
Måske ikke helt, for både ånden og kroppen har også noget at skulle have sagt, og de bestemmer måske mere, end vi tror. Din frie vilje er ikke så fri endda
AF PER VINCENT
Din vilje ske – og min, ikke mindst. Nogle af os er bedre til at få sin vilje end andre, for eksempel katte og små børn, der bliver ved med at plage, til de får, hvad de vil have. Nogle af os har en stærk vilje, andre er svagere, og viljen er svær at gennemskue, for ingen ved rigtig, hvor den kommer fra, og hvad der gør den stærk eller svag. Man kan for eksempel diskutere, om viljen kommer før sjælen, eller om sjælen er en forudsætning for viljen.
Så når du synes, at det er din vilje, der bestemmer, at du vil til stranden i dag, er det måske ikke helt rigtigt, for det kan være noget så simpelt som kroppens behov, der sætter sig igennem og påvirker din hjerne til at tage den beslutning, som kroppens fysiske behov dikterer. Når du pludselig rejser dig fra computeren og udbryder, at ”nøj, hvor jeg trænger til at komme ud”, er det så en reaktion på, at din krop skriger på frisk luft, eller er det en fornuftdrevet, overvejet beslutning? Vi vil gerne tro, at vi har en fri vilje, og at vi selv bestemmer alt, hvad vi gør, at de beslutninger, vi tager, er baseret på overvejelser og fornuft, men det kan være, at det er sjælen, ånden eller kroppen, der tager beslutningen, allerede inden du synes, at det er din hjerne og din vilje, der bestemmer, at det helt enkelt ligger i generne.
Læs mere
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer