Monthly Archives: maj 2019

Ildsjælene lever også på Tåsinge

23. maj 2019


Download TØSINGEN, maj 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør – TØSINGEN

 

Ildsjæle. Alene ordet i sig selv klinger godt. Vi finder dem alle vegne, disse mennesker med et helt særligt drive, engagement og troen på den sag de målrettet arbejder for. Ildsjælene er også på Tåsinge – selvfølgelig. Du kan læse om nogle af dem denne gang i TØSINGEN.

 

Hvad får et menneske med et godt fast job i en ledende stilling til at gå ned i tid for at hellige sig frivilligt arbejde? Der behøver ikke være et logisk svar herpå, udover at det naturligvis handler om at have troen og viljen til noget som umiddelbart rækker længere.
I Troense bor sådan et menneske. Hun hedder Lene Winifred Larsen og har stiftet Fonden De Unge Raske, som frivilligt støtter unge mennesker i alderen 15-25 år som bærer på en sorg. Unge pårørende som har mistet, eller oplever kronisk, alvorlig eller psykisk sygdom tæt inde på livet. Du kan læse historien indeni magasinet.

Læs mere



Kommentarer: 1 kommentar

Headbanger weekend på Arne B MusiCclub

23. maj 2019

AC/DC, Metallica og Rage Against The Machine – tribute kan opleves på Arne B MusiCclub.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Du kan godt finde de stramme sorte jeans frem, hoppe i dine mest slidte Converse og trække i i en tight, trashed cowboyjakke, og ellers begynde og lade op til Headbanger-weekend på Arne B MusiCclub den 13.14.15. juni. Tre dage for fuld skrue med de fedeste hard-rock/heavy orkestre du kan forestille dig.

 

Masser af livemusik
Der er sket en del siden restauratør Jan Rudbæk overtog spillestedet Arne B i Vestergade 1.august sidste år. Siden har stedet taget navneforandring til Arne B MusiCclub, og den betegnelse lever i den grad op til sit navn. Mindst fem dage om ugen er der livemusik på scenen. Således er der Folk for Folk om tirsdagen. Jam-scene onsdag. Torsdag er det Giant Steps der styrer showet. Fredag er døbt om til Funky/blues Friday og lørdag er det Motown og soulmusik der kan opleves. Om søndagen står den på irsk.
Jan Rudbæk er ikke typen der sidder stille. Der skal ske noget, og der skal være liv på scenen. Han er derfor klar med forskellige nye musiktiltag. Et af dem kan oplevelse i juni, hvor der er Headbanger-weekend torsdag, fredag, lørdag den 13.14.15. juni.
– Jeg har selv en forkærlighed for blues og rock i den lidt hårdere ende, og har gennem årene sunget og spillet i flere orkester-sammenhæng. Gennem længere tid har jeg gået med tanken om at lave en form for mini-festival med lidt mere hårdslående rock på programmet. Vi har flere gange haft gutterne fra AC/DC tribute-bandet Bad Boy Boogie her og spille, og de har virkelig sat godt gang i festen. Så jeg tænkte, at det kunne være fedt at prøve at stable sådan et hard-rock/heavy arrangement på benene, siger Jan Rudbæk.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Valgdebat i Egense Forsamlingshus

23. maj 2019

 

Da der er tradition for valgdebat i Egense Forsamlingshus, åbnes dørene tirsdag den 28.05. kl.19 for en aften med debat blandt sydfynske kandidater.

– Ved dette valg har vi lagt fokus på nogle få, men vigtige emner, som vi forventer at de deltagende kandidater vil uddybe, siger Eva Agger, formand for Egense-Rantzausminde Beboerforening som står bag arrangementet.

Det første emne er Klima og Miljø; Hvad skal staten gøre, og hvad skal den enkelte gøre?

Dette emne efterfølges af Velfærd og uddannelse; Hvem skal bestemme? Staten, regionen eller kommunen?

– Det er lykkes os at få rigtig mange af de lokale partier til at deltage, og vi forventer en livlig aften med mulighed for god debat og mange spørgsmål fra salen, lyder det fra Eva Agger.

