Monthly Archives: september 2019

Har vi glemt værdien af det stærke fællesskab?

30. september 2019


Download mitsvendborg.dk – MAGASIN, okt.2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør mitsvendborg.dk

 

Tirsdag aften er en særlig aften. Her mødes jeg med gutterne og spiller rock’n’roll i vores lokale rock-orkester. Det er også her vi løser verdenssituationen over en håndbajer, griner så tårerne triller og fortæller historier fra ’det virkelige liv’.

Tirsdag aften mødes vi i fællesskabet med musikken som vores samlingspunkt. Her er vi i godt selskab, kobler af for en stund og føler os som hele mennesker.
I virkeligheden kunne det være hvad som helst jeg lavede tirsdag aften. Jeg kunne spille fodbold, mødes i møntsamlerklubben eller gå til madlavning for finere mænd.

 

Siden den tidlige istid har vi mennesker evolutionært set brugt fællesskaber som en måde at overleve på. Allerede dengang vidste vi, at vi havde væsentligt bedre overlevelsesbetingelser i en klan, end vi havde alene. Vi jagede og nedlagde vores bytte i et fællesskab, holdt os varme ved fælles hjælp osv.

Dengang handlede det om at overleve, men sideløbende med vores overlevelse og gennem hele vores evolutionshistorie, har relationer været afgørende for vores evne til at overleve. Vi udviklede empati og sociale relationer, som blev nøglen til menneskets mest afgørende evner – og overlevelse.

Der er studier som viser, at social integration har større indvirkning på vores levetid end frisk luft og motion, fordi tætte relationer og det at indgå i et fællesskab har stor betydning for vores mentale sundhed.

Desværre har vores evolutionære udvikling også en bagside. De seneste kedelige statistikker viser, at vi danskere, og særligt de unge, er mere ensomme, stressede og depressive end nogensinde før. Det er ikke nok at have mange venner på Facebook, eller at blive tvunget ind i et fællesskab vi ikke kan identificere eller spejle os i. Den overfladiske relation giver ikke den samme effekt som den følelsesmæssige tilknytning.

Det kræver tid at investere i relationer og fællesskaber, og i dag har vi tilsyneladende så lidt tid, at vi ofte overvejer, om det er værd at investere i denne relation. I stedet sender vi blot et like ..



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Foreningens navn

28. september 2019

 

Da foreningen blev dannet i 1969 blev geografien afgrænset til Sydfyn.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Foreningen dækkede området syd for Nyborg i øst og Assens i Vest, inkl. Langeland i Syd. Foreningen var gennem 1970erne aktive i hele dette geografiske område. Hovedparten af aktiviteterne foregik dog i Svendborg. Ligesom hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne også kom fra Svendborg-området.

I 1980erne blev en selvstændig Fåborg-forening forening dannet. Fåborg-medlemmerne i den sydfynske forening flyttede over i den nye Fåborg-forening. Senere blev også en selvstændig Langelands-forening dannet. Også her blev de sydfynske medlemmer med tilknytning til Langeland skilt ud. I dag dækker den sydfynske forening Svendborg Kommune. Foreningens nuværende navn er altså en reminiscens fra 1969.

 

Afrunding

Gennem de sidste 50 år har foreningen skabt en lokal forankring af bevaringstanken.

Bevaringstanken har gennem foreningens virke fået større politisk accept og forstærket bevaringstanken i den brede offentlighed. Kommunen har anerkendt bevaringsforeningen, inddraget den i de politiske drøftelser samtidig med at foreningen har været kommunens vagthund overfor relevante forandringer og byens udseende. Ingen ved hvordan Svendborg ville have udviklet sig, hvis foreningen ikke havde eksisteret eller udbredelsen af bevaringstanken ikke var igangsat. Men en ting er sikkert; byen og havnen ville have set helt anderledes ud.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Arkitekturpolitik og Arkitekturrådet

28. september 2019


 

Foreningen var i 00erne initiativtager til at Kommunen fik vedtaget en Arkitekturpolitik.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Under inspiration af, at en række kommuner i starten af 00erne havde vedtaget en Arkitekturpolitik, udarbejdede foreningen i 2005 et notat. Notatets budskab var, at Svendborg Kommune snarest burde få vedtaget en Arkitekturpolitik, samt forslag til hvad den kunne indeholde.

