Monthly Archives: oktober 2019

Danskundervisning på cykel

31. oktober 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Klokken er 8.05 og skolegården på Thurø Skole er stuvende fuld af elever. Eleverne på 3. årgang er i gang med at forberede dagens danskundervisning. I dag er det dem, der skal stå for undervisningen, som foregår udendørs på cykel.

 

3.årgang har inviteret skolens 1. klasser til at afprøve øvelser, hvor de skal lære dansk, imens de cykler. Lidt senere mødes alle i skolegården, og dagens cykelevent bliver skudt i gang.
Thurø Skole’s 3.klasser har deltaget i projektet ’Cyklen ind i undervisningen’, som er støttet af Sydbank Fonden samt Svendborg Kommune og udføres af Janne og Johan Heichelmann fra Trafik i Børnehøjde. Formålet med projektet er, at få flere børn til at vælge cyklen. Når eleverne kommer i 3. klasse er de klar til at cykle til skole, hvis de har øvet ruten med en voksen flere gange, og hvis ruten er sikker.

Projektet er egentlig et kursus, der skal få lærere til at få øjnene op for muligheden i at bruge cyklen i undervisningen. Ideen er, at når lærerne anvender cyklen som en del af undervisningen, vil det være mere nærliggende for flere forældre at lade deres børn cykle til og fra skole.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Kloakservice, malerarbejde og halmballer

30. oktober 2019

ANNONCE

 

Det er ikke udstyret man går ned på hos Langelands Kloakservice

 

Petersminde, hedder den flotte hvide gårdejendom hvor Erik Voigt Petersen bor lige midt i den smukkeste langelandske natur lidt udenfor Tranekær. Før i tiden var her frugtplantager på godt 100 hektar jord, men i dag dyrkes jorden som almindeligt landbrug. Det er også herfra at Erik Voigt Petersen driver Langelands Kloakservice – det som tidligere hed Langelands Maskinstation- og Kloakservice. Nu er der ikke så meget maskinstation længere – til gengæld er der rigtig godt gang i kloakservicen og halmproduktion og så er det også her at Malermester Chanett Petersen har base med sin malerforretning.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Centrumpladsen – behov for en klar og tydelig udviklingsplan

29. oktober 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, FMD. BY OG LAND- SYDFYN

 

Når man i dag går over Centrumpladsen og forbi Hotel Svendborg bliver man mødt med trådhegn. En ikke ubetydelig del af Centrumpladsen er frem til foråret 2020 inddraget til byggeplads, for at lave en såkaldt tidssvarende indgang til byens største hotel.

Når indgangspartiet engang er færdigt og trådhegnet er væk, er ikke bare hotellet blevet moderniseret, men Centrumpladsen er for altid ændret. Det er en skam.

Før omdannelse af hotellets indgangsparti var Centrumpladsen et rendyrket byrum af den arkitekturstrømning som kaldes modernismen. Centrumpladsen er anlagt i efterkrigstiden. Før da lå der et boligområde, opført i slutningen af 1800-tallet, som blev saneret bort omkring 1952. Saneringen skabte plads. Ikke bare til et åbnet rum, men også til hotellet, biografen, den gule murstensbygning, hvor Nordea indtil for nylig lå, samt til bygningen hvor Fynske Bank har hjemme.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Velkommen indenfor

29. oktober 2019

(Foto: Danske Boligarkitekter)

 

AF SUSANNE MAGELUND

 

Så blev det efterår, og de fleste har for længst fået havemøblerne taget ind. Fra at have haft opmærksomheden rettet mod haven, altanen eller terrassen, er det nu stuerne og det indendørs liv, der kommer i fokus. Hvordan er det så at blive budt indenfor? Alle rum har en indbygget “indbydelse”. Det er som regel ikke svært at afkode indbydelsen, når man træder ind i et køkken eller i et badeværelse – det skulle gerne være helt tydeligt, hvad man forventes at foretage sig her. Anderledes forholder det sig nogle gange i de øvrige opholdsrum. Det kan være et soveværelse hvor der står en romaskine eller en computerarbejdsplads.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Den lille stærke snegl

23. oktober 2019


Download mitsvendborg.dk – MAGASIN nov.2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Redaktør mitsvendborg.dk

 

Cittaslow. Hvad handler det om det her med at ’skynde sig langsomt’. Som om det ikke går langsomt nok i forvejen – og vi skal jo huske at skynde os, så vi ikke risikerer at komme for sent til verdens ende.

Cittaslow. Vi ser det det efterhånden alle steder. Butikker og virksomheder bliver ligefrem Cittaslow-certificeret, og med det følger også muligheden for at bruge den lille stærke snegl i sin markedsføring, som er så stærk, at den bærer hele sin by på ryggen.

