AF LENE STRUCK MADSEN, gæsteskribent BaggårdTeatret
Jeg er mest dansk når jeg er i udlandet og møder en anden dansker.
Der opstår et fælleskab i savnet til hjemlandet, og vi svælger i alt det vi mangler: Rugbrød, remoulade, lakrids og en Schmeichel.
Men hvad vil det sige at være dansk? Det er et følsomt spørgsmål, der kan få sindene i kog og forsøg på svar gøres let til sort/hvide sandheder uden margin.
Kan det danske dna koges ned til en sang, en ret, et landshold eller en farve?
Og er der plads til skyggesider som jantelov, vejret og Peter Aalbæk? – Man kan vel ikke have det ene uden ikke også have det andet.
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer