Monthly Archives: november 2016

Iværksætteri så det batter

5. november 2016

(Foto: fagfotografen.dk)

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD

 

Iværksætteri er meget oppe i tiden. Ja, det er nærmest blevet trendy at være iværksætter. Der er kommet iværksætteri på skoleskemaet fra folkeskole til universitet. Iværksætterne dyrkes som helte i reality-TV som ’Løvernes hule’. Ikke mindst dem der lykkes, fordi de har opfundet noget helt unikt, eller fordi de gir alt, knokler døgnet rundt og lever på en madras hos vennerne. Iværksætterne er de nye hverdagens helte.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Irriterende positiv

5. november 2016

(Foto: Colourbox)

 

AF SUSANNE GREGERSEN

 

For mange år siden havde jeg en veninde, der blev ret provokeret af mit positive livssyn.

Jeg husker tydeligt en aften, hvor hun bad mig om at “holde op med mit positive pis”, som hun udtrykte det. Hun gad ikke høre på positive historier, men hellere noget sladder eller andet, der kunne få hende til at føle sig lidt bedre tilpas (bedre end DE ANDRE).

 

Jeg tror i virkeligheden ikke, det var mig, hun ville pille ned… Det er ret almindeligt, at vi selv får det lidt bedre, hvis vi kan finde noget dårligt at sige om andre…!

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bedsteforældre og børnebørn

5. november 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF SUSANNE RIBER

 

Oskar og Emma på fire og seks år skal på besøg hos mormor og morfar, og de glæder sig. Børnene er vant til disse besøg og nyder, at mange ting foregår på en anden måde end hjemme hos mor og far. De hygger sig i køkkenet, deltager i madlavningen, de spiller kort og brætspil, de spiser kage og drikker cacao, de henter æg i hønsegården sammen med morfar, og hvis vejret er godt, cykler de til stranden.

Mor og far accepterer, at tingene foregår på en anden måde end hjemme, men nogle gange er de ikke helt enig om mængder af hygge, kage og sene komme-i seng-tider. Emma og Oskar overnatter jævnligt hos mormor og morfar, og de er helt klar over de forskelle, der er på, hvad de må hjemme, og hvad de må hos mormor. Hjemme hos mor og far får man kun slik i weekender, og til hverdag er der faste sengetider. Sådan må det være, når man skal op og i skole og børnehave næste dag. Sådan er det ikke hos mormor og morfar. Morfar læser lange godnathistorier, og mormor hygger med hjemmebag, og det kan de tillade sig, fordi det ofte er i weekenderne, at de har børnebørnene på besøg.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Når skoen trykker, så kan du få, så hatten passer

4. november 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Skoværkstedet er meget mere end slidte skosåler

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN               

 

Hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort, siden Jesper Petersen og Lotte Baunbæk for fire år siden overtog Skoværkstedet i Brogade 27A, så bliver der behov for at flytte til større lokaler. For hvem skulle have troet, at et lille skomagerværksted med tilhørende ganske lille butik skulle vise sig at blive en succes, som det er blevet med Skoværkstedet.

Stokke, hatte og en død ræv               
Der er et eller andet med specialforretninger i Svendborg. Det virker bare. Skoværkstedet er en af dem. Og trods butikkens ikke særlig gode beliggenhed i Brogade – nærmest midt i en jernbaneoverskæring, så finder folk alligevel vej til den lille hyggelige butik. Og det forstår man godt – her emmer af atmosfære og god stemning.
Allerede ved butiksvinduet ser man, at her er tale om noget helt specielt. En udstoppet ræv med stok og små sko, skudt til lejligheden, pryder udstillingsvinduet, som er holdt i en finurlig vintagestil og med et særligt glimt i øjet. Her må man bare ind.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fra historisk bygning til moderne iværksætterhus

4. november 2016

(Foto: fagfotografen.dk)

 

Når de første indbyggere flytter ind i Kvægtorvet i Frederiksgade i december, kommer de til at bo i rammer, der emmer af Svendborghistorie. Huset for IT og maritime erhverv kommer til at rumme 50 arbejdspladser

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Køerne har slidt bjælkerne, og pengesedlerne har skiftet hænder i hastig fart mellem de gamle stokværk i Kvægtorvet i Frederiksgade. Kvægtorvet har på den måde været en vital del af Svendborgs handelsliv gennem tiderne. Da det lukkede for studehandel, blev det bl.a. til postcentral, og nu er en del af huset diskotek.

Når Kvægtorvet åbner for lejere 1. december, er det en stor proces, der er afsluttet.

– I ombygningen har vi forsøgt at bevare historien samtidig med, at vi har forvandlet huset til en moderne arbejdsplads, som fabrikschef Susanne Linnet Aagaard siger.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Deltag i debatten om fremtiden i Svendborg

3. november 2016

(Foto: Colourbox)

 

Otte borgermøder i november og december hele vejen rundt i Svendborg Kommune skal give meget vigtigt input til den nye kommuneplan. Hvis man vil have indflydelse – så duk op, lyder opfordringen. Der bliver plads til børn og voksne, familier, ildsjæle og ikke mindst en åben debat

 

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

 

En kommuneplan kan sammenlignes lidt med en ombygning af familiens (store) hus, som de er glade for. Alle medlemmer af familien – her borgerne i Svendborg Kommune – har steder, de godt kan lide. Steder, de synes trænger til en kærlig hånd og steder, hvor de gerne vil udbygge, renovere eller kunne forestille sig forandring.

Alt efter hvem man er, hvilke behov man har, og hvilket område man bruger mest – ja, så har man sit bud på, hvordan huset skal indrettes på ny.

Med det billede i baghovedet kan man sige, at kommuneplanen udstikker retningslinjerne for, hvordan huset skal se ud – hvordan kommunen skal udvikle sig.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tilskud fra SEF til varmepumpe

3. november 2016

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF LARS RASMUSSEN

 

Et almindeligt parcelhus på 150 kvadratmeter med oliefyr kan opvarmes for den halve pris med luft-til-vand varmepumpe. Tåsinge er første kampagneområde på Sydfyn

Varmeregningen i et almindeligt parcelhus på 150 kvadratmeter kan reduceres med en tredjedel eller endda halveres, hvis naturgaskedlen eller oliefyret bliver skiftet ud med en luft-til-vand varmepumpe.

Næsten fire ud af 10 hjem i Danmark ligger udenfor fjernvarmeområderne og bliver opvarmet med olie, naturgas, elektricitet eller træpiller, men inden 2050 har Folketinget vedtaget, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor er olie og naturgas på vej ud.

– SEF vil gerne fremme grøn energi og hjælpe husejerne i overgangen, så vi går her i efteråret ud med en helhedsløsning til en rabatpris, fortæller Brian Ørum Hansen, leder af SEF Teknik.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Husk de gode hjemmesider

3. november 2016

 

AF ALLAN BOJSEN, www.bojsen.dk

 

 

Hvor mange hjemmesider er der mon på nettet? Mange!

 

Sådan besvarer man et godt spørgsmål på en nem – for nem – måde. Svaret er nemlig ikke entydigt. Prøv at gå ind på www.internetlivestats.com/total-number-of-websites og følg tælleren. Hvert sekund dukker nye hjemmesider op, og da dette indlæg blev forfattet en lørdag eftermiddag, kunne det konstateres, at antallet af hjemmesider havde rundet en milliard. Helt præcist 1.090.613.258 stk. En del, ikke sandt? Faktisk så mange, at jeg ikke regner med at få dem set alle sammen. Jeg må prioritere min tid.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps serverer musikalske fristelser på en lørdag

3. november 2016

Den kendte sangerinde Malene Mortensen er på visit i Svendborg, når Giant Steps inviterer til Lunzz & Lun Jazz lørdag d. 5. november kl. 14.
www.giantsteps.dk

 

Sangerinderne  Malene Mortensen og Christine Skou mødes til Lunzz & Lun Jazz

 

Karrieren har haft kometagtig form for den uimodståelige sangerinde Malene Mortensen, lige siden debutalbummet i 2003, hvor hun blev akkompagneret af jazzkæmperne Niels Lan Doky, Niels-Henning Ørsted Pedersen og Alex Riel. Herefter er udgivelserne fortsat i en lind strøm, ligesom det er blevet til masser af koncerter og turneer over stort set hele verden med et repertoire, der forener elementer fra jazz, pop, r’n’b og soul.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vi vil mere med vores landsbyer

2. november 2016

Leder – AF CHRISTIAN DAN JENSEN, redaktør mitsvendborg.dk

 

Den tid, hvor fællesspisning i forsamlingshuset kunne tiltrække nye beboere til landsbyerne, er for længst forbi. Vi danskere kan ikke komme hurtigt nok ind og bo i den nærmeste større by.

Det betyder, at landsbyerne flere steder er under afvikling. De små lokalsamfund affolkes og dør og forsvinder til sidst helt fra landkortet. En udvikling, som virker ustoppelig og ude af kontrol.
Men det er ikke alle steder i landet, at billedet er sådan. Svendborg Kommune har formået at knække kurven. Ganske vist er befolkningstilgangen til kommunen faldende, men landsbyerne mærker fremgang i nytilflyttere. Skårup har eksempelvis oplevet at få 10 procent flere indbyggere på syv år, viser en Momentum-opgørelse, som Kommunernes Landsforening fik lavet i 2014. Skårup har således kunnet byde 248 nye tilflyttere velkommen.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php