Monthly Archives: oktober 2019

Kulturturisterne kommer

5. oktober 2019

 

AF JANNIE SCHJØDT KOLD, BAGGÅRDTEATRET

Som tilflytter er jeg interesseret i egnens historie. Hvem har boet her? Af kendte personer fik jeg hurtigt af min omgangskreds at vide, at Jan Pytlick bor på Thurø. Ok. Helt fint. Derudover var der en, der gav mig bogen Bertolt Brechts Svendborgdigte i fødselsdagsgave. Den havde jeg også selv købt, fordi en bog med den titel var værd at læse for én, der var på vej til at flytte til Svendborg.

Jeg er ikke den eneste. Visitdenmark oplyser, at 43 pct. af de udenlandske ferieturister i Danmark er kulturturister. Det gælder 54 pct. af storbyturisterne og 36 pct. af kyst- og naturturisterne. Kultur, kunst og historiske oplevelser er naturligvis ikke det eneste, der motiverer kulturturisterne til at vælge Danmark. Turisterne efterspørger den fulde ferieoplevelse både ved kysten og i de store byer.

Tallene er værd at notere sig, al den stund, at man bør huske egnens kulturhistorie, når man tænker i turisme. Folk vil selvfølgelig sejle, nyde sundet, og besøge vores store attraktioner. Men der er også tilrejsende, der vil nyde at gå i sporene af billedhugger Kai Nielsen, læse om Brecht og se en teaterforestilling om Karin Michaëlis. Eller gå en audiowalk langs Øhavsstien og komme tættere på de kunstnere, der har søgt ro og nye begyndelser her.

Fra fredag den 11. oktober, lige op til efterårsferien, kan med app’en BaggaardTeatret downloade Sundets Stilhed og få en anderledes kulturel oplevelse – ude i naturen, mens man går. Med hørebøfferne kan man enten på dansk, tysk eller engelsk høre om egnens store forfattere fortalt som en dramatiseret lydfortælling. Og hvem ved, måske vil man også komme til at overveje sine egne skridt, veje og valg i livet.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Magisk oprydning

4. oktober 2019

 

AF SUSANNE MAGELUND

Måske er du allerede stødt på oprydningsguruen Marie Kondo´s små film på de sociale medier eller måske står hendes bog Magisk Oprydning i reolen – for det er jo her bøger har sin plads! Bogen er oversat til 35 sprog og solgt i millioner verden over. Hvad er det så den ordentlige japaner kan? Egentlig er det blot en forfinet videreudvikling af hvordan man traditionelt, har indrettet sig i Japan, før industrialiseringen og den elektroniske udvikling for alvor åbnede ø-riget for verden udenfor. Husene, der som regel var bygget i et strengt modulsystem, var indrettet med opbevaringsplads og faste pladser til alt husgeråd. Skydelåger fra gulv til loft gemte sengetøj, kimonoer og små møbler, når disse ting ikke var i brug. På den måde var rummene multifunktionelle – man tog kun det frem, der var brug for lige nu og her – sengetøj om natten og spiseborde til måltiderne.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Biler i midtbyen – hvorfor diskuterer vi det ..?

3. oktober 2019

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

AF RUDI RUSFORT KRAGH, Formand By og Land- Sydfyn

Forandringen kommer nedefra, siges det. Her tænkes på, at drivkræften ligger hos græsrødderne og aktivister. Enkeltpersoner som i flok arbejder og sammen brænder for en sag. Sagen handler om at forandre det bestående til noget bedre. Eller, man ønsker at forebygge, at der kan udvikle sig til noget slemt ikke skal indtræffe.

