Monthly Archives: august 2019

Byens vildeste Rock ’n’ Roll party

30. august 2019

Der står både AC/DC og ZZ Top på plakaten lørdag den 7.september på Arne B MusiCclub.
På billedet er det forsanger Lars Knigge og leadguitarist Martin Christiansen fra Bad Boy Boogie.
(Foto: Jens Johansen)

 

Skibet er i den grad ladet med rock ’n’ roll, når spillestedet Arne B MusiCclub lørdag den 7.september slår dørene op til en aften med to hårdslående lokale rock-orkestre.

 

Aftenen starter allerede kl.20 med ZZ Top Jam, som med overbevisende passion for de langskæggede blues-rockere fra Houston, Texas, tager publikum med en tur på bordel i ’La Grange’, viser hvordan en ’Sharped Dressed Man’ tager sig ud, og er ’Waitin for the Bus’ lige før ’Jesus Just Left Chicago’.
– Bandet er 100% skudklare, lyder det fra forsanger Jan Rudbæk, som samtidig også er restauratør af Arne B MusiCclub.

 

Inden Texas-støvet når at lægge sig ovenpå hyldesten til ZZ Top, er aftenens hovednavn klar til at gå på scenen kl.22. Det er de gamle kendinge, Bad Boy Boogie, som ved flere tidligere koncerter har formået at fyre op under det populære spillested med deres tribute til de australske rock-koryfæer AC/DC.

Bad Boy Boogie, som har base og rødder i Svendborg, lægger stor vægt på at være så tro mod originalen fra ’down under’ som muligt. Et rockorkester, som først og fremmest formår at fyre den så meget af, at man helt uundgåeligt fra det øjeblik den første potente guitar-akkord drøner med 250 km. ud af højtaleren, står midt i byens fedeste fest.

Lydbilledet er så autentisk at man næsten tror det er løgn. Hver eneste lille detalje er der kælet lidenskabeligt for. Lyden, udtrykket, attituden, smagen og duften af Rock’n’roll.
Der er sat vand over til en live-oplevelse af de helt særlige, hvor ingen vil være blot den mindste smule i tvivl om, at de her rockdrenge har hørt mere AC/DC end de fleste.

Der er fri entré til lørdagens rock ’n’ roll party på Arne B MusiCclub

 

Følg Bad Boy Boogie på Facebook



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Prøverne er nu i gang til teaterstykket om Svendborgs historie

21. august 2019

(Foto: Rudi Rusfort Kragh)

 

Skuespillerne er nu i gang med prøverne til det debatterende musikteaterspil, Da Svendborg Blev Moderne.

 

Rundt omkring i Svendborg øves der nu blandt professionelle og amatører skuespillere og korsangere til den kommende forestilling. Mere end 40 korsyngende skuespillere er involveret i den store forestilling, som opføres i anledning af foreningen By og Land-Sydfyns 50. års jubilæum.

En del af de medvirkede er gået direkte fra Kirkegaardsspillet, andre er helt nye på de skrå brædder. Men stemningen er høj og alle er super motiveret, fortæller instruktøren Marianne Kjær.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborgenserne bager som aldrig før

8. august 2019

Imerco og Imerco Home inviterer til bagedage

 

En bagebølge har ramt os, og i Svendborg bliver bageudstyret revet ned fra hylderne. Det oplever de hos byens Imerco og Imerco Home-butikker, der derfor fejrer de bageglade borgere fra den 19. august og en uge frem med gode tips og præmier på højkant.

 

Sirligt pyntede cupcakes, smagfulde sommertærter og avancerede moussekager. Vi er blevet et land af bagenørder, og det mærkes også hos Imerco og Imerco Home i Svendborg, der i år har solgt 22 procent mere bageudstyr i forhold til samme tid sidste år.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php