Cittaslow handler kort fortalt om ’det gode liv’, og om at tage sig ordentlig tid til at udføre sit arbejde med omhu, udsyn og omtanke. At give sig tid til at tænke sig om, og at støtte de lokale produkter – lige fra fødevarer til vores lokale butikker og virksomheder, vores børns hverdag i daginstitutionen, til vores uerstattelige kulturmiljøer og til hvordan vi udvikler vores by ind i fremtiden.

Vores lille stærke snegl bør være med borgmesteren på arbejde hver eneste dag, og hviske ham i øret, når noget er på vej i den gale retning. Som for eksempel når Google-bussen kommer til Svendborg og smider om sig med gratis herligheder til erhvervslivet, uden i øvrigt at have nogen som helst anden interesse i byens butikker og handelsliv – udover at have sin snabel dybt nede i vores pengepung.

Men Svendborg er smartere og har så meget mere at byde på, som hverken Google, Facebook eller andre overflødigheder tilnærmelsesvis kan lægge arm med.

Tænk, om Svendborg var en kedelig provinsby ligesom så mange andre, hvor man kunne gå fra den ene kønsløse kædebutik til den anden for at opleve præcis det samme som i hvilken som helst anden kedelig provinsby. Eller hvis man udelukkende kunne gøre sine indkøb til middagsbordet og madpakken i supermarkederne, hvor jordbærrene i november kommer fra Israel og det udskældte oksekød kommer fra New Zealand. Cittaslow er nemlig også bæredygtighed og at tage ansvar for vores fælles ressourcer.

Svendborg har været en del af det internationale netværk af Cittaslowbyer siden marts 2008, men de af os som kender det ægte Svendborg, ved, at vi har rødder dybt forankret i det tankesæt som Cittaslow bygger på, mange flere år tilbage end de 20 år Cittaslow har eksisteret.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Bubber og Shaka Loveless kommer til Svendborg med Børnenes U-landskalender

23. oktober 2019

 

Bubber og Shaka Loveless fortæller historier, danser og spiller musik, når PlanBørnefonden lancerer Børnenes U-landskalender 2019. Det sker på fire af landets folkeskoler – blandt på Vestre Skole i Svendborg den 29. oktober.

 

For kort tid siden besøgte Bubber Bangladeshs hovedstad Dhaka med PlanBørnefonden for at producere en række programmer, hvor han undersøger, hvordan det er at være barn i Dhakas slum. Under lanceringseventen i Svendborg viser Bubber klip fra programmerne, og han fortæller eleverne om sit møde med stærke børneskæbner – børnearbejdere og barnebrude i Dhaka.

Ved sin side har han Shaka Loveless, der spiller sin helt nye sang ’Op for Dhaka’, som han har skrevet og indspillet til dette års U-landskalender.

Overskuddet fra årets lågekalender går til et projekt, der skal få flere børn i Dhakas slumkvarterer til at gøre skolen færdig. I dag dropper halvdelen af børnene ud inden niende klasse. Drengene bliver ofte taget ud af skolen for at arbejde, mens pigerne bliver giftet bort, så de ikke længere er en økonomisk byrde for familien. Det er en stopklods for deres muligheder for at bryde den sociale arv og kæmpe sig ud af fattigdom.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Efterår med kastanjer og Beaujolais – og vin til jagtsæsonen

14. oktober 2019

(Foto: Colourbox)

 

Efteråret er et mekka af fantastiske smagsoplevelser. En af dem er sæsonen med ristede kastanjer, som jo næsten fordrer at man drikker en dejlig kødfuld Beaujolaisvin til.

 

AF THOMAS PEDERSEN, vinlandet.dk

 

Beaujolais var i mange år berygtet for deres nouveau-vine, som er helt unge og ofte ikke velproducerede vine, som skal drikkes helt unge. God Beaujolais-vin er kødfulde vin, som bedst nydes let afkølet i store slurke. Beaujolais ligger i det østlige Frankrig som den sydligste del af Bourgogne. I modsætning til resten af Bourgogne er hoveddruen i Beaujolais hedder Gamay. Derfor er vinene langt mere rustikke og mindre syrlige herfra. Noget af det fine ved Beaujolais-vin er at vinen er let, smager fyldigt og har lavt tannin-indhold (garvesyre). Derfor er det en perfekt vin til mange frokostretter, til lette middagsretter og ikke mindst til en af årstidens specialiteter; ristede kastanjer.
Beaujolais-vinene har fået ny anerkendelse igennem de seneste år, det samme med kvaliteten i en stor del af produktionen. Et vinområde, som absolut er værd at udforske. Værd at udforske er også vin fra de 10 Cru-kommuner hvor kvaliteten er specielt god og vinene er meget forskellige i karakter og personlighed. Moulin-á-Vent er kongen, som både er kraftfuld og rank, Fleurie er den smukke dronning, som på indsmigrende og charmerende facon er et dejligt bekendtskab. Prinsen må så være vinene fra byen Morgon, som både er rustikke og robuste. Men der er meget mere at gå på jagt efter i Beaujolais-distriktet.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Træningshold for demente giver fornyet livskvalitet