Svendborg Kommunen tog opgaven til sig. Man nedsatte en følgegruppe, hvori foreningen fik sæde. Svendborg Kommunens Arkitekturpolitik blev vedtaget i Byrådet i 2007. Foreningen var glade for denne beslutning. Nu havde man en målestok at vurdere ny arkitektur i kommunen på.

Byggesagsafdelingen i kommunen har somme tider med byggesager at gøre, hvor den enkelte medarbejder skal forholde sig til komplicerede problemstillinger, og let kan blive fanget i et dilemma mellem hvad bygherre giver udtryk for af ønsker og hvad politikerne vil. Arkitekturpolitikken anviser nok de overordnede linjer, men fortolkningen af politikken ligger hos den enkelte borger, bygherre, arkitekt, sagsbehandler eller politiker.

Foreningen foreslog derfor i 2010 at der oprettes et Arkitekturråd. Ideen var, at dette Råd kan rådgive byrådet og forvaltningen i verserende byggesager. Efter lange forhandlinger besluttede Byrådet i 2012 at nedsætte et Arkitekturråd med virkning fra 2014. Rådet blev sammensat af forskellige organisationer med faglig indsigt i arkitektoniske emner, samt repræsentation fra handelslivet. Byrådet og Svendborg Kommune er ikke repræsenteret i Arkitekturrådet, da det jo er dem som Arkitekturrådet skal rådgive. Foreningens repræsentant i Arkitekturrådet blev af rådsmedlemmerne valgt som Arkitekturrådets formand.

I foråret 2019 har Odense Kommune valgt at etablere et tilsvarende Arkitekturråd, efter inspiration fra Svendborg. Formålet for Odense Arkitekturråd er at sikre kvalitet i byudviklingen af Odense.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bygningsfredninger og kulturmiljøerne

28. september 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Fra foreningens start var man aktiv med at finde fredningsemner på Sydfyn.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Foreningen afholdt i 1970erne faste besigtigelsesture i det sydfynske område om mulige emner. I løbet af de kommende år voksede fredningslisten for Svendborg Kommune fra 11 i 1918 til 140 emner i 2010. En del af stigningen på fredningslisten skyldes at skellet ophører mellem A- og B-fredninger i 1978.

Ved revision bygningsfredningsloven i 1997 blev det endvidere muligt at affrede bygninger. Det sker fx hvis fredningsværdierne er gået tabt og ikke kunne genskabes. Ved fredningsgennemgangen i Svendborg Kommune i 2014 bliver alle fredede bygninger besøgt, og vurderet af eksterne eksperter. Omkring 15 bygninger i Svendborg Kommune blev efterfølgende affredede. Foreningen var enig i denne vurdering og protesterede ikke. Hvis de bygninger, med de ændringer de havde i 2014, fortsat kunne opretholde en fredning, var der sat et bundniveau, som reelt ville udhule fredningssystemet.

En del emner, der ønskes optaget på fredningslisten, kan udfordre forståelsen af hvad der er national kulturarv og umistelige værdier. Men det er en del af systemet, at afprøve og flytte grænserne. En bygningsfredning er en dynamisk proces – hver tid har sin fortolkning af bevarings- og frednings værdi.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svendborg Havn