I panelet sidder bl.a. Bjørn Brandenborg (S), Ole Pedersen (V), Jørgen Nielsen (C), Stine Helles (Å), Michael Jensen (K), Eva Jørgensen (O), Benny Bindslev (D), Gert Dyrn (E), Jesper Kiel (Ø) samt Annette Blynèll (F).

De Radikale og Liberal Alliance har også givet tilsagn om deltagelse på dagen.

Dørene åbnes kl. 18.30, og debatmødet styres af redaktør for mitsvendborg.dk, Christian Dan Jensen.

Tag din nabo med til en aften, hvor debatten har lokale rødder.
Kom i god tid. Der sælges øl og vand undervejs.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Sommermusik igen i år på Lilletorv scenen

20. maj 2019

 

AF JENS HOLGERSEN

 

Så kan vi skimte sommeren. Den er her lige straks, med alle sine udendørsaktiviteter.
Alle ser vi frem til det frie liv, hvor vi uden travlhed kan slentre en tur i byen og måske slå os ned et sted med servering ude på fortovet. En dejlig drøm der i vores cittaslowby burde være en borgerret. Mange har dog mulighed for det og tager sig også tid til at slå sig ned på Torvet, for at lytte til musikken fredag eftermiddag. Det bliver der også en masse af igen i år. Takket være Svendborg Kommune og Fynske Bank Fonden, er det igen lykkedes Svendborg Sommermusik, at sammensætte et musikprogram der kører hver fredag eftermiddag i juni, juli og aug. De har bevilget hhv. 50.000 kr. og 15.000 kr. Programmet er som sædvanligt meget blandet.  En række fortrinsvis lokale musikere spiller folkemusik, blues, klezmer, pop, rock og jazz. Faktisk kommer åbningen af Svendborg Jazzfestival til at foregå fra scenen på Lille Torv. Den 28. juni, spiller det unge band Dahl / Ford / Loebkoncert. Også Svendborgs internationale klokkespil festival har en koncert på Torvet. Det er 2. aug. hvor Povl Balslev har planer om at opføre Mike Oldfields værk fra 70’erne”Tubular Bells”.

Det endelige program vil blive afsløret i mitsvendborg.dk – MAGASIN’s juni nummer. Dog skal det nævnes at første fredag bliver 7. juni hvor Jan Schønemann går på scenen med en gæst.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Terapi uden ord

18. maj 2019

 

AF SUSANNE GREGERSEN

 

Der er mange måder at ”gå i terapi” på! Nogle gange skal det være ved samtale, hypnose eller helt uden ord i forskellige kropsbehandlinger.

For år siden, var min krop spændt efter belastninger fra mental stress der satte sig i kroppen som spændinger, migræne og træthed. Det – og en dårlig kropsholdning – betød at nogle af mine muskler var gået på ferie, og andre derfor var på hårdt overarbejde. Min krop var – som så mange andres – under konstant stress. I vores travle hverdag, får vi ikke altid mærket efter og gjort det for kroppen, som den har brug for.


Bowtech
Jeg valgte at gå til forskellige behandlinger. En af dem var Bowtech hos Annette Preisler, som jeg ikke kendte til i forvejen – og det var en rigtig god oplevelse!
Bowtech afspænder kroppen, så den ikke behøver kompensere med nye spændinger. Det forebygger overbelastninger, smerter og skader ved at bringe kroppen i balance.
Cellernes arbejdsvilkår og effektivitet påvirkes af om kroppen er i balance eller under stress pga. spændte muskler, skævheder, gamle ar og for lidt bevægelsesplads. Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hvad nu hvis ..

18. maj 2019

 

AF ERIK H.A. JAKOBSEN

 

Når man kommer i min alder, har man efterhånden mange gange oplevet hvordan smag og behag uafladeligt skifter. Da jeg var ung, kunne jeg således fint dyrke min ’anderledeshed’ ved at bekende min begejstring for tegneserier og science fiction. Det blev ikke taget nådigt op af de ældre i min familie, der mente jeg skulle tage og blive voksen og udvikle en bedre smag.

