Monthly Archives: december 2019

Slankekure – hvorfor virker de ikke?

7. december 2019

(Foto: Chepko Danil)

 

AF SUSANNE GREGERSEN, helhedsHUSET

 

Har du forsøgt dig med den ene slankekur efter den anden, men endt med at tage alle de tabte kilo på igen? Så er du ikke alene…

 

En slankekur er en kortvarig løsning med kortvarige resultater. Slankekure er afgrænsede og fører ikke til vedvarende ændringer i din livsstil. Det er grunden til at slankekure ikke virker!

Så hvad skal man gøre, for at få langtidsholdbar effekt?
Start med at have fokus på din adfærd og stil spørgsmål til, hvorfor du spiser usundt, hvorfor du spiser mere end din krop behøver og hvad der skal til for at ændre din adfærd? Dette sker ikke i almindelige slankekure. Der er ikke fokus på årsagen til, at vægten tog overhånd til at starte med.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tåsinge Årbog 2019

6. december 2019

Billede fra artiklen i Årbogen: “En landsby, min kravlegård”, og viser børnene Oluf, Grethe og Erik, som leger på Strandagergård i Skovballe, ca.1944

 

Årbogen indeholder i år syv spændende og interessante artikler.

 

AF LONE FALLENTIN, Taasinge Lokalhistoriske Arkiv

 

Artiklen ”Verden kalder Vornæs” fortæller om, hvordan Rasmus Valentin, som var vokset op under beskedne kår, drager ud i verden og senere vender hjem med en økonomi, der gør ham i stand til at købe en af Tåsinges største gårde. Rasmus var telegrafist og arbejdede bl.a. en årrække i Rusland. Det var en meget dramatisk periode. Læs selv mere i den spændende artikel.

 

I artiklen ”Kirkesalen i Troense” beskrives, hvordan det specielt om vinteren kunne det være et problem for mange fra Troense at gå op ad den stejle bakke for at komme til gudstjeneste i Bregninge Kirke. I 1934 lykkedes det at få opført en kirkesal i Troense. Der fortælles i artiklen også om personer, som gjorde det muligt at opføre bygningen.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Tøsingen i Vindeby fejrer 40 års fødselsdag

6. december 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

For 40 år siden kostede en øl i baren syv kroner

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Der er ingen som kalder det for et værtshus eller en bodega – i hvert fald ikke de lokale stamgæster som kommer på Tøsingen på Kildevænget 2 i Vindeby for at få et spil billard eller en hyggesnak over en pilsner i baren. Enten kalder de stedet for ’stuen’ eller ’ølstuen’ men aldrig værtshus.

– De som kommer her, forbinder ikke stedet med et værtshus. Det er mere et socialt samlingspunkt og et sted man mødes. Selvfølgelig kommer man også for at få en øl eller et glas vin, men vi oplever nærmest aldrig at vores gæster kommer her for at drikke sig fulde, siger Mia Bakkelund som siden november sidste år har været daglig leder af Tøsingen, som den 1. november kunne fejre 40 års fødselsdag på Tåsinge.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Musikalske decembergodter fra Giant Steps – og på vej mod et jubilæum

5. december 2019

 

AF PIA BLOHM, GIANT STEPS

 

Inden det nye år for alvor banker på døren, har Giant Steps et par musikalske godter i posen, som du ikke må undvære. Torsdag d. 5. december kl. 20 sætter den storswingende og opfindsomme pianist Kathrine Windfeld sig bag klaveret. Hun har skabt sig et stort navn både i Danmark og i udlandet med sit bigband. Denne aften er hun dog en del af Løvdal/Windfeld Quartet, men det bliver det bestemt ikke ringere af. At Windfeld så oven i hatten skal møde fødebyen Svendborg, giver ganske sikkert ekstra brændstof i ovnen.

  Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

15 år med Folk for Folk i 2020

5. december 2019

 

AF JENS HOLGERSEN, FOLK FOR FOLK

 

Folk for Folk har i 14 år hentet folkemusik til Svendborgs musikglade indbyggere. Vi har sørget for en scene til lokale, regionale og internationale musikere. Vi fortolker begrebet folkemusik meget bredt. For vi vil gerne præsentere så meget og så god musik som muligt. Og vi kommer vidt omkring: Folksongs, blues, roots, viser, singer-songwriter og folke- og spillemandsmusik fra mange lande. Det er i alle årene blevet godt modtaget af publikum.

I 2017 modtog foreningen en Danish Music Avard, som Danmarks bedste folkemusik spillested. I 2020 fejrer Folk For Folk 15 års jubilæum. Mere om det, for 2019 er ikke slut endnu.
Tirsdag den 3. december kan man få Historien om 10 guitarer. Når Svendborgs guitarfænomen Jan Schønemann og sidemanden fra Zenobia Martin Rauff spiller på og fortæller om deres fantastiske instrumenter.
Som afslutning på efterårssæsonen 10 december er det lykkes at få fire af de dygtigste folkemusikere til at spille. De kalder sig Svensk Folkejul og spiller magiske traditionelle nordiske julesange.  En lille pudsighed er, at tre af disse elitemusikere er blandt de mange nye tilflyttere, som strømmer til Svendborg for tiden. Den svenske sanger Emma Björling, multimusikeren Poul Amaliel og bassisten Søren Lund. På violin og mandolin er det skotsk-australske Hal Parfitt-Murray.

