Download vinderforslaget i projektforslaget Den Blå Kant
Vinderen af arkitektkonkurrencen for Den Blå Kant er nu fundet. Vinderforslaget formår at skabe sammenhæng langs Svendborg Havn, med byrum af høj kvalitet, og samtidig klimasikre havnen og den omkringliggende by mod højvande og kraftig regn.
Vinderforslaget ”100 % Svendborg” viser en god forståelse af de kvaliteter, der allerede findes på havnen i dag. Havnens kvaliteter bliver styrket af en sammenhængende stiforbindelse for gående og cyklister. – En sti, der binder havnen sammen fra Christiansmindestien til Den Runde Lystbådehavn. Undervejs passerer man byrum for ophold og aktiviteter. Blandt de mange nye byrum er et havnebad, der integreres i kajen på Frederiksø og en ny havnepark ved Toldboden med skaterbane, legeplads og ophold, samt en ny pumpestation i Havneparken, med fitness og leg på taget.
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer