Monthly Archives: februar 2018

Når erhverv og kultur spiller sammen

26. februar 2018

(Foto: Susanne Linnet Erhverv)

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD

 

Det første man ser, når man kommer til Granville Island er en række gule kæmper i spraglet tøj. Det er bogstaveligt talt gamle industribygninger i nye klæder. For mit indre blik ser jeg med det samme DLG-bygningen på Svendborg havn i en tilsvarende forklædning. Wauhh, hvor ville det være flot og markant. Men nogle ville nok opfatte det som erhvervshavnens endeligt – som beviset på, at kunst & kultur fortrænger industrien fra havnen.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vi har kun glade gæster

23. februar 2018

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Hjertet har været med hele vejen, siden værtsparret på Skipperkroen på Thurø, Pia og John Jensen, overtog stedet for 17 år siden. De gamle slidte gulvtæpper er skiftet, de grønne lofter malet hvide og der er kommet nye vinduer i kroen næsten hele vejen rundt. Ja, faktisk har hele den gamle bygning, som er opført i 1900 og har været kro siden 1920, været gennem en ordentlig omgang, siden den blev overtaget i april 2000 af Pia og John Jensen.
Grundighed, flid og øje for detaljen viser et ret godt billede af kro-parret fra Thurø, som bor privat ovenpå kroen på Søndervej 1 midt på øen. Det kræver nemlig noget helt særligt, at drive en kro som Skipperkroen.
– Hvis væggene her kunne tale, så ville der blive fortalt mange historier fra Skipperkroen, hvor her gennem årene har været holdt lige fra missionsmøder til bryllupsfester, siger Pia Jensen som har været på Thurø Lokalhistoriske Arkiv efter billeder og arkivmateriale, som kan fortælle mere om Skipperkroen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tag Scenen tilbage

22. februar 2018

 

AF ANNELINE KÖHLER JUUL, Producent på BaggårdTeatret

 

Når jeg sammen med min datter, ligesom så mange andre familier, sidder og ser X-faktor fredag aften, er det umuligt ikke at blive rørt over alle de mennesker, som stiller sig frem.  Mere eller mindre talentfulde springer de ud i det, løfter deres stemme – og hver eneste bliver i det øjeblik et billede på vor tids store drøm. Drømmen om at turde stille sig frem, åbne næbbet og som en musikalsk svane – mærke, at alt standser op og lytter til din sang.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Har du styr på skyggerne?

21. februar 2018

Varieret belysning fra indretningsopgave løst af indretningsarkitekt Susanne Magelund. Indbyggede spots i loftet skaber lys-/skyggeeffekt på geviret.

 

AF SUSANNE MAGELUND

 

Det er måske et lidt underligt spørgsmål, men meningen er god nok. Vi tænker normalt ikke meget over skyggerne, for de kommer jo af sig selv. Men skyggerne er lige så vigtige som selve lyset, når vi vil skabe velfungerende rum. Det er lyset i samspillet med skyggerne, der skaber rummet. Der tales meget om at have lys nok, især på skoler og arbejdspladser, hvor der er krav til mængden af lys (lux), men jeg oplever ofte, at der er alt for meget lys – så meget at det bliver ubehageligt. Pupillerne trækker sig sammen og vi får ikke den naturlige “øjengymnastik” som et varieret lys med afbalanceret skyggevirkning ville give.

Denne viden om lys-/ skyggeeffekten kan vi bruge, når vi skaber behagelige rum. Så glem i første omgang alt om lampedesign, lumen, LED og kelvin. Tænd i stedet et billede på din indre nethinde, af en skov hvor solstrålerne filtreres ned gennem trækronerne. Det billede genskaber vi nu med kunstigt lys:

HELHED & VARIATION: Betragt rummet som en helhed og få lyset fordelt, så du undgår for store kontraster og triste skygger under borde og andre møbler. Brug lyset til at sætte fokus på nogle områder frem for andre. Træk lyset ned og ud i hjørnerne – det gør rummet større.

MÅLRETTET LYS: Solstrålerne kan skabes ved at sætte indbyggede eller påbyggede, kipbare spots i loftet, der placeres langs vægge med ca. en halv meters afstand. Ikke overalt, men udvalgte steder. Spots fås med forskellig spredning som opgives i vinkelgrader. Lav spredning giver kraftig skyggeeffekt, som geviret på billedet. Belys generelt smukke ting som kunst malerier eller en væg. Målrettet lys kan også være læse-, bord- og arkitektlamper som lyser i én retning og som kan drejes i den retning du ønsker.

DIFFUST LYS: Den velkendte rispapirslampe og de runde cafépendler i hvidt glas, giver et blødt lys i alle retninger. Skyggerne bliver også diffuse og den traditionelle placering oppe under loftet, giver især lys til loftet og bidrager IKKE til en god og hyggelig atmosfære nede i rummet. Over borde fungerer typen også dårligt, da lyset ikke har retning. Træk i stedet den type lys ned i et hjørne, på gulvet, på en lav bænk – steder hvor du gerne vil skabe blødt lys. Gerne med en varm lyskilde (høj kelvingrad), som kan minde om et bål eller en solnedgang.

Kombiner disse måder at belyse på og gå efter FÅ skulpturelle designerlamper på udvalgte steder og indbyg eller skjul resten, så det ikke kommer til at ligne en lampeudstilling. Skal du bygge nyt, så har du alle muligheder for at integrere lyset og undgå ledningshelvedet.

 

susannemagelund.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hallo fædre

21. februar 2018

 

AF SUSANNE RIBER

 

Fædre i dag er meget engagerede i deres børn liv og er vigtige i forhold til relation, omsorg og udvikling. Tilbud i Svendborg forsøger at imødekomme fædrenes behov for viden og netværk i forhold til far-rollen.

 

I Svendborg og 30 andre kommuner landet over har man fattet, at de fleste nybagte familier består af to personer, ofte en far og en mor, så efter at man i årtier har etableret mødregrupper, laver man nu forældregrupper. Grupper hvor både mor og far er inviteret, men det kan også være mor med en veninde, eller to mødre, to fædre eller regnbuefamilien. Alle familiekonstellationer er velkomne.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Facebook – et gensyn med vennerne

19. februar 2018

 

AF ALLAN BOJSEN – bojsen.dk

 

Facebook – mediet folk elsker at hade. Sjældent har et medie som Facebook været et objekt, som har delt vandene i befolkningen. Mens nogen boltrer sig i det ene nyhedsfeed efter det andet, har andre vendt Facebook ryggen og har kun rysten på hovedet og skuldertræk til overs for dette sociale medie, som i skrivende stund har mere end 23.000 ansatte.

 

Facebook opstod i 2004, og stifteren Mark Zuckerberg har løbende skiftet ud på pladserne i det team, som bankede succesen op. Desuden er der sket mange ændringer, siden Facebook for alvor blev et hit i hele verden. En af de allerstørste ændringer har måske været en markant og synlig integration af opslag og reklamer fra virksomheder. Her har dagsordenen været tydelig fra Facebooks side af: det handler om at tjene penge.

 

Derfor er Facebook i høj grad blevet et socialt medie, som mange virksomheder har trukket ind i marketingafdelingen. Annoncering sker i voksende grad på internettet, og fra at mange virksomheder primært lagde skillingerne hos Google, er Facebook nu blevet en interessant samarbejdspartner. Facebook ved jo det meste om os, så hvis en virksomhed forsøger at sælge babyudstyr, kan Facebook hurtigt spotte hvilke profiler der er i målgruppen.

 

Netop virksomhederne brug af Facebook er blevet lidt af et problem for Mark Zuckerberg & co. Den almindelige bruger af Facebook er nemlig begyndt at være rigtigt træt af alle disse reklameindslag. Ideen med Facebook var netop at mennesker kunne udveksle oplevelser, billeder, links, videofilm og andet sjov med hinanden, men med virksomhedernes indtog, begynder folk at miste interessen for Facebook. Derfor ændrer Facebook på tingene.

