Monthly Archives: juni 2016

THURINEREN ude nu!

20. juni 2016

 

Download THURINEREN juni 2016

 

Det er thurinerne der tegner THURINEREN

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, THURINEREN.

 

Sommer på Thurø. Så bliver det ikke meget bedre. Gang i den på boldbanerne, vind i sejlene og fart på vandskiene, mini-golf og isvafler, duft af nyslået græs og antændte grillkul, hygge over hækken og glade sommergæster som kommer på besøg.
Thurø er og bliver et eldorado for store som små.

 

Som jeg på denne plads har skrevet før, så er vi meget taknemmelige for alle de henvendelse vi får om gode historier fra hele øen. Det er med til at give THURINEREN den gode lokale forankring. For selvom det er os på redaktionen der fører pennen, så er det i høj grad jer thurinere, som tegner det samlede billede af Thurøs eget lokalmagasin. Og nu ved jeg godt, at der sidder nogle stykker og slår sig i tøjret over, at redaktøren igen kalder alle for ’thurinere’, når vi jo godt ved, at det først er ude i tredje (eller er det fjerde ..?) generation, som må kalde sig ægte thurinere. Jeg håber, at alle bærer over med mig.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Swingborg Festival til efteråret – homegrown

20. juni 2016

 

Musikere, spillesteder og publikum laver kulturhistorie en hel uge

 

AF PER VINCENT

 

Det har vrimlet i mere end 40 år, og det bliver ved.

Svendborgs musikliv er stadig en væsentlig kulturambassadør for byen, og nu bliver det dokumenteret ved Swingborg Festival sidste uge i oktober. Omkring 25 bands, solister, duoer og trioer er med og optræder på fem af byens spillesteder. Der er musik hver dag.

Det helt særlige er, at de alle skriver musikken og teksterne selv, det er original musik, der bliver spillet, og derfor skal det optages.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Valdemars Slot – med mere

20. juni 2016

 

Sommeren meldte sin ankomst i maj måned. Nærmest fra den ene dag til den anden skiftede vejret fra regn, hagl og slud til sol, varme og isvafler. Men på Valdemars Slot er der oplevelser, om det regner eller er solskin

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Folk myldrer til slottet
Der er løbet en del vand gennem Svendborgsund, siden Christian 4. for godt og vel 370 år siden overdrog husnøglerne til sønnen Valdemar Christian og forærede ham det smukke slot i det sydfynske. I dag ser slottet i store træk ud, som det gjorde dengang. Det er velbevaret og vidner stolt og traditionsrigt om et stykke dansk kulturhistorie.
Det er ikke længere landbrug og fasanjagter, som kan sikre den nødvendige indtægt for at drive et slot som Valdemars Slot. Her skal der nytænkning til. Og det er man bare rigtig gode til på Valdemars Slot. Slottet danner ramme om et hav af forskellige aktiviteter, og oplevelsesøkonomien er i dag den altafgørende indtægtskilde.
Gitte Groth-Jensen er marketingchef ved Valdemas Slot, og hun er fremme i skoene, når det handler om at få nye ideer og aktiviteter ud over voldgraven.
– Vi havde en forrygende sæson i 2015, og alt tyder på, at vi igen i år vil få rigtig mange mennesker til at komme og besøge os, smiler Gitte Groth-Jensen og fortæller om de mange nye aktiviteter, slottet byder på i år.
– Som noget helt nyt holder vi nu åbent i hele juli for alle aktiviteter frem til klokken 19. Te-pavillonen har vi åben i alle dage i ugerne 27 til 32, hvor man kan komme og købe kaffe og kage og is med mere, samtidig med at man kan nyde udsigten til havet eller slottet, fortæller Gitte Groth-Jensen og tilføjer, at der kan være enkelte dage, hvor te-pavillonen kan være lukket på grund af private selskaber, man kan nemlig godt leje den til selskaber op til 50 personer.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Optag DRs udsendelser på din computer

19. juni 2016

 

AF ALLAN BOJSEN, bojsen.dk

 

En af de tv-kanaler, jeg oftest fremhæver, er DRs. DR foretog nemlig for mange år siden det geniale skaktræk, at de satsede meget på at skabe en god hjemmeside. En hjemmeside, som vi licensbetalere har stor glæde af. Opdaterede nyheder. Interessante sektioner. Og en hulens god tv-sektion.

