
Jane Printzlau og Frank Rasmussen sætter en ære i at gøre en forskel.
(Foto: mitsvendborg.dk)
– og stadig ledige kontonumre
AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Stemningen er tilnærmelsesvis tæt på at man træder ind i Omegnsbanken, midt på hovedgaden i Korsbæk, og bliver mødt af den altid yderst høflige og imødekommende bankdirektør Kresten Skjern, som når man går ind af døren til Andelskassen i Svendborg i Det Gule Pakhus. Atmosfæren er afslappet, man hilser på hinanden, og ikke et øjeblik sår man den mindste tvivl om, at her er et særdeles behageligt arbejdsklima.
Jane Printzlau er kunderådgiver hos Andelskassen Svendborg. Det har hun været siden 2014, hvor hun blev ansat nærmest samtidig med sin kollega Frank Rasmussen. De to har dannet parløb sammen med resten af teamet gennem de sidste tre år, arbejdet på at få skabt endnu større synlighed om Andelskassen i Svendborg. Og det er lykkedes.
– For blot ganske få år siden var det begrænset, hvor mange der vidste, at vi havde til huse i Det Gule Pakhus. I dag ved folk godt, hvor vi er – og hvem vi er, lyder det med en vis stolthed i stemmen fra Jane Printzlau. Og selvom hun ydmygt kanaliserer en stor del af æren for bankens gode omdømme videre til sine 18 kollegaer, så er man ikke i tvivl om, at hun er en fremragende ambassadør for sin arbejdsplads.
Læs mere
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer