Monthly Archives: januar 2019

Svendborg Graphic byder på et hav af oplevelser

4. januar 2019

 

Download program

 

Årets program er klar. Hent det på et bibliotek nær dig eller her på siden og lad dig inspirere.

 

Er du vild med spil, animation og tegneserier? Eller er du bare vild med en god historie? Så er festivalen Svendborg Graphic lige noget for dig

– Vi er utroligt stolte af årets program, og vi glæder os vanvittig meget til at dele dette festfyrværkeri af visuelle oplevelser med vores publikum, fortæller Berit Sandholdt Jacobsen, der er leder af Svendborg Bibliotek.

Programmet byder på oplevelser i form af film, udstillinger, talks, workshops, gaming og meget mere. Der er lagt mange kræfter i at skabe et program, som både stor og lille kan boltre sig i.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Ny sciencelinje på Tåsingeskolen

3. januar 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Science, nysgerrighed og samarbejder uden for klasseværelset fylder på skemaet, når Svendborg Kommune åbner op for en ny sciencelinje i udskolingen til kommende skoleår.

 

Fra skoleåret 2019/2020 starter Svendborg Kommune en ny kommunal udskolingslinje, der bygger på samarbejde mellem grundskolen og erhvervsliv, virksomheder og ungdomsuddannelser. På den nye sciencelinje kommer eleverne til at opleve en skoledag med særligt fokus på emner og temaer indenfor science, teknologi og engineering. ”Jeg glæder mig virkelig meget til at følge den nye sciencelinje. Jeg er helt sikker på, at den er det helt rigtige tilbud til mange af vores elever, der synes, det er spændende at arbejde i konkrete projekter sammen med andre uden for skolen. Og jeg er meget glad for, at så mange af både vores lokale ungdomsuddannelser og virksomheder allerede nu er gået i samarbejde med linjen. Det giver helt nye og utroligt spændende muligheder for eleverne. Sciencelinjen er et rigtig godt tilbud til alle elever i kommunen, og den giver en unik mulighed for samarbejder på tværs af kommunens virksomhed, erhvervsliv og ungdomsuddannelser” siger Henrik Nielsen, Formand for Børne- og Ungeudvalget. 

 

En mere praksisnær undervisning

På den nye sciencelinje kommer eleverne til at opleve en skoledag med særligt fokus på emner og temaer indenfor science, teknologi og engineering. Samtidig vil eleverne arbejde med forløb, hvor de skal udvikle projekter og løsninger på virkelige problemer, en skoledag, hvor de skal eksperimentere, bygge op og skille ad.

De naturfaglige fag bliver samlet på hele dage, så det bliver muligt at lave forløb ude hos samarbejdspartnerne. Derudover får eleverne lov at fordybe sig i temaer om klima, miljø, verdensmål, energi, robotteknologi, kroppens opbygning etc.  

Som elev på sciencelinjen modtager man undervisning i alle udskolingens fag, og alle fag samarbejder om de forløb og projekter, eleverne arbejder med. Ved afslutningen af 9. klasse går man til folkeskolens afgangsprøver, præcis som i andre udskolingsforløb.

 

Samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner som bærende element

Det helt specielle for linjen er det stærke samarbejde med erhvervsliv, virksomheder og ungdomsuddannelser i Svendborg. Linjens elever skal arbejde med samarbejdspartnerne om at udvikle løsningsforslag til konkrete og virkelighedsnære problemstillinger, og de skal i faste forløb arbejde uden for klasseværelset hos samarbejdspartnerne.

Linjen har allerede nu samarbejdsaftaler med Svendborg Gymnasium og Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier (SESG). Derudover har flere virksomheder i Svendborg som SBS Friction, SH Group, C.C. Jensen og SEF tilkendegivet stor interesse for at samarbejde med linjen. 

Sciencelinjen placeres på Tåsingeskolen. Linjen starter op med en 7. klasse fra det kommende skoleår august 2019, hvorefter den vil fortsætte med en ny klasse hvert år til linjen er helt udfoldet med 7.-9.klasse. Du kan læse mere om linjen, og hvordan man søger om en plads på www.sciencelinjen.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php