Monthly Archives: december 2018

Tak for i år til hele Thurø

5. december 2018


 

Download THURINEREN, dec. 2018

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør – THURINEREN

 

Så nåede vi dertil igen. Årets sidste udgivelse af THURINEREN, hvor vi nu snart går ind i 29.årgang med Thurøs eget lokalmagasin, og hvor det siden sommeren 2011 har været med mitsvendborg.dk som lokalredaktion.
Det har været otte helt fantastiske år, hvor jeg har lært thurinerne godt at kende, og de har bidraget med mange gode historier fra hele øen. Tak for det.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Julepynt skal være grimt!

5. december 2018

Hyldegren kræmmerhus fra bogen Hvid Jul af Susanne Magelund. Udsolgt fra forlaget men fås som e-bøger på bl.a. saxo.com.
(Foto: Claudi Thyrrestrup)

 

AF SUSANNE MAGELUND

 

Det mente min første svigerfar. Udtalelsen faldt som en ordre hen over kaffebordet – han var tidligere befalingsmand. Vi havde lige snakket om hvor vidt blinkende, kulørte elpærer på et plastictræ var ok juleaften. Han mente, at det netop var på den måde man kunne se, at det var jul. Når alle de grimme ting blev fundet frem og hængt op – så var det jul! Det skulle IKKE være designede ornamenter eller hjemmelavede kunstværker. For ham skulle det også hurtigt kunne sættes op, når først kassen med julepynt var hentet ned fra loftet. Det var kun nødvendigt med nyt, hvis noget af det gamle gik i stykker eller flaguilanderne var filtret for meget sammen. Erstatninger blev indkøbt hos købmanden sammen med marcipansnitter, margarine og rødkål.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det bedste i verden er en gratis omgang

4. december 2018

 

AF ERIK H.A.JAKOBSEN

 

Sådan tænker rigtig mange mennesker jeg kender og møder på min vej. Jeg havde dog en bekendt i mine studieår, der ofte manede til besindighed med ordene ”Alting koster noget.” Dengang syntes jeg han var sådan lidt Kloge-Åge, men jeg tænker jævnligt på bemærkningen, og jeg synes efterhånden at der ligger noget ret skarpsindigt i det lille udsagn. 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vinden er grøn – er du?

2. december 2018

 

Med et glimt i øjet kan man godt sige, at der blæser nye vinde over landet, hvor stadig flere bliver mere bevidste om vores grønne valg i hverdagen. Tendensen mærker man også hos SEF Energi, som er med helt fremme i den grønne omstilling – bla. med tilbud til elkunder om vindstrøm. Og dem bliver der flere af. Efterspørgslen på vindstrøm – altså strøm som produceres fra vindmøller, er de seneste år mangedoblet, og med de 20 vindmøller som SEF A/S har, er forudsætninger for at skabe et grønnere Sydfyn sammen med kunderne høj prioriteret hos det sydfynske energiselskab.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Den lokale politiske forbruger

2. december 2018

 

AF NIELS CHRISTIAN NIELSEN, PROJEKTLEDER GO2GREEN

Hver eneste dag foretager vi bevidste som ubeviste handlinger. På hverdage står jeg f.eks. op om morgenen kl. ca. 06.10 og iklæder mig min badekåbe og sætter kaffen over, inden jeg henter Fyns Amts Avis ude i postkassen ved indkørslen. Min kone håber altid, at ingen når at se mig i min forvaskede badekåbe.

Min opstandelse er ikke unik, men fortæller blot, at vi foretager mange automatiske handlinger i vores hverdag ud fra vaner.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Folk for Folk takker af for i år

1. december 2018

 

AF JENS HOLGERSEN, Folk for Folk

 

Folk For Folk har haft et forrygende efterår med mange flotte koncerter. Der er nu kun to muligheder tilbage i år for at høre folkemusik en tirsdag aften på Arne B. Den 4. dec. inviteres der til Åben Scene med en af Svendborgs dygtigste guitarister: Lisbeth Refbjerg. Hun er også eminent til at organisere, og det får hun brug for, når alle har lov til at blive skrevet på til at gå på scenen og optræde med et eller andet. Der er vide rammer og det bliver oftest nogle meget overraskende og farverige aftner, hvor professionelle og gode amatører skiftes til at vise hvad de kan.

Årets sidste koncert er den 11. dec. hvor den britiske guitarist, pianist, komponist og troubadur Paul Eastham, og den sydfynske harmonika-spillemand, producer og tusind-kunstner Lars Kirkegaard, går på. Paul er elendig til dansk, og forstår ikke hvad Kirkegaarden siger, hvis han prøver at snakke engelsk. Det er jo uheldigt. Men spille sammen – det kan de! De har begge to (hver for sig) mange tusinde koncerter, jobs, gigs and gags bag sig. Duoen spiller bl.a. en del af de sange, som Paul har skrevet til sit skotske band Coast, der har optrådt på bl.a. Tønder og Skagen festivaler, samt et utal af andre festivaler og musiksteder i Europa. 

Bestyrelsen i Folk For Folk er ved at sammensætte programmet for 2019. Den første koncert bliver 29. januar. De kan allerede nu love, at der bliver meget at glæde sig til og at Svendborg får besøg af flere meget spændende og populære folkemusiknavne. 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Velkommen til Svendborg Graphic 2019

1. december 2018

 

Festivalen Svendborg Graphic fylder for anden gang byen og ikke mindst biblioteket med et væld af oplevelser indenfor computerspil, tegneserier og animation.

 

Tag på tidsrejse med Retro Gaming, deltag i kreative workshops og inspirerende talks, se fede film i Scala og kæmp med i nervepirrende e-sportsturneringer. Den visuelle verden af spil, tegneserier og animation er vid og mangfoldig og holdet bag 2019-udgaven af Svendborg Graphic har bygget festivalprogrammet op, så der er mulighed for at bevæge sig vidt omkring indenfor de tre medier. Festivalen indtager byen i uge 5.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php