Monthly Archives: marts 2019

Mr Hardis gør dig well-dressed – også på arbejdspladsen

6. marts 2019

ANNONCE

 

Den tid er for længst forbi, hvor håndværkeren måtte nøjes med den traditionelle brune eller blå kedeldragt med lommerne placeret på præcis samme sted, som de har været i de sidste 50 år, og hvor snittet som udgangspunkt er lige-op-og-ned fra kraven og til anklerne. I dag er arbejdstøj blevet til funktionel erhvervsbeklædning tilpasset og designet til vind og vejr og skræddersyet til alle tænkelige typer erhverv.

I snart 40 år har den modebevidste mand kunne købe herretøj i Mr forretningen i Møllergade 10 i Svendborg. Siden 2013 med Steffen Nielsen og Jesper Rasmussen som ejere af butikken. Gennem årene har butikken udvidet sortimentet, så i dag findes her både herretøj til unge som modne mænd med de to butikker Mr Hardis og Konrad under samme tag. Og nu kommer der endnu et koncept: erhvervsbeklædning.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Fransk frokost med mere

5. marts 2019

ANNONCE

 

Det kan være en rigtig god frokost med en god æggekage med flæsk, højtbelagt dansk smørrebrød eller en club sandwich med kylling og bacon. Men ønsker man en ægte fransk madoplevelse – også midt på dagen – så er den franske bistro Salig Simons Gaard i Brogade 37 absolut et besøg værd.

mitsvendborg.dk har været på besøg i den hyggelige bistro og fået en snak med chefkok Rasmus Egemose Kristensen og stedets daglige leder Katja Gubi, om franske oste, Côtes du Rhône til tartar og æg fra Tåsinge.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

En butik fuld af glæde – Aksglæde

5. marts 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Hvem skulle have troet, at digteren og natursværmeren Jens Baggesen’s sommerbesøg på Brahetrolleborg i slutningen af 1700-tallet, skulle blive medvirkende til navnet på den lille sko- og musikforretning Aksglæde på toppen af Møllergade i Svendborg. Inspireret af oplysningstidens borgerdyder fandt digteren og grevinden, Sybilla, på Brahetrolleborg nemlig på den idé, at navngive gårde i det fynske landskab med romantiske navne. En af gårdene hed Aksglæde, og i dag finder man Arne Aksglæde fordybet i klassiske strengeinstrumenter i den hyggelige butik i Møllergade.

– Vi har opkaldt butikken efter Arne’s familie, fordi navnet klinger så godt i ørerne – og historien er god, smiler Ulla Aksglæde som er gift med Arne, og som man finder i den anden del af butikken – den hvor man køber de sko, man ikke finder andre steder i byen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Når stemningen smager af Paris

4. marts 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Buller gider ikke lige flytte sig, da vi fredag sidst på eftermiddagen skal ind på Café Rouge til vinsmagning. Han ligger godt lige foran døren, og det er jo sådan set ham uvedkommende, at der lige præcis nu er en hulens masse mennesker, som gerne vil ind. Når man er en Engelsk Bulldog, så har man vel for pokker sin ret.

Heldigvis er her en helt særlig stemning og rummelighed på Café Rouge, så med kærlige klap og anerkendende ord, bliver Buller enig med sig selv om, at han da godt kan rykke sig lidt, så gæsterne kan komme ind til vinsmagning.
Toppen af Møllergade er ikke helt som andre steder i byen. Det er her man får sig en på opleveren, møder nye mennesker, og går på opdagelse i det, som gør Svendborg til et anderledes og finurligt sted at være. Det kunne såmænd sagtens have været en hvilken som helst gågade i en hvilken som helst provinsby i Danmark, med det samme forudsigelige udtryk og de samme vante vanemønstre, men det er det bare ikke i Møllergade. Her tør man godt skille sig ud, og hvis bare man får lov, så er der nærmest garanti for, at her keder man sig aldrig.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps godt i gang med ny sæson

1. marts 2019

 

AF PIA BLOHM, Giant Steps

 

Så har Giant Steps igen pakket forårskurven med en masse musikalske fristelser. Den nye sæson er for alvor skudt i gang og en perlerække af koncerter, der dufter af jazz og verdensmusik. kan opleves frem til den spæde sommer. Heller ikke børnene er glemt, når Giant Steps i Børnehøjde er tilbage i højt humør søndag d. 24. marts kl. 11. De fire sortklædte og maskerede superhelte Tobias Trier, Peter Marott, Torben Westergaard og Carl Quist-Møller serverer denne formiddag deres iørefaldende og humoristiske sange med noget på hjerte. De stiller et eksistentielt spørgsmål i børnehøjde: hvad vil det sige at være ond, og hvornår er man det? Er det f.eks. ondt at binde dobbeltknuder på sin lillesøsters julegaver? Er det ondt at slå prutter i toget? At være ond er på mange måder en forbudt følelse, vi helst ikke må besidde. Og da slet ikke, hvis man er barn! Det onde er alt det, vi ikke kan lide, og som ville være nemmere, hvis det ikke fandtes. Værsgo – her er en fantasifuld og energifyldt koncert, der kan få selv de sødeste englebørn til at lege med. Men inden vi når så langt, hvad så med lidt ekstra kulør på tilværelsen her i den kolde tid?

Giant Steps tilbyder en medrivende og farverig rejse til varme, eksotiske himmelstrøg i godt selskab med den stærke mozambikanske bassist Isildo Novela og hans superkvartet torsdag. d. 28. februar kl. 20.
Afrejse: Arne B, Vestergade 10, Svendborg.

 

Læs mere om forårets koncerter i det aktuelle koncertprogram, der kan hentes på bl.a. Arne B, Svendborg Bibliotek og på www.giantsteps.dk. Mød desuden Giant Steps på Facebook. Billetsalg: billet.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Alt det bedste fra Svendborgs baghave

1. marts 2019

Sally Goings Darre og Anne Hjortenberg vil med Byens Gårdbutik  inspirere til at handle lokalt, og få et større kendskab til vores lokale producenter af fødevarer.
(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Dronningen har sikkert haft svært ved at holde mundvandet tilbage, ved synet af den kurv af lækkerier fra lokale sydfynske producenter, som hun fik i gave af byen ved sit besøg i Svendborg i sommer. Selv kurven var flettet af lokale hænder, så majestæten kan ikke andet end tænke på ’godt kram’ af sydfynske råvarer, når hun husker tilbage på besøget i byen.
Kurven var fyldt fra Byens Gårdbutik i Vestergade 25. Her får man nemlig alt det bedste fra hele Svendborgs baghave.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php