Eksemplerne på dette står i kø; For eksempel kvindernes kamp for demokratisk stemmeret og ligestilling i samfundet. Kvindekampen var båret frem af få mænd og mange kvinder, som gennem 1800-tallet og 1900-tallet stod frem og krævede kvinders ret – eller påviste uretfærdighederne i det bestående. Et andet eksempel er modstanden med atomkraft. Dette blev båret frem i 1960erne af først fredsbevægelsen og siden også energibevægelsen, som argumenterede for at Danmark skulle være dels ”A-våben frit område” og dels drives af ”sol- og vind”. Et tredje eksempel er elevråd på skolerne. Dette blev båret frem i 1960erne og 1970erne af engagerede elever som ønskede medindflydelse på deres hverdag.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Go’ nat og sov godt

2. oktober 2019

 

AF SUSANNE RIBER

 

Hvordan putter vi vores små børn og hvordan får vi ro i soveværelset? Det er der mange, der har en mening om, debat på chatsider og andre steder på nettet, og ikke mindst handler mange bøger om dette emne. Urolige nætter og gråd fylder meget i danske soveværelser, og forældre er parate til at prøve meget af for at få deres nattesøvn. Særligt én bog har de seneste måneder givet anledning til debat og sågar et krav om censur. ”Godnat og sov godt” har i den grad skabt debat blandt forældre og børneeksperter, og 700 psykologer landet over har skrevet under på en anbefaling om, at bogen fjernes fra hylderne. Blandt debattørerne er både fortalere og modstanderne af metoden, som kort fortalt går ud på, at lære barnet selv at falde i søvn, og at forældrene gradvis udvider intervallerne, hvor de går ind til barnet, med op til 17 minutter.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

At udleve drømme

2. oktober 2019

 

AF NANNA GRØNBECH PETERSEN, forfatter og beboer i Work2gether i Tinghuset

 

Hvordan bærer man sig ad med at realisere sine drømme? Udgangspunktet må være at finde det felt, hvor du brænder stærkest. Om din drøm er at åbne et yogaresort i Sydfrankrig, sælge biler i Randers eller noget helt tredje, så kræver det vilje. Du må bevidst agere i retning af dine ønsker. Hvis du lever drømmen bogstaveligt talt ved hver dag at tage små eller store skridt, der peger imod en bestemt vision, så går verden udenom dig pludselig med i projektet, og visionen realiseres. Der skal mod til og masser af passionerede arbejdstimer. Måske kommer der nej’er, som du skal æde og udfordringer, der brøler dig ind i hovedet. Men det er det hele værd, når du pludselig befinder dig lige præcis i den situation, som du ønskede dig.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Giant Steps serverer internationalt guitarguf

1. oktober 2019

AF PIA BLOHM, GIANT STEPS

 

Der bliver noget at komme efter, når Giant Steps inviterer til koncert på Arne B torsdag d. 24. oktober kl. 20. Det er nemlig lykkedes musikforeningen på én og samme aften at samle de tre internationalt anerkendte guitarister Martin Taylor, Ulf Wakenius og Eric Wakenius til oplevelse langt ud over det sædvanlige. Den engelske guitarist Martin Taylor, der anses for at være verdens førende eksponent for solojazz og fingerstyle guitar, kombinerer virtuositet, følelse og humor med en stor portion engagerende tilstedeværelse på scenen. Svenske Ulf Wakenius turnerede i adskillige år med Oscar Peterson og NHØP og er blevet lovprist for sit prægtige guitarspil, uanset om han spiller upbeat eller ballader. Både Taylor og Wakenius har samarbejdet med mange af de største stjerner som Stephane Grappelli, Pat Metheny, Herbie Hancock, Jeff Beck, George Harrison og Mike Brecker. Eric Wakenius, søn af Ulf, har gennem de seneste år skabt sin egen karriere og samtidig høstet roser fra anmeldere for sin unikke spillestil. En uforglemmelig efterårsaften venter ladet med energi, lydhørhed og en enestående teknik, hvor de tre herrer præsentererhåndplukkede amerikanske jazzklassikere samt egne kompositioner.

 

Som altid ved Giant Steps’ arrangementer vil der være mulighed at nyde Arne B’s to retters menu inden koncerten. Der serveres også en lækker vegetarret.

Billetter kan købes online på Billet.dk. Prisen er den samme, om man køber ved indgangen eller i forsalg.

 

Læs om alle sæsonens koncerter på www.giantsteps.dk. Det trykte program kan bl.a. hentes på Arne B og Svendborg Bibliotek. Mød desuden Giant Steps på Facebook.



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php