I 1970’erne begyndte tegneserier gradvist at blive mere accepterede, begrebet ”Graphic Novel” blev introduceret, og i starten af 1980’erne udgav Samlerens Bogklub det første tegnede album til et mere voksent, litterært og kunstnerisk interesseret publikum.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vores kommunale selvstyre ligger i benlås

17. maj 2019

 

AF SUSANNE LINNET AAGAARD

 

Det er forår og solen skinner, så en klumme om det gode liv i Svendborg ligger lige til højrebenet. Det er bare ikke den historie, der trænger sig på. For i Svendborg strejker børn og unge for klimaet, og børnefamilier demonstrerer for flere voksne til at passe vores børn i vuggestuer og børnehaver. Den nationale dagsorden presser sig på, for problemerne er lige så store her i herredet, som i resten af landet.

Der er snart Folketingsvalg, og så kan vi som borgere på demokratisk vis ændre på forholdene. Det føles bare ikke sådan. Det er som om, at uanset, hvordan vi stemmer, så bliver det ikke rigtigt anderledes i hverdagen. Vi slås stadig med de samme politiske udfordringer lokalt og oplever besparelse på besparelse, der ligesom ingen ende har. I virkeligheden er det, fordi det som låser os i vores handlemuligheder lokalt, slet ikke diskuteres.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Nye veje

16. maj 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Der findes to sæsoner, sejlsæsonen og teatersæsonen. I hvert fald er der for både sejlere og for BaggårdTeatret, Svendborg Egnsteater, en form for nedtælling i gang.
Den 24. maj lanceres programmet for sæson 2019/2020 ved en festlig begivenhed på Maritimt Center. Et af sæsonens højdepunkter, forestillingen om den Thurø-baserede forfatter Karin Michaëlis er allerede i sat i salg. Forestillingen med titlen ”Jagten på det gode menneske” har premiere den 22. februar 2020. På scenen er fire spillere, heriblandt sangerinde og sangskriveren Katina, der også leverer helt ny musik til forestillingen.
”For BaggårdTeatret er der tale om et drømmecast,” udtaler teaterdirektør Jakob Bjerregaard Engmann.
”Katinka er en af nutidens mest interessante sangskrivere og musikere og kommer til at stå på scenen sammen med Josephine Nørring, der lige nu brillerer i forestillingen ”Dannebrog”, Anders Budde Christensen, der skabte succesforestillingen ”Manninge er Fri” på Mungo Park, samt en af dansk teaters store kvindelige skuespillerinder Meike Bahnsen. Hun har blandt andet på Aalborg Teater og på Det Ny Teater spillet nogle af de helt store roller og det er hende, der får rollen som Karin i ”Jagten på det gode menneske.”

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Vi har alle et ansvar for at komme i mål

16. maj 2019

 

AF NIELS CHRISTIAN NIELSEN, PROJEKTLEDER GO2GREEN

 

Jeg er rigtig glad for, at man politisk har løftet ambitionsniveauet for, hvornår Svendborg Kommune skal være 100% selvforsynende med vedvarende energi (VE). Som geografisk område er målet nu 2040 og kommunen som virksomhed i 2030. Målene er således hævet med 10 år til den grønne side.

 

For at nå de besluttede mål, og det skal vi, så er der brug for alle gode kræfter blandt borgere, virksomheder og i kommunen. Vi er heldigvis i gang på flere fronter, men vi er også udfordret af, at der ofte er borgermodstand mod etableringen af vedvarende energianlæg i lokalområderne. Derfor skal vi fortsat have stor fokus på, hvordan vi skaber større medejerskab og accept blandt borgerne til de fremadrettede projekter, uanset om det er vindmøller, solceller-/solfangerparker eller biogasanlæg.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Når foråret rykker ind, rykker vi ud

15. maj 2019

 

AF JANNIE SCHJØDT KOLD, BaggårdTeatret

 

På Sydfyn er der to sæsoner. Sejlsæsonen og teatersæsonen.

Sejlsæsonen der får vind fra maj måned, matcher så nogenlunde den sommerpause, de fleste teatre holder. Med mindre de har en sommerscene eller laver friluftsspil som det i Dyrehaven i København.

Det står ikke skrevet i nogen lov, at det skal være sådan, men det er sådan.
Teatersæsonen starter i august. Sejlsæsonen slutter i september.

I forårets spæde start, rammer sæsonskiftet BaggårdTeatret helt konkret: vi skal pakke ned, mens alting springer ud. Det skal vi, fordi Rottefælderevyen rykker ind med alt, hvad der til hører af glade gæster, campingvogne og tjubang.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php