28. september 2019

Det næste slag om havnen kommer muligvis om en årrække. Det sker når Udviklingsplanen for Svendborg Havn tager fat på silo-bygningerne på Østre Kajgade.
(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Svendborg Havn var ikke et særligt fikspunkt for foreningen i foreningens første 30 års levetid.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Det ændrede sig omkring år 2000. I 1998 lukkede Kelloggs på Østre Kajgade, og 265 medarbejdere mistede deres arbejdsplads. I 2001 lukkede tillige værftet, som i højperioden 1980erne og 1990erne havde haft beskæftigelse til 600 svendborgensere. Med lukningen af disse to store arbejdspladser blev arealer ledige, som mange havde et personligt eller et erhvervsmæssigt forhold til. Men samtidig var det arealer, der havde været lukkede områder. Hvis ikke man havde et ærinde dertil, var det arealer som man kun havde kunnet betragte på afstand. Områder, der nu blev sat i spil som offentlige byrum.

Tidens store spørgsmål blev ”Hvad skal vi leve af i Svendborg”?, når industrikulturen på den måde lukkede ned? Svendborg Kommune indbød, i samarbejde med foreningen, til en række foredrag i 2004 om byen og havnens udviklingsmuligheder. Spørgsmålet var, hvad havnen skulle bruges til, hvis ikke hovedvægten erhvervsmæssigt fremover var på traditionel industriproduktion? Samtidig dukkede nye begreber op i samfundsdebatten, som Den Kreative Klasse og Oplevelsesøkonomi.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Anerkendelse af godt byggeri

27. september 2019

Møllergade 43 blev i 1971, som den første bygning i Svendborg, anerkendt med bl.a. diplom for god restaurering.
(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Foreningen har i de sidste 50 år haft fokus på at fremhæve de gode eksempler.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Foreningen iværksatte, som en del af sit pædagogiske virke, en påskønnelse af godt byggeri.
Den første tildeling skete i august 1971; Modtager var Møllergade 43.
Indtil slutningen af 1970erne blev godt byggeri på hele det sydfynske område påskønnet.
Ordningen blev i 1979 overtaget af Svendborg Kommune. Foreningen blev repræsenteret i dommerkomiteen. Mere end 100 bygninger blev frem til 2005 officielt hædret. I 2005 blev ordningen af politiske årsager nedlagt. Men ordningen har været med til at anerkende gode restaureringer i det sydfynske område.

Kommunen etablerede en ny ordning i 2007, men ordningen indgik i 2018 i Kommunens sparekatalog, som et flertal i Byrådet valgte at følge.

Foreningen har protesteret mod denne politiske beslutning. Foreningen kunne have valgt at videreføre ordningen gennem andre midler, men har valgt ikke at gøre det, da vi derved ville beviser at ordningen. som med diplom og planket påskønner godt byggeri til gavn for det almene vel, kunne videreføres uden kommunens medvirken.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Registranten og bevaringsværdige bygninger

27. september 2019

I 1975 udgav foreningen bogværket ”Bevaringsværdige huse i Svendborg Gamle Købstad”

 

Foreningen har fra starten lagt vægt på at oplysning og information er vejen frem

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Foreningens oplysningsaktiviteter er rettet mod både offentligheden i almindelighed og mod kommunen, husejere og håndværkere i særdeleshed. Gennem årene har foreningen udgivet en række publikationer, og afholdt mange offentlige møder. Foreningen har gennemført byvandringer, skrevet læserbreve, afgivet høringssvar. Hele tiden med det samme budskab; ”Tænk dig godt om, før du handler”.

For den nye bevaringsforening i 1969 var vidensgrundlaget afgørende vigtigt for at kunne argumentere for sine synspunkter. Derfor gik man allerede i det første leveår i gang med at lave forstudierne til det, som i daglig tale kaldes ”Registranten”. Den rigtige titel er ”Bevaringsværdige Huse i Svendborg Gamle Købstad”. Bogen udkom i 1975. Formålet var at belyse, at trods omfattende nedrivninger og fornyelser i midtbyen, var der fortsat mange, måske oversete, bevaringsværdige bygninger tilbage. Budskabet var at disse måtte sikres, hvis Svendborgs historiske og hyggelige bymidte skulle bevares for eftertiden. Ca. 440 bygninger blev registrerede med beskrivelser af bygningskonstruktion og ejerlister.

