En donation fra SEF på fire hurtigladestandere bliver nu opsat centrale steder i Svendborg midtby.
Når elektriske biler tanker energi, så bilen kan køre flere kilometer, sker det som bekendt med strøm og ikke med fossile brændstoffer. Udbredelsen af elektriske biler er bl.a. afhængig af, at der kan lades/tankes – efter behov.
Der bliver skrevet rigtig meget om elbiler for tiden. I den netop overståede valgkamp stod klima og elbiler højt på listen over emner, som optog danskerne. Inden for de næste 10 år vil antallet af elbiler vokse eksplosivt. Nogle taler om 500.000 andre om 1.000.000 elbiler i 2030.
– SEF vil gerne være med til at understøtte udviklingen og dermed skubbe til den grønne og nødvendige omstilling, forklarer direktør i SEF, Anders Banke. Borgmester, Bo Hansen, udtaler, at han på kommunens vegne er dybt taknemmelig over donationen og at han betragter dette, som endnu et skridt i den rigtige retning i vores reduktion af fossile brændstoffer.
Kommentarer: Ingen kommentarer endnu
Seneste kommentarer