Monthly Archives: december 2019

Thurøstuen på nye hænder

29. december 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Der bliver både gang i billardbordet og udskænkningen, når en ny kvinde overtager Thurøstuen

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Der står et billardbord på førstesalen af Thurøstuen på Bergmannsvej som sjældent bliver brugt, og det er en skam, synes Camilla Andersen. Men måske der snart kommer gang i billardbordet igen, det er i hvert fald planen, hvis du spørger hende. Det er nemlig Camilla Andersen som har overtaget forpagtningen af Thurøstuen, og hun har tænkt sig at øge aktiviteterne i de gamle krostuer.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Flere hænder søges

27. december 2019

 

Har du en time til overs en gang om ugen, samt lyst til at være en del af et socialt fællesskab som frivillig på Thurøhus så er der en rigtig god mulighed her gennem Svendborg Senior Idræt.

 

AF BIRTHE BERGMANN, Svendborg Senior Idræt

 

Gåture, stolemotion, dans og spil – hygge, fællesskab og glæde – det er hvad du kan være til at give på senioridrætscenteret på Thurøhus.

Den 27. august var der fest og dans på Thurøhus, da huset modtog certificering som Senioridrætscenter.  Senioridrætscentre i Svendborg Kommune er samarbejde mellem personale på plejecentret og frivillige fra Svendborg Senior Idræt om at tilbyde forskellige fysiske og sociale aktiviteter minimum tre gange om ugen.

Og aktiviteterne er i fuld gang på forskellige ugedage med frivillige fra både Thurøhus og Svendborg Senior Idræt.

Aktiviteterne foregår hovedsagelig i dagcenteret og nu ønsker vi også, at de beboere, der ikke kan komme i dagcenteret, skal have samme gavn og glæde af aktiviteter ude på gangene. Derfor mangler vi lidt flere hænder.

Så har du tid og lyst til at give lidt af dit overskud til nogen der ikke kan så meget som dig, vil vi meget gerne have dig med i fællesskabet. Du får det dobbelt tilbage.

Har du lyst til at høre mere, så kontakt Birthe Bergmann på tlf. 24 88 63 31 eller på mail
birthe.bergmann@svendborg.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Svalesang

24. december 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

AF LONE HOLM JACOBSEN, Formand for Foreningen Bergmannhus

 

Dette er min svalesang som formand for Foreningen Bergmannhus. Jeg vil i dette jantelovens land, bryste mig af at have været idemager og første ildsjæl i projektet Bergmannhus. Det har været en spændende oplevelse at være med til at gøre en drøm til virkelighed.
Kulturhuset Bergmannhus lever og har det godt, men det lever ikke videre, uden at andre ildsjæle tager over. Jeg går af som formand ved dette års generalforsamling i marts 2020. Jeg har nået det mål, jeg styrede efter, og jeg bor ikke længere på Thurø, derfor er det tid for andre kræfter til at træde til. Jeg er sikker på, at der blandt øens ca. 3500 mennesker, findes nogen med ideer og visioner om spændende arrangementer og muligheder, der skal afprøves i de kommende år. Så hold Jer ikke tilbage!

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

F.C.Barcelona besøger Thurø stadion

22. december 2019

Lørdag d. 6. juni fejrer Thurø Boldklub 100 års jubilæum. I den anledning har stærke kræfter, og et venskabeligt bånd, ført FC Barcelona til Thurø.

 

AF NICOLAJ KNUDSEN, Thurø Boldklub

 

Dette er normalt ikke muligt, men grundet Søren Laulunds gode forbindelser i Barcelona, spiller for Thurøs veteranhold, er det venskabelige bånd nu så stærkt, at FC Barcelona besøger Thurø Boldklub. I den anledning deltager selvfølgelig også én af tidernes største danske fodboldspillere, hvis ikke dén største, Allan Simonsen. Dog ikke som spiller, da bentøjet desværre ikke kan holde til fodbold mere.

De sidste tre år, har veteranholdet spillet træningskampe imod gamle Barcelona spillere. Dette har været en årlig tur, hvor Thurinerne har besøgt Barcelona, spillet imod gamle legender, været på museum og selvfølgelig set nutidens stjerner, hvor tempoet nok er en del højere end førnævnte kamp – selvom jeg er sikker på, at Ebbe Arnvig vil påstå noget helt andet!

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Hun kom hjem

21. december 2019

 

AF JANNIE SCHJØDT KOLD, BAGGÅRDTEATRET

 

Mange aftner ender jeg på kirkegården. Jeg holder af roen, og af de historier, som stenene gemmer på. Kirkegården på Thurø er Danmarks smukkeste, siges det, og jeg tænker det samme. I starten var det mest Tom Kristensens store runde sten, der betog mig.
”Bøjer jeg mig så dybt som jeg kan, vokser min verden sig stor,” står der på den.

