Monthly Archives: juni 2017

mitsvendborg.dk går sammen med Jysk Fynske Medier

23. juni 2017

Redaktør Christian Dan Jensen og Distriktschef Mogens Balle glæder sig til det nye samarbejde.
( Foto: Michael Thorbjørnsen)

 

Mediebilledet på Fyn bliver nu yderligere styrket i sin lokale forankring. Det sker, efter at Jysk Fynske Medier og mitsvendborg.dk har besluttet at samle kræfterne under samme tag.

 

 

De gode lokale historier, den lækre papirkvalitet og den attraktive annonceplads har siden 2010 været varemærket for det populære mitsvendborg.dk – MAGASIN. Konceptet har været unikt for området og blev fra dag ét en succes blandt læserne med det lokale fundament som omdrejningspunkt. Nu får mediet tilført nye kræfter.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

#svendborghvorellers

20. juni 2017

 

AF PER NYKJÆR JENSEN, formand Svendborg Erhvervsråd

 

Sommeren er på vej – og det er Svendborg Kommune også. Svendborg Erhvervsråd noterer sig, med stor tilfredshed, en støt stigende bosætning, beskæftigelsestal som ligger noget over fynsgennemsnittet og markant højere ejendomspriser- og øget handel. Det er altsammen gode tegn på, at også i Svendborg er opsvinget nu godt i gang.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Arne og Tinas ”hemmelighed” – ’Vi skiller os ud fra andre’

19. juni 2017

(Foto: Palle Christiansen)

 

”Selv i ordbogen kommer arbejde før succes”

 

Af PALLE CHRISTIANSEN.

 

Heldigvis findes der også i dag mange iværksættere, som ved, hvad der skal til for at få en virksomhed til at køre. Som viser rettidig omhu og godt købmandsskab. To forudsætninger, som købmanden Arne Petersen, hjulpet af sin hustru Tina, holder sig for øje.

De har videreudviklet deres Spar-butik i Tved til også at omfatte butikker i Wandallscentret og på Mølmarksvej. Altså placeret tre taktiske steder i byen.

Hvad er hemmeligheden bag, at det er muligt at vækste med succes i dagligvarebranchen i konkurrence med de store supermarkeder, spurgte vi Arne Petersen. Og han havde straks svaret parat:

– Det skyldes, at vi skiller os ud. For eksempel med nogle nicheaktiviteter, og i øvrigt har vi et stort vareudbud, lyder svaret prompte.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vil du gerne finde ro i maven frem mod eksamen?

19. juni 2017

 

AF TRINE LØNFELDT

 

Hey girl!  Skønne pligtopfyldende dig, der skal til eksamen

Jeg er bekymret for dig! Du virker stresset. Tyndhudet. Sårbar. Ked af det. Jeg kan se, du er presset og ikke kan overskue situationen lige nu. Har du (også) tankemylder? Græder du?

Du kan og må ikke give regeringen, dine lærere eller forældrene skylden. Du må hjælpe dig selv bedst muligt lige nu. Også selvom nogen har besluttet, at dit skoleliv ser sådan ud.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fremtidens Svendborg – vi skaber sammen

16. juni 2017

 

Svendborg Byråd har netop vedtaget forslag til Kommuneplan 2017 – 2029 til offentlig høring.

 

Kommuneplanen konkretiserer de politiske visioner for udviklingen i Svendborg Kommune. Det er her byrådet fastlægger mål og retningslinjer for hvor vi fremadrettet skal bygge og bo, handle og bevare naturen.

Kommuneplan 2017 – 2029 er et resultat af en omfattende inddragelse af borgere, foreninger, organisationer og erhvervsliv og vi har nu brug for jeres bemærkninger til forslaget.

Alle kan komme med bemærkninger frem til den 10. september 2017. 

Læs forslag til Kommuneplanen 2017 – 2029 her: kommuneplan.svendborg.dk – og send dine bemærkninger.

Borgmester, Lars Erik Hornemann opfordrer alle interesserede til at deltage i den positive udvikling.

- Svendborg er et fantastisk sted, som vi skal passe godt på, samtidig med at vi skal turde bruge, forstærke og udvikle vores natur, byer og landområder. Med den nye kommuneplan fortsætter vi den gode udvikling, med befolkningsfremgang og spændende udviklingsprojekter. Den fysiske udvikling vedrører alle og derfor er borgernes og virksomhedernes engagement afgørende for en konstruktiv udvikling. Derfor vil vi gerne opfordre jer til fortsat at deltage i debatten om vores fælles fremtidig udvikling af Svendborg, siger Lars Erik Hornemann.

 

Der holdes borgerdag d. 23. august 2017, hvor kommuneplanens målsætninger og temaer præsenteres. Sted, tidspunkt og program offentliggøres snarest.

Indsend dine bemærkninger via hjemmesiden eller på email: plan@svendborg.dk (mrk. emnefeltet ”Kommuneplan”).



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hele Norden er Cittaslow

5. juni 2017

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Vi tænker forskelligt, når vi tænker Cittaslow. Det gode liv behøver ikke have samme betydning, om du bor i Island eller på Sydfyn

 
AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Finland skulle efter sigende have verdens bedste demokrati og et af de bedst fungerende uddannelsessystemer i Europa. Befolkningstallet er ca. 5,5 mio., og så skulle det være et af de allerbedste lande i verden at leve i. 