Foreningen ønskede med Registranten at den skulle oplyse borgerne om deres by, ejerne om deres bygninger – og skulle anvendes af kommunens forvaltning i byggesagsbehandlingen.

Alle tre ting må siges at være lykkes. Endnu i dag anvendes bogen i forbindelse med udredninger af bygningshistoriske emner i byggesagsafdelingen. Ligesom det er muligt at se læserbreve i det lokale medier som refererer til Registranten, når lokale borgere kæmper mod nedrivning af ældre huse.

 

 

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Skilte og facader i midtbyen

27. september 2019

 

Et emne, foreningen tog op fra starten, var skilte og facader i midtbyen.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

I efterkrigsperioden var reklameindustrien vokset frem, og alle butikkerne kæmpede om kundernes opmærksomhed. Butikkernes skilte blev stadig større og dækkede ofte store dele af bygningernes facader, så arkitektur og bygningskultur blev tildækket.

”Mange forretningsdrivende reklamerer helt vanvittigt og ødelægger fuldstændig bybilledet. Vi må henstille til dem at afdæmpe deres skiltning, muligvis også forandre facaderne – så vi igen kan få et smukt og harmonisk bymiljø”. Bestyrelsesmedlem og forh. stadsingeniør Erik Schultz i 1970

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Gågader og bilfrit torv

26. september 2019

 

Med den stigende velstand i 1960erne kom der flere biler på vejene og i byerne

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

Den øgede bilisme skabte behov for flere, større og mere direkte veje. Helt ind til bymidten. Tinghusgade blev etableret i efterkrigsårene, som en direkte indfaldsvej til Gerritsgade og midtbyen. Gerritsgade og Møllergade blev efterhånden meget befærdet gader med biltrafik. I midtbyen steg antallet af parkerede køretøjer langs kantstene. Pladsen var trang. Kampen for mere tilgængelighed til butikkerne stod mellem to positioner. At rive bygninger ned for at få endnu mere plads til veje ind til butikkerne. Eller etablere p-pladser rundt om midtbyen og dermed reducere antallet af biler i midtbyen. Foreningen valgte at arbejde for den sidste strategi.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Da Svendborg blev moderne – perioden 1969-2019

26. september 2019

Husrække i Bagergade måtte vige pladsen for gennemfartsvej mellem Centrumpladsen og Dronningemage.
(Foto venligst udlånt af Svendborg Lokalhistoriske Arkiv)


I denne periode gennemføres mange ændringer som både påvirker den førte politik, forvaltningen på Rådhuset og Svendborgs fysiske udseen
de.

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, cand.scient.soc – formand for By og Land-Sydfyn, siden 2001

 

I perioden 1960 til 1980 oplevede svendborgenserne at mange bygninger og hele kvarterer blev ryddet i udviklingens tegn. Nedrivningerne og gadegennembrud skete for at gøre plads til det nye. Nye bygninger blev opført og nye pladser blev skabt for at give adgang til mere lys til boligerne, og mere plads til bilismen. Der blev anlagt nye parkeringspladser mange steder i midtbyen i den periode. Byen skulle være mere sund for befolkningen. Samtidig skulle det stigende trafikpres i midtbyen lettes. Man fulgte med udviklingen, rev ned og skabte plads.

Trods bekymringen og dannelsen af en bevaringsforening i 1969 kunne dette ikke stoppe de næste store gadegennembrud, som kom i slutningen af 1970erne. Det ene var forbindelsen fra Centrumpladsen til Dronningemaen, som skærer Bagergade over. Derved blev der fjernet en lang række sammenhængende karakteristiske bygninger i Bagergade. Der var demonstrationer og protester i gaderne for at hindre dette gadegennembrud.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php