Monthly Archives: december 2016

Liv i min By året rundt

10. december 2016


Gadeløb for Ørkildskolens 4.- 6.kl. i byens gader – en del af Liv i min Bys aktiviteter i bevægelsesgruppen

 

2016 var premiereår for aktiviteterne i Liv i min By. Med borgerbutik, bylivspulje, aktiviteter og anlægsarbejder er fornyelsen godt i gang

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

Der er striber og murværk på vej, børn i gaderne, en bylivspulje, der kaster aktiviteter og projekter af sig, og en borgerbutik i Munkestræde. Områdefornyelsen har i 2016 vist, at der er mange engagerede borgere med gode idéer, der kan give liv i midtbyen via Bylivspuljen:

Svendborg Orienteringsklub udviklede f.eks. i foråret byløb og en app, der passede til. Koret Vor Frues Kantori stod for en walk along-koncert, hvor man seks steder i byen kunne høre ’spontan’ korsang. Vejstrup Valgmenighed stod for maratonsang i Ribers Gård, og Svendborg Sound Festival og foreningen Riber Gård fik penge til aktiviteter i forbindelse med festival i august og renovering/installation i porten til Ribers Gård.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Årets julebryg matcher godt til silden

9. december 2016


(Foto: Palle Christiansen)

 

Af PALLE CHRISTIANSEN

 

På en meget symbolsk dato, den 11/11 klokken 11, frigav brygmester Jørgen Hoff årets julebryg i gårdbutikken på det gamle traditionsrige mejeri og bryggeri i Gundestrup.

Publikum var mødt op for at smage på liflige humledråber og vellagrede oste.

Fynsk øl og ost, håndlavet rygeost og andre specialiteter. Der var oste, der ”sidder godt i næsen”, men naturligvis også oste så milde, at smørret var stærkere.

Smagsprøverne blev nydt med samme ånd, som Jørgen Hoff og hans folk havde produceret dem: med respekt for det gode fynske håndværk, drevet af motivationens urkraft.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

THURINEREN tilbage til thurinerne

9. december 2016



Download THURINEREN – december 2016

 

Årets sidste udgivelse af THURINEREN er ude nu?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, THURINEREN

 

Vi er utroligt glade ved de mange gode historier, store som små, som kommer til os fra jer thurinere. Det er sandt, når vi siger, at vi faktisk aldrig har problemer med at finde den gode historie fra Thurø. Så hvorfor ikke lade en del af de gode historier være fortalt af thurinerne selv. Det er vi begyndt på, og det betyder, at I denne gang vil kunne læse nyt fra Thurø Boldklub, Thurø Sømandsforening, Bergmannhus samt forfatter og kunstner Nana Grønbech, som alle er gode lokalforankrede drivkræfter, og som kender Thurø bedre end nogen andre.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fakta og forståelse skaber samarbejde

9. december 2016

Chef for Erhverv, Bolig og Natur, Marianne Wedderkopp, er ikke i tvivl om, at den gode fortælling om, at samarbejde er vejen frem, virker.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Erhvervskontakten har det sidste års tid brugt kræfter på at fortælle – bl.a. i mitsvendborg.dk – MAGASIN – hvad der er op og ned på bl.a. byggesager og samarbejdet mellem borger og kommune. Det har øget forståelsen, og den gode udvikling skal fortsætte, mener såvel redaktør Christian Dan Jensen som chef for Erhverv, Bolig og Natur, Marianne Wedderkopp

 

 

AF ANNA PIA HOLMGAARD

 

Samarbejde fremmer forståelse, som det hed i et gammelt teleselskab-slogan. Og forståelsen fremmes så i øvrigt af fakta og forklaringer.

 

Den kombination har virket glimrende, hvis man spørger Marianne Wedderkopp, chef for kommunens Erhverv, Bolig og Natur-afdeling. Den rummer også Erhvervskontakten og den udadvendte kontakt til virksomheder, der betyder meget for det image, som kommunen har blandt virksomhedsejere og mennesker, der overvejer at drive erhverv i Svendborg.

– Der er ingen tvivl om, at vores fortælling om, at samarbejde er vejen frem, virker. Mange kan koble sig på den fortælling – og det ville de jo ikke kunne, hvis det ikke var den oplevelse, de havde. Vi mener absolut, at vi er inde på den rette kurs, og den skal selvfølgelig fortsætte i de kommende år, siger Marianne Wedderkopp.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Magisk intim koncert med Mads Mouritz Trio

8. december 2016

 

Spillestedet Harders i Svendborg 22. oktober 2016
AF DITTE SKAKKE, København

 

Mads Mouritz vil jeg beskrive som en ægte singer-songwriter med udtalt autenticitet, integritet og personligt engagement i sine tekster og fremføring. Mads dryssede, i selskab med musikerne Cisser Mæhl og Jacob Funch, støv på mine vinger lørdag aften den 22. oktober på spillestedet Harders i Svendborg. Bestemt ikke støv jeg har lyst til at børste af, for det var magisk tryllestøv i bedste ”klokkeblomststil”: ”Jeg fløj i nat, jeg drømte i nat, jeg er helt oppe at køre over i nat”, som Mads Mouritz selv sang i ”Dagen er go”.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvordan bliver man synlig? Hvad er et godt brand?