Kristinestad ligger i den vestlige del af Finland ud til Den Botniske Bugt. Den har 7660 indbyggere, er fra 1649 og er en af Skandinaviens bedst bevarede byer med træhuse. Og så er Kristinestad Finlands første Cittaslow-by.
Jeg er i Kristinestad til det nordiske Cittaslow-årsmøde, hvor deltagere fra byer i de fem nordiske lande, Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark, mødes og udveksler erfaringer i, hvordan Cittaslow-begrebet foldes ud og bruges i praksis.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kig ind i Butik ”Knag” – og forvent overraskelser!

5. juni 2017

(Foto: Palle Christensen)

 

Af PALLE CHRISTIANSEN.

 

Alle og enhver i Rudkøbing ved hvor ”Gardinhjørnet” ligger. Siden den 1. marts i år har Butik ”Knag” resideret der, i det gule butikshjørne på strøget. Andre kan sagtens finde det!

Butikken bugner af livsnyderspecialiteter og kreativ kunst, af den slags, som giver beskueren aha-oplevelser. Et sansernes ”surprise-party”. Her er specialiteterne standardvarer.

 

- Jeg vil ikke have kunst stående, som man kan købe i andre butikker eller varehuse. Konstaterer jeg dette,  så fjerner jeg disse varer fra min butik, siger indehaver John Foged.

I maj 2013 åbnede John Foged og tre andre kunstnere Butik ”Knag” i fællesskab i Østergade 46 (overfor SuperBrugsen). Allerede året efter, i september 2014, købte han de tre andre ud, og fortsatte med at videreudvikle sit butik-knag-koncept.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Værsgo – friske grøntsagskasser fra Hellevgård

4. juni 2017

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Nu kan du få lokale grøntsager til hele ugen – hver fredag

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

I trækassen er der en stor pose nyopgravede nye danske kartofler. Friske forårsløg og en god dusk dild. To bundter porrer og store postkasse-røde radiser – og lige så røde rabarber. To salathoveder af forskellig art ved siden af en af udseende super-sund bunke spinat. Sprøde asparges og en stor buket persille – som er på middagsbordet samme aften i en god gammeldags persillesovs til skrubberne. Og udover at det hele er frisk fra den sydfynske muld på Tåsinge, så kan man købe sådan en kasse hver uge for 150 kroner i den nye abonnementsordning, som Gårdbutikken Hellevgård på Bjerrebyvej 24 netop ruller ud.

Hver fredag eftermiddag fra 1.juni kan man se Hellevgård’s trailer et udvalgt sted i Vindeby, hvor man kan hente sin forudbestilte grøntsagskasse fuld af sæsonens grønne lækkerier.
– Siden sidste år har vi været en del af torvehandlen på Torvet i Svendborg om lørdagen, og det har virkelig været en succes. Folk er glade ved vores lokale produkter og spørger meget ind til, hvor vi kommer fra, og hvad vi ellers har fra vores landbrug på Tåsinge, fortæller Mette Dieckmann som sammen med sin mand Brian har drevet Hellevgård siden 1994.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det er de små skridt, som gør forskellen

4. juni 2017

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Er du i balance med din krop?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Måske vi føler os lidt oppustet, lider af halsbrand og ubehagelige sure opstød, men det er vel bare sådan, det er, når maven ind imellem slår lidt knuder. Et par brusetabletter, så går det nok…! Nej, det behøver slet ikke at være sådan. I virkeligheden er det ganske små ændringer, der skal til i vores kost- og livsvaner, som gør, at vi får det meget bedre med os selv.

 

’Miljøterapeut’
Ved årsskiftet kunne Gymnastikhuset ved Vornæsskoven på Tåsinge fejre 10 års fødselsdag. Huset har været igennem en rivende udvikling, og i dag er der mere end 27 mennesker, som er fast tilknyttet stedet. Nyeste skud på stammen hedder Becca Eritza Sluth. Hun er Gymnastikhusets nye ’miljøterapeut’.
– Vi har altid gerne villet have en kost- og sundhedsvejleder tilknyttet Gymnastikhuset, så Becca kom nærmest som sendt fra himlen, da hun kontaktede os i starten af året, fortæller Bodil Brems, som ejer Gymnastikhuset sammen med ægtefællen Anders Hulgaard.
Becca Eritza Sluth er uddannet psykoterapeut, coach, massør og kost- og sundhedsvejleder. Hun er tilflytter fra Holte til Langeland, og så har hun gennem rigtig mange års arbejde med mennesker et godt blik og en god fornemmelse for en persons ve og vel.
– Jeg kan godt fornemme, om et menneske er i balance. Både indeni og udenpå. Det viser sig på den måde, vi taler på – og på vores mimik og udtryk, forklarer Becca Eritza Sluth.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nyt mitsvendborg.dk – MAGASIN ude nu!

1. juni 2017


Download mitsvendborg.dk – MAGASIN, juni
Download som Pdf.

 

Nyt mitsvendborg.dk – MAGASIN er ude med den første sommerudgivelse. Vi kommer igen allerede midt i juli og igen til august.

God fornøjelse.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



ERHVERVSKLUBBEN
Book din billet online og spar
Vestergade 167K - Svendborg Tlf: 55 38 55 55 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Færgegårdsvej 45 - Troense 5700 Svendborg Tlf. 42 42 66 66
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Kultur- og Byliv

-Altid på toppen af Møllergade


BORGERFORUM Svendborg


Svendborg Rabbits



css.php