13. oktober 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Fysisk- og kognitiv træning, samtalegrupper og socialt samvær skal medvirke til at udskyde demenssymptomer for mennesker med demens i Svendborg Kommune.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

De første gamle veteranbiler triller op ad grusvejen til Egebjerg Mølle. Solen skinner og der er medbragte madpakker og kaffe med på termokanden. Ud af bilerne stiger en masse glade mennesker som glæder sig til dagens program, hvor der er rundvisning i møllen, vandretur på Ø-havsstien og medbragt frokost med efterfølgende kaffe og kage.
Ens for alle der er med på turen er, at de alle har diagnosen demens.
I dag er de på tur arrangeret af det træningshold for borgere med let og moderat demens, som de gennem Svendborg Kommune’s demenskonsulenter er blevet visiteret til.
Grethe Fuglsang har demens og er en del af det træningshold som er på tur med veteranbiler til Egebjerg Mølle.
– Det er helt enestående alt det der bliver gjort for os. Vi har også været på tur i hestevogn, og altid bliver der bare sørget så godt for os, siger hun og smiler til Annushka Askman som er ergoterapeut ved Træningsafdelingen for demente i Svendborg Kommune.
Under selve træningsdelen er der koblet en fysioterapeut og en ergoterapeut på hvert hold – hvor fysioterapeuten tilrettelægger og instruerer i den fysiske del og ergoterapeuten tilrettelægger og udfører den kognitive del.
– Der er selvfølgelig et stort overlap og ofte sammensætter vi også vores træning således, at en aktivitet indeholder begge elementer samtidigt, siger Annushka Askman som sammen med sin kollega Line Schou, der er fysioterapeut, har et tæt samarbejde omkring træning af demente borgere.
– Formålet med træningen er at udskyde demenssymptomer gennem fysisk/kognitiv træning, erfaringsudveksling og socialt samvær – som vores tur i dag til Egebjerg Mølle, siger Line Schou og benytter lejligheden til at takke Hans Bukkehave og Veteranbiler Sydfyn, som ganske gratis har stillet biler med chauffører til rådighed fra Aldersro, hvor træningsholdene holder til, og til Egebjerg Mølle tur-retur.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

18 frivillige, en gammel motor og et fællesskab

12. oktober 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Alderen er ingen hindring, når det frivillige bådelaug for Postbåden Hjortø sætter nye projekter i søen.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Duften er fuldstændig den samme som i læretiden på værftet, da jeg går ind ad porten til fabrikshallen på Frederiksø. Ganske vist er støjen ikke nær så intens som dengang, men det høres tydeligt, at der stadig er gang i værktøjer rundt om i krogene.
Det er her Danmarks Museum for Lystsejlads holder til, og her hvor en masse passionerede mennesker for skibsfart hygger sig med at restaurere både og joller i alle mulige afskygninger. De er alle sammen frivillige og båret af den samme gnist.

I virkeligheden er det her, i alle krogene af Frederiksø, at man finder den ægte kultur på Kulturkajen, hvor disse frivillige mennesker, uden de store armbevægelser, bevarer ånden som vidner om Svendborgs stolte maritime søfartshistorie. Man behøver faktisk slet ikke hjælp fra diverse udenbys brandingeksperter i at kunne se hvilke enorme potentialer der er at bygge videre på, i skabelsen af det søfartsmuseum som Svendborg stadig ikke har.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Det store regnskab

12. oktober 2019

 

AF ANNE HJORTENBERG

Når jeg spiser for mange kalorier, tager jeg på – det har jeg vidst i mange år. Når jeg bruger for mange penge i forhold til min løn, kan jeg sidst på måneden se et stort, rødt minus på kontoen. Men hvis jeg bruger for meget CO2, så aner jeg det ikke. Der er ingen bankdame, der ringer. Ingen bukser, der strammer for at indikerer, at nu har jeg brugt min kvote. Jeg går intetanende rundt og ved ikke, om jeg ligger højt eller lavt.

Generelt bruger vi danskere over evne, når det kommer til CO2. Som en del af projektet ”Klimafamilier på Sydfyn” har jeg lært, at en gennemsnitsdansker bruger 13000 kg CO2 om året. Ifølge Parisaftalen har Danmark sat sig et mål om, at vi hver især bør udlede 2500kg CO2 i år 2050. Så i runde tal, skal vi udlede under 1/5 af den mængde vi bruger nu.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php