8. december 2016

Svendborg Sound Festival kan være et bud på et godt brand for Svendborg. På billedet ses Nicolai Wøldike Schmith i front for Burning Velvet.
(Foto: Silas Risbjerg Terkelsen)

 

AF SVENDBORG UNGERÅD

 

Hvordan fanger man målgruppen?

 

Vi har i Svendborg Ungeråd primær fokus på de unge mellem 15 – 25 år, og derfor er det vigtigt, at vi er der, hvor de unge er. De unge begår sig dagligt på sociale medier, og det er også via disse platforms, at vi kommunikerer. For at komme frem og møde vores målgruppe har vi gjort os synlige ved at gøre brug af Facebook, radio, vi har lavet video, vi har været på Svendborg Kommunes infoskærme og i Fynbus, og vi har klumme i mitsvendborg.dk – MAGASIN. Vi har deltaget på Open by night og Svendborg Sound Festival – som vi støttede op omkring ved at udlodde billetter.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Brug nettet som PR-kanal

8. december 2016

 

AF ALLAN BOJSEN, bojsenit.dk

 

Den moderne gennemtænkte hjemmeside hører til den elitære afdeling, hvis du skal have markedsført dig selv, dit produkt eller din virksomhed. Ingen andre medier kan hamle op med de muligheder, som et website byder på. Det er i det bojsen’ske univers helt indiskutabelt. Hvorfor? Jo, se bare her. I det følgende tager vi udgangspunkt i en forestilling om, at du agter at markedsføre din virksomhed, som servicerer inden for et håndværkerfag.

 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Juleaften på Fattiggården i 1943

8. december 2016

I 1973 afholdt man den allersidste juleaften på Fattiggården – stadig med flæskesteg på menuen. Her får ‘Onkel Ejner’ serveret af Inger, der arbejdede i køkkenet og var gift med Fattiggårdens sidste opsynsmand.

 

AF ANITA LILLEVANG, praktikant Svendborg Museum

 

De indlagte på Fattiggården fik både julegaver og julegodter

 

Hvis man i 1940’erne var indlagt på Fattiggården i Svendborg – eller Arbejdsanstalten, som den officielt hed på det tidspunkt – bestemte reglementet alt. Lige fra hvornår man stod op om morgenen, til hvornår man skulle gå i seng om aftenen, hvad man fik at spise, og hvor meget man skulle arbejde. Men hvert år til jul blev der løsnet lidt på reglementet: Også de fattige fik en julefest.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Askelæs Pyrrhussejr

7. december 2016

Byrådets beslutning om at give forældrebestyrelserne mulighed for at fravælge digital læring i dagpasningen, vil resultere i yderligere skævvridning af de sociale vilkår for børn, mener Arne Ebsen, Liste T.

 

Læserindlæg af
ARNE EBSEN, byrådsmedlem Liste T.

 

Store dele af Danmark har i de seneste måneder kunnet følge Steiner-børnehaven, Askelæs heroiske kamp mod myndighedernes overgreb. Udvalget for børn og unge har formastet sig til at tvinge de 21 børn i institutionen til at bruge iPads.

 

Hele debatten udspringer af, at kommunalbestyrelsen vedtog en vision for læring og dannelse i april ´14, hvor der blev skitseret 3 hovedområder for de 0-18 årige i Svendborg Kommune:

 

Innovation

Kreativitet

Digital læringskompetence

 

Den sidste del af visionen er i dagspressen blevet fremstillet, som om det alene var et spørgsmål om tekniske it-færdigheder. Hele dannelsesaspektet og den etiske dimension er bekvemt blevet udeladt – alene af den grund, at det er for vanskeligt at skulle sætte sig ind i de mere komplekse tanker.

 

Der er talrige velbegrundede artikler, bøger og rapporter, der dokumenterer et udtalt behov for at lære vore børn en duelig og forsvarlig omgang med de digitale muligheder. Fremtiden byder nok ikke på færre.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Jul over hjem

7. december 2016

 

AF SUSANNE RIBER

 

Hvis man har set et barn komme hjem fra et julemærkehjem eller måske selv har besøgt et julemærkehjem, så kan man ikke undgå at blive imponeret

 

I Kollund har de Fjordmark, i Ølsted har de Kildemose, og i Svendborg havde vi Holbølsminde. Julemærkehjem, som i ca. 100 år har modtaget børn til et 10 ugers ophold, hvor hverdagen er mere struktureret, og hvor der kommer mere styr på det med maden. Da det hele startede, handlede det om børn med tuberkulose og fejlernæring, i dag handler det blandt andet om overvægt og trivselsproblemer.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php