dag forbinder vi skoen med meget andet end lige netop basketball.
Vi husker alle John Travolta i sine sorte Converse All Star sko – med skaft – i filmklassikeren Grease fra 1978. Eller Michael J. Fox som Marty McFly, der hopper i sine Converse All Star, da han tager Back to the Future fra 1985 til 1955.

Ingen rockmusiker med respekt for sig selv har ikke et par godt slidte Converse All Star i skosamlingen, og det er og bliver ganske enkelt et must, at man som teenager har prøvet at have ømme fødder efter en hel dag i et par flade Converse sko.

Sådan har det været i næsten hundrede år. Converse Chuck Taylor All Star er og bliver et amerikansk mode-ikon, som aldrig går af mode.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Erhvervsforum Svendborg har fået ny formand

6. april 2016

Per Nykjær Jensen er valgt som ny formand for Erhvervsforum Svendborg

 

Det bliver erhvervsmanden og kommende byrådskandidat for Venstre, Per Nykjær Jensen, som afløser den hidtidige formand, Christian Thuesen, på posten som formand for Erhvervsforum Svendborg. Christian Thuesen fortsætter som medlem af bestyrelsen, men har ønsket at blive afløst på formandsposten for at frigøre tid til andre opgaver. Bestyrelsen er tillige blevet forstærket med Lars Ahrendtsen – chef for Den Fynske Maritime Klynge, og med Kenneth Seerup Jørgensen – chef for Uddata.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sublim jazz- og bluesguitarist gæster Svendborg

6. april 2016

Guitaristen Uffe Steen og sangeren James Loveless er koncertklar, når Giant Steps inviterer inden for på Arne B torsdag d. 7. april kl. 20.
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps præsenterer en af landets allerbedste guitarister Uffe Steen i selskab med bl.a. sangeren James Loveless

 

Guitaristen Uffe Steen er en mastodont i det århusianske jazzmiljø og i særdeleshed i det danske. Han kan om nogen spille en fed jazzblues og gør det på sin helt egen måde. Steens fingre danser nærmest fnuglet hen over stålstrengene. Ubesværet og ekvilibristisk.  Sidste år opnåede mesterguitarsiten da også en flot kunstnerisk anerkendelse, da han modtog den prestigefyldte Ben Websterpris.  

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php