Nu søger mine skridt næsten automatisk mod Karin Michaëlis’ grav. Undseelig hvid sten med ordene ”Hun kom hjem”. Det var hendes urne, der kom hjem til en ø i sorg, klædt i stedsegrønne grene vist nok. Karin Michaëlis døde i København, fattig og næsten glemt af offentligheden. Hun fik jordfæstelse en kold januardag i 1950 på Thurø Kirkegård, og nu i 2020 ser det ud til, at der vil blive kastet nyt lys på den flittige forfatter og globale aktivist. Måske du så tv-udsendelserne i efteråret, blandt andet på DR 1 i ”Øgendahl og de store forfattere”.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

En moderne sundhedspleje

20. december 2019

 

AF SUSANNE RIBER

 

På bare ti år har Svendborg sundhedspleje gennemgået en flot udvikling, som kommer familier, børn og unge til gode. For ti år siden arbejdede sundhedsplejerske på en måde, som de fleste vil kalde meget traditionel, og som flere generationer af mødre vil genkende på godt og ondt.

En større polarisering i samfundet, den digitale udvikling og fokus på familier og børn med særlige behov har sat skub i en udvikling, hvor sundhedsplejen med stor effektivitet tilpasser sig de krav og behov den moderne familie har i dag.  I dag fylder den individuelle kontakt med familier stadig en stor del af arbejdet, men flere og flere tilbud retter sig i dag mod særlige målgrupper, og dette giver nye og spændende udfordringer for sundhedsplejerskerne.

Mange mødre vil huske mødregrupperne, som enten en fantastisk mulighed for samvær med andre i samme situation, eller som en konkurrence ud i hvem der kunne bage de bedste boller og havde mest tjek på hjemmet. I dag inviterer sundhedsplejen begge forældre til Forældreforberedelse, hvor man er sammen med andre nybagte forældre.

Sundhedsplejen inviterer også forældre til børn født for tidligt i et gruppeforløb, og i Familiecafeen i sundhedsplejens hus inviteres forældre til et par timer om børn i selvstændighedsalderen, eller til et par timer om Mad til Små, og som noget nyt inviterer sundhedsplejen sammen med børnefysioterapeuter til nogle eftermiddage om barnets motoriske udvikling og stimulation.

På kurset Forstå din Teenager har forældre mulighed for at dele deres erfaringer og frustrationer med andre forældre i samme situation, og på Sund Sex Skolen underviser sundhedsplejersker de ældste skoleelever i sexlivets mysterier.

Alle forældre, til store og små, er velkommen i Sundhedsplejens hus på Egensevej 8. Vi ses.

 



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Der bliver fest i gaden til sommer

19. december 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Knasten fylder 25 år til sommer. Det skal fejres!

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

– Uden en masse glade børn og forældre, gode folk i bestyrelsen og engagerede medarbejdere,
gennem alle årene, var det ikke lykkedes, stråler daglig leder af Knasten, Claus Bang, som har været med siden den spæde start i 1995. Han glæder sig særligt meget til sommer, når Værestedet Knasten i Kirkestræde på Thurø kan fejre 25 års fødselsdag.
– Den præcise dato er ikke fastlagt endnu, men der bliver nedsat et festudvalg, der får lov til at give den gas, lover Claus Bang.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Er du fornuftig nok til en ny elbil fra Opel?

18. december 2019

ANNONCE

 

Svendborg Motor & Co. A/S er klar til at præsentere helt nye skud på elbil-stammen først i det nye år.

 

Nicklas Bendtner er ikke umiddelbart den første man i en tv-reklame forbinder med gå ind ad døren til en Opel-forhandler for at se på ny bil. Den spritdømte tidligere landsholdsspiller er ikke just den rollemodel vi forestiller os kører afsted i sin nye Opel.

Du har måske allerede set den reklamekampagne som Opel kører i øjeblikket, hvor Nicklas Bendtner træder ind hos en Opel-forhandler og gerne vil kigge på en ny Opel, hvorefter forhandleren låser Bendtner ude af butikkens bagindgang.
– Pointen i den utraditionelle reklame er, med et glimt i øjet, at ikke alle er fornuftige nok til en Opel, som alle dage har stået for ’tyske kvalitetsbiler til fornuftige priser’, siger Allan Holmbech som er salgschef ved Svendborg Motor & Co. A/S på Odensevej 24-26 i Svendborg.

 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Glasblæseriet går grøn

17. december 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Det er lidt ligesom at træde ind i Aladdins Hule, når man besøger Bente Sonne og Glasblæseriet i Salig Simons Gaard i Brogade midt i Svendborg. Smuk og forførende glaskunst står i montre og hænger på væggene i den hyggelige butik, mens glasblæserne i det tilstødende værksted udfolder sig kreativt. Hvis ikke du allerede har været her, så gør dig selv den tjeneste at besøge Glasblæseriet.

 

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Mulighedernes mad

16. december 2019

 

AF ANNE HJORTENBERG, Byens Gårdbutik

 

Vil I høre noget pudsigt? Selvom mad i dag er hele omdrejningspunktet for Byens Gårdbutik, så er det i virkeligheden en tilfældighed. AOF Center Fyn, som ejer virksomheden, ønskede at skabe en socialøkonomisk virksomhed for at skabe jobmuligheder for mennesker på kanten af det regulære arbejdsmarked. At det blev en fødevarevirksomhed skyldes et par madører i medarbejderstaben.

Men der er noget med mad, som samler folk. Alle har brug for mad – ja vi bruger det jo flere gange dagligt – og alle har erfaringer med og holdninger til mad. Derfor har de fleste også noget at bidrage med, når det kommer til mad. Og det giver god mening, når man vil skabe en virksomhed, der er rummelig for medarbejdere på tværs af kulturer, livssituationer og arbejdsrelaterede kompetencer.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php