Monthly Archives: september 2016

Horse Orchestra besøger endelig Svendborg

28. september 2016

Horse Orchestra  på vej til Svendborg for at besøge Giant Steps torsdag d. 29. september kl. 20
www.giantsteps.dk

 

Giant Steps serverer et råswingende og humoristisk vrinsk med syv musikere fra den unge jazzelite med det dobbelt vindende DMA-band Horse Orchestra

 

Med Horse Orchestra er dansk jazz’ fremtidsikret. Sådan lød ordene fra DMA Jazz juryen, da septetten i 2015 for debutudgivelse Living The Dream fik priser i hele to kategorier: Årets Nye Danske Jazznavn og Årets Danske Særudgivelse. Ganske godt gået for et forholdsvis nyt og ukendt navn. Men bestemt velfortjent for her er et fuldstændigt fantastisk frækt og friskt jazzpust, som blæser alle konventioner bagover.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvem skal have årets kulturpriser ?

28. september 2016


Rockbandet SHRED fra Svendborg blev modtager af ungdomstalentprisen 2015
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Du kan være med til at indstille kandidater

 

Lørdag d. 3. december uddeler Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget årets Kulturpris og Ungdomstalentpris. Men hvem skal modtage priserne?

- Vi vil gerne involvere alle byens borgerne, og give dem mulighed for at pege på personer eller grupper der fortjener en anerkendelse og en opmuntring, fortæller kulturkonsulent Birgitte Skriver, Svendborg Kommune.

 

Kulturprisen tildeles en person eller gruppe af personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for at sætte Svendborg på det kulturelle landkort. Det kan både være kunstnere eller kulturpersoner bosiddende i Svendborg Kommune.

 

Ungdomstalentprisen gives, til en ung eller gruppe af unge mellem 15 og 25 år, der har vist et specielt talent inden for musik, billedkunst, litteratur, teater, dans eller film. Prismodtageren skal have boet størstedelen af sit liv i Svendborg Kommune.

 

Man kan højest indstille én kandidat til hver pris. Man skal benytte et indstillingsskema, der findes på kommunens hjemmeside og maile sit begrundede forslag senest d. 4. oktober til annie.kristensen@svendborg.dk

 

Kulturprisen er siden 2001 blevet tildelt en række markante kulturpersonligheder. I 2015 var det teaterchef på BaggårdTeatret, Jakob Bjerregaard Engmann, der modtog kulturprisen, og – rockbandet SHRED, der fik ungdomstalentprisen.

 

Årets kulturpriser overrækkes ved en åben festlighed i Borgerforeningen – Kulturhus Svendborg lørdag d. 3. december kl. 15.00, hvor alle er velkomne.
 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

By og Land- Sydfyn går på facebook

26. september 2016

 

Siden 1969 har By og Land- Sydfyn passet på vores bygningskultur. Foreningen igangsætter nu en ny dialogform med offentligheden omkring byudvikling og bygnings- og landskabskultur

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

De har været aktivt medvirkende til, at Svendborg Kommune i dag har en arkitekturpris, en arkitekturpolitik og et arkitekturråd. 

De har været med i forreste linie i at sikre, at en af Svendborgs ældste ejendomme, Kullinggade 6, ikke er blevet nedrevet, men i dag står flot og nyrenoveret.

De har spillet en central rolle i, at Christiansmøllen nu får nye vinger og bliver istandsat for et millionbeløb.

De har gennem de sidste 15 år været en strategisk aktiv partner i udviklingen af Svendborg Havn, herunder stået fast på behovet for øget sammenhæng mellem bymidten og havnen.

De deltager aktivt og synligt i byudviklingsprocesserne, hvor de ofte er centralt placeret i forskellige råd, grupper og udvalg, som har til formål at skabe større bevidsthed om Svendborg Kommunes udvikling og bygningskultur. De afholder debatmøder og foredragsaftener, udgiver temafoldere og sidder i debatpaneler, når byens udvikling bliver diskuteret.

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn – i daglig tale By og Land- Sydfyn – har opnået mere end de fleste foreninger på Sydfyn i arbejdet med synliggørrelse af vores bygningskultur og landskabelige værdier. Nu går foreningen endnu mere aktivt ind i den digitale kommunikationsalder med blandt andet en ny facebookprofil.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Medlemmerne formerer sig!

22. september 2016

(Foto: Henrik Fog-Møller)

 

Der er vind i sejlene for Svendborg Museumsforening

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Man skulle ikke tro det, for hårtoppen hos de fleste er grå, men fakta er, at medlemmerne i Svendborg Museumsforening formerer sig som aldrig før. Ved årsskiftet var der 512 medlemmer, og de er i løbet af 2016 blevet til 657 – en stigning på 28% på 7 måneder. Kom an lemminger, siger vi bare!

Svendborg Museumsforening er mere end 100 år gammel, og medlemstallet har svinget lidt op og ned gennem årene, men det har aldrig før eksploderet som nu. Og hvorfor så nu, kunne man spørge? Det er bestemt ikke moderne at binde sig til et medlemskab af en forening.

- På museet har vi selvfølgelig ransaget de mulige årsager for at fastholde den positive udvikling i medlemstallet. Vi vil gerne have en talrig museumsforening, for medlemmerne er museets kernebrugere, og de er vore gode ambassadører – og effektive hververe af nye medlemmer. Det er troværdig reklame, når almindelige mennesker priser museet over for naboer og bekendte, siger Esben Hedegaard, som er museumschef ved Svendborg Museum.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Her er alt økologisk – naturligvis

21. september 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Økologien er kommet for at blive – eller er den i virkeligheden det, som det hele handler om

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

’Ja, alt her i forretningen er økologisk’. Sådan lyder svaret, når kunderne spørger Mette og Sune Østbjerg, om man kan regne med, at det hele er økologisk i forretningen Ø-Land i Brogade 37 midt i Svendborg.
– Det er utrolig rart at kunne sige sådan til vores kunder. Her er ikke noget på hylderne eller i maden, som kun er 80 eller 90 procent økologisk – det er 100 procent økologi, fortæller Sune Østbjerg.

 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sommerferien er ovre

20. september 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Ungerådet er friske med ny energi til efterårssæsonen

 

Ungerådet har vi to visioner:

  1. At støtte op om Svendborgs ungekultur.
  2. At være de unges stemme og bro mellem de unge og politikerne i byrådet.

Den 17. august var vi tilbage på pinden og lagde hårdt ud med et møde med besøg af Birgitte Skriver fra JA-­puljen og at planlægge vores kampagne, som vi kører i september.
Vi har valgt at indgå i et samarbejde med JA-­puljen, fordi vi begge har midler til at støtte op om de unges kultur, og vi har samme retningslinjer. Det skal være muligt for alle unge at søge om midler til evt. arrangementer, som alle i byen kan deltage i.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Selvfølgelig vil jeg gerne have et rigtigt job

20. september 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Der er kun én ting at gøre, når man vil bo og leve i en fremmed by og ikke kan sproget: vær dygtig

 

AF PER VINCENT

 

Den her historie handler om integration, der lykkes. Når Jobcentret, en sydfynsk virksomhed, sprogskolen og det menneske, det hele drejer sig om, viser både handlekraft og god vilje, behøver det ikke at være så svært og omstændeligt.

En 28-årig kvinde fra Bosnien kom til Svendborg for små to år siden, hun har allerede indfriet kravene fra sprogskolen, og hun har været i tre måneders virksomhedspraktik plus det løse. Det er meget hurtigt.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sange ind i sjælen

19. september 2016

 

AF KÅRE WANGEL

 

Endnu et spillested har åbnet sine døre i Svendborg. I et sidehus på Fruerstuevej har musikerparret Anders Ringgaard og Christina Munk Andersen indrettet en lille intim koncertsal med udmærket lyd og en stemning af at være på besøg hos gode venner – med særdeles god musiksmag.

 

Første koncert i VÆRKstedet bestod nemlig i en debutkoncert med det nye svendborgensiske folkorkester THE SONGs, som var blandt de få udvalgte ved dette års Uhørt Festival. Og det er ikke svært at forstå. Heller ikke, at de var udvalgt til at indvie VÆRKstedet – sjældent har intimiteten i rummet og i musikken gået op i en højere enhed.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sidste skud i kanonen

18. september 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Svendborgs Kulturkanon nærmer sig det endelige resultat

 

Det væltede ind med forslag, da Svendborg Kommune for godt et års tid siden spurgte borgerne, hvem og hvad der skulle med i Svendborgs kommende kulturkanon. Over 300 forslag lå på bordet, som blev skåret ned til 64, efter et tværfagligt redaktionsudvalg havde gennemgået dem. De mange forslag blev inddelt i otte kategorier: Historiske personer og miljøer, Natur og steder, Arkitektur og design, Traditioner og begivenheder, Sport og fritid, Kunst, Det maritime og Det unge, og grundlaget for en kulturkanon, som en rettesnor for hvad vi finder uomgængeligt i Svendborg, var sådan set lagt.
Men så alligevel ikke helt.
Politikerne havde behov for, at kulturkanonen i den nuværende form blev sat til yderligere debat, og derfor fik den et skud mere i bøssen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skal du med til italiensk vejfest?

18. september 2016

Stemningsbillede fra sidste års Cittaslow-dag, som blev holdt i Ribers Gård i Møllergade.
(Foto: Mads Claus Rasmussen)

 

… og bruge et par timer på kvalitet og fordybelse …

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Lørdag den 24. september bliver Fruestræde i Svendborg midtby omdannet til ægte italiensk baggårdsstemning. Det er fordi, det er international Cittaslow-dag, og for de, som endnu ikke ved det, så er Svendborg Kommune med i selskabet i det internationale netværk af Cittaslow-byer. Dem er der godt og vel 150 af i hele verden. Heraf ligger de ni i Norden, og i Danmark er der to byer: Mariager Fjord Kommune og Svendborg Kommune.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php