 

Denne tv-sektion bliver brugt flittigt af danskerne. Det er nemlig super belejligt, at vi lige kan se eller gense gårsdagens Hammerslag eller Deadline fra i forgårs. DRs website bliver også tit besøgt af udenlandsdanskere, som savner den gode danske tv-avis. Ved hjælp af en internetforbindelse og en IP-tjeneste er det særdeles let at sidde i London og eksempelvis se Kåre Qvist fortælle om de seneste nyheder i TV Avisen.

 

Men hvad gør du, hvis du ønsker at optage en udsendelse, som tidligere har været bragt på DR? Er det mon muligt? Jep! Naturligvis, var jeg lige ved at skrive. Det kræver blot 2 ting:

  1. Du surfer på nettet med Google Chrome-browseren
  2. Du installerer gratis-app’en TV4ever

 

Så er du ellers klar til at kunne optage de udsendelser, der bringes eller har været bragt på mange af DRs kanaler. Det gælder for eksempel DR1, Ramasjang og Ultra. Du kan også se og gemme udsendelser fra svensk og norsk tv. Og flere kanaler skulle komme til.

 

Sådan gør du:

 

  1. Du åbner Google Chrome (programmet kan downloades gratis, hvis du ikke har installeret denne virkelig gode browser)
  2. Du surfer ind på Google.dk og søger efter TV4ever
  3. Du klikker på linket til Chrome Webshop
  4. Du klikker på knappen Føj til Chrome – bekræft ved at klikke på Tilføj app
  5. Klik nu på Apps på din bogmærkelinje
  6. Klik på TV4ever
  7. Så er du i gang

 

Når TV4ever er installeret og startet op, har du adgang til DRs online arkiv, og herefter handler det om at finde det program, som du vil se og eventuelt optage. Start udsendelsen og bemærk den blå knap oppe til venstre: Optag udsendelse.

 

Når du klikker på den, skal du angive, hvor du ønsker at gemme udsendelsen. Det kan for eksempel være i din Video-mappe på computeren. Herefter går TV4ever i gang med at gemme udsendelsen, dér hvor du ønsker det. Alt går automatisk. Du skal ikke røre en finger.

 

Når TV4ever er færdig med at gemme udsendelsen, ligger den klar på computeren. Bemærk, at du får udsendelsen gemt i et specielt filformat, som ender på TS. For at kunne afspille sådanne videoklip skal du bruge et program, der magter opgaven. Her anbefaler jeg gratisprogrammet VLC på det varmeste. Du finder det nemt via Google.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sæt dit kulturelle kryds

19. juni 2016

(Foto: Søren Bojsen)

 

AF LENE STRUCK-MADSEN
Gæsteskribent, BaggårdTeatret

 

Inden vi stikker til søs, tager i sommerhus eller til Mallorca, så skal linjerne lægges for den kommende sæson. I disse dage løfter teatre og kulturinstitutioner i hele landet sløret for alt det, vi skal få tiden til at gå med, når sommerdanmark igen er lukket ned, og mørket begynder at snige sig ind på os. I kronologisk rækkefølge kommer her mit efterårs kulturelle nedslagspunkter.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Mere fokus på ungekulturen i Svendborg

18. juni 2016

 

AF SVENDBORG UNGERÅD

 

I Svendborg Ungeråd sker der mange spændende ting for tiden. Vi har siden sidst været ude i Svendborgs gader og lave en voxpop, hvor unge i Svendborg skulle svare på, om de kendte til Svendborg Ungeråd, og om de vidste, hvad vi lavede. Det viste sig, at meget få kendte til os. Dette bliver der lavet om på nu, da vi i juni på vores Facebook-side uploader en video, som sætter fokus på os og unges kultur i Svendborg.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Meget mere end søforklaringer

18. juni 2016

 

AF NILS VALDERSDORF JENSEN

Gæsteskribent, Svendborg Museum

 

På en almindelig gåtur gennem Svendborg vader man rundt i historie. Gadernes pudsige navne, krogede forløb og gamle historie er fyldt med historie – men de fleste er usynlige. Det samme gælder for øhavet, hvor de sejlende blæser hen over stenalderbopladser på 2-3 meter vand, gamle sejlruter går på kryds og tværs, og små øsamfund bugner af kulturarv. Et hav af usynlige historier, der venter på at blive fortalt.

Derfor har Svendborg Museum i 2016 sat alle sejl til for at fortælle historier, dér hvor tingene skete og for at lave en masse ”museum to-go”.
Museumschef Esben Hedegaard fortæller:
– Vi er omgivet af rig historie på Sydfyn. Byen og landskabet er det mest mageløse, vi har. For et museum er det oplagt at være i byen og landskabet og fortælle. Vi vil gerne vise det velkendte fra nye sider og komme ind steder, hvor man ikke normalt kommer. Det handler om at gå på opdagelse!

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps for fuld damp fra august

17. juni 2016

 

AF PIA BLOHM, gæsteskribent, Giant Steps

 

Da Giant Steps torsdag aften d. 2. juni fejrede 16 års fødselsdag i selskab med det stærkt krydrede jazz- og verdensmusikorkester Café Central, var det samtidig afslutningen på forårssæsonen. En sæson, der har budt på 22 spændende koncerter og masser af glade publikummer. Men det slutter heldigvis ikke her. Fra august og frem til midt i december kører det store dampende Giant Steps lokomotiv nemlig igen derudaf for fuld musik. Og naturligvis er det atter læsset med tungt, skævt og ustyrligt gods i lange baner.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Livets balance i pensum… – ode til WinWinHuset

17. juni 2016

(Foto: WinWinHuset)

 

AF PETER ’BETEN’ JØRGENSEN

 

Hvad hvis jeg fortalte dig, at der i Svendborg findes et uddannelsesforløb, hvor alle – unge som gamle – kan få stillet udfordringen: ”Hvad vil du helst lave i hele verden? – Jamen så gør det!”? At der i Svendborg findes en skole, hvor mennesker vitterligt får lov og værktøjer til at føre drømme ud i livet med egen kraft? Et hus, hvor mennesker aldrig bliver problematiseret. Hvor deres udfordringer udelukkende er oplagte muligheder til at forstå sig selv og sin egen læring bedre. Og her lader jeg denne utrolige beskrivelse svæve lidt i det uvisse og starte et andet sted.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hold da helt ferie i Svendborg!

17. juni 2016

 

Ferie og børn er for de fleste familier en dejlig cocktail. Familien har nogle uger fri sammen, og der planlægges, hvilke aktiviteter man skal kaste sig ud i


AF SUSANNE RIBER

 

For mange familier er det en kabale, der skal gå op, for mor og far har ikke altid ferie samtidig, så ofte må mor og far holde ferie forskudt, for at børnene ikke skal være alene i ferien. Mange børn holder noget af deres ferie hos bedsteforældrene, dette er både en fantastisk anledning til, at generationerne mødes og hygger sig sammen, men også en praktisk foranstaltning for at få feriekabalen til at gå op.

Hvordan kan disse kostbare uger så bruges? Tre ugers ferie, hvor hverdagens rutiner lægges på hylden, og der er plads til at gøre ting, vi måske ikke har mulighed for i hverdagen. En rejse til syden, en campingtur eller et par uger på familiens sejlbåd. Ja, men hvis man nu ikke har de muligheder eller bare ønsker at holde ferie i det sydfynske?

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php