 

I stedet for at virksomhederne fremadrettet skal levere indholdet i folks nyhedsstrømme, vil Facebook ændre på deres såkaldte algoritmer, således at det i højere grad er de private, små historier der præger nyhedsfeedet hos brugerne. Formålet er helt klart at vinde Facebook-brugerne tilbage. Og videoklip vil fx stadig være væsentlige i forhold til opslagene på Facebook. Dog er det primært populære videoklip, der får lov at leve et godt liv på Facebook. Ligegyldige videoer sorteres fra.

 

Det bedste du kan gøre, hvis du stadig ønsker at dine opslag skal være et hit på Facebook, er at servere kvalitet, som folk kan lide. Undgå at tigge dig til ”likes” og delinger. Skriv i stedet så gode opslag, at folk pr. automatik synes godt om, deler og kommenterer dine opslag. Derigennem er du på vej til at skaffe dig gode placeringer i det eftertragtede nyhedsfeed på Facebook.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kulturen og det stærke fællesskab

18. februar 2018

(Foto: Kristoffer Juel)

 

AF ERIK H.A. JAKOBSEN

 

Efter 27 år i Svendborg møder jeg stadig de ambivalente følelser en del gamle bekendte (især fra København) synes at have overfor det sydfynske område.

Bevares, her er da kønt og pænt, men… Én udtrykte det således, at det da kun var på grund af naturen man skulle bo her. På stort set alle andre områder er Sydfyn totalt udkant. End of discussion.

Sådan ser jeg det slet ikke. For mig er Svendborg et centrum – men det afhænger selvfølgelig af hvad man vurderer byen på.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

HVAD ER DIT IKIGAI?

17. februar 2018

 

AF TRINE LØNFELDT

 

Iki-hvad-for-noget? Da jeg, for et års tid siden, stødte på det japanske begreb ikigai, fandt jeg ud af, at det var det, jeg havde gjort, dengang jeg (for tredje gang!) havde sagt mit job op. Jeg vidste, at opsigelsen var rigtigt, og at det næste vigtige skridt var, at tempoet blev tilpasses mig. Nu ville jeg for alvor finde ind til mit optimale arbejdsliv!

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Et særligt skær

17. februar 2018

 

AF NANNA GRØNBECH PETERSEN

 

Han bevæger sig med hektiske bevægelser nedad Havnetrappen. Højre hånd knuger hårdt om en genstand, så hårdt, at hans knoer bliver hvide. Februarkulden slår indover ham. Bilerne summer, og det lugter svagt af udstødning, da han når trappens fod. Et stykke før lyskrydset sætter han i løb, og haster over for rødt. Piet må videre, det kan ikke gå stærkt nok. Han søger ned imod havnen. Krydser vejen. Han sætter tempoet yderligere op. Forbi fiskehandleren og skaterområdet. Han er en god løber og når hurtigt Christiansmindestien. Over for roklubben står der et gammelt træ. Piet standser. Knoerne er fortsat hvide, fordi han krammer hånden så hårdt og hemmelighedsfuldt sammen, som rummer den noget ganske forunderligt. Han ser på træet.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Årets første TØSINGEN ude nu!

16. februar 2018

Download TØSINGEN, feb.2018

 

Alle får stadig TØSINGEN – naturligvis

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør, TØSINGEN

 

HJÆLP! Får jeg ikke TØSINGEN længere i min brevkasse!!
Du kan være ganske rolig. Selvfølgelig udkommer hele Tåsinges eget lokalmagasin stadig til alle på Tåsinge. Der er blot nogle ændringer i forhold til hvem der fremadrettet omdeler bladet.

Alle på øen har modtaget et brev fra os hvori det fremgår, at TØSINGEN fra februar i år har fået ny omdeler. Det vil således være FK Distribution, som sørger for, at bladet kommer ud i brevkasserne på hele Tåsinge.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Persondatabeskyttelse! - Få styr på det inden 25.maj
Kontakt: Tove Dahlmann
Certificeret i persondata- sikkerhed
T. 40 25 46 26 

Møllergade 7 - 5700 Svendborg
Tlf: 62 21 06 83


Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder






  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php