I 2020 er Folk For Folk klar med endnu en række skønne koncerter, med musikere fra både ind-og udland. Det er hver tirsdag kl. 20 på Arne B Music Club. Man kan bestille mad inden koncerterne og første gang bliver den 28. januar.
Programmet er lagt og der er meget at glæde sig til.

folkforfolk.dk



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Alting har en ende ..

4. december 2019

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Svendborgenser

 

Lad det være sagt med det samme – dette er ikke den sjoveste leder jeg har skrevet. Jeg kunne meget hellere forestille mig at skrive om Svendborgs mange særlige egenskaber, fantastiske drivkraft, vidunderlige kreative mennesker og helt unikke evne til gang på gang at overraske på sin egen charmerende facon. Ligesom historierne utallige gange før har fyldt disse spalter. Men det bliver ikke ordene denne gang. I stedet er det med vemod at jeg må fortælle, at dette bliver den sidste udgivelse nogensinde af mitsvendborg.dk – MAGASIN. Magasinet, ø-bladene TØSINGEN og THURINEREN samt hjemmesiden mitsvendborg.dk lukker og slukker fra nytår. En beslutning som er truffet af Jysk Fynske Medier som en konsekvens af manglende annonceomsætning.

 

Øv. Vil mange nok sige. For det er mit indtryk, at mitsvendborg.dk gjorde en forskel i mediebilledet på Sydfyn. mitsvendborg.dk blev et bindeled for de gode historier i lokalområdet. Her lå det helt naturligt med ’den gode tone’ og det kvalitative indhold, som både kvalificerede os alle i vores viden om Svendborg og samtidig bandt os sammen.
Måske verden ser anderledes ud i dag. Det gør den jo nok. Så lad os skrue tiden tilbage til dengang i 2007, hvor mitsvendborg.dk første gang så dagens lys.
Vi var endnu til dels ubekendte med Facebook og andre sociale medieplatforme, så pludselig havde svendborgenserne med mitsvendborg.dk et sted på nettet at sammenkoble interessegrupper, formidle budskaber og dele betragtninger og holdninger i god saglig debat. Og debatten var faktisk både saglig og kvalificerende – dengang.

Jeg tror ikke, at jeg til dato har sået tvivl om, at når jeg eller andre lagde et debattema ud på mitsvendborg.dk, så ville debatten tage sig ud i en form som respekterede andres input og holdninger på et niveau som både gjorde os klogere på hinanden, og som gav os lyst til at komme igen. Det var præcis min tanke og formål med mitsvendborg.dk.

 

I 2010 kom printudgaven mitsvendborg.dk – MAGASIN på gaden. Ikke på avispapir – næ nej, derimod i et lækkert glittet magasintryk som skilte sig markant ud, og som var langtidsholdbart. Indholdet fik både en professionel journalistisk karakter, og hvor forskellige lokale klummeskribenter fra starten blev en del af det samlede udtryk som ufravigeligt lå dybt i mitsvendborg.dk’s DNA. Magasinet var gratis, finansieret af vores egne butikker og virksomheder med annoncer, og efter få år så populært at jeg besluttede, at magasinet skulle husstandsomdeles i hele Svendborg Kommune.

Det er pudsigt, at det som startede med at binde os sammen, i den sidste ende blev mitsvendborg.dk’s endeligt ..

 

Tja, alle eventyr har sin ende, så nu er der egentlig kun tilbage at sige tak til alle jer som gennem årene har taget mitsvendborg.dk til sig og gjort det til noget særligt. Tak til alle lokale annoncører, og til Freddy Højby, som har været med alle årene og sikret vores økonomiske ballast. Tak til de ægte svendborgensere, med hjertet på rette sted, som har skrevet for bladet gennem årene ganske gratis. Tak til Svendborgs erhvervsliv, kulturliv, maritime søulke, kulinariske troldmænd- og kvinder, freelance journalister, fotografer, politikere, embedsfolk, krøllede eksistenser, farverige foreninger og alle smilene jeg har fået med på vejen.

Tak til alle jer derude med de gode historier fordi I har ville dele dem med mig og alle andre i dit og mit Svendborg.



Kommentarer: 11 kommentarer

Filmkulisser og bindingsværk

4. december 2019

(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Der står en kulisse fra Tinkas Juleeventyr lige i indkørslen til tømrer- og snedkervirksomheden Sydfyns Byggefirma ApS. på Færgegårdsvej 45 i Vindeby. Det er ikke tilfældigt at den står her. Den sydfynske virksomhed har nemlig specialiseret sig i at bygge filmkulisser til filmproduktioner på Fyn.

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Når DR’s nye serie ’Fred til lands’ søndag aften ruller over skærmen, så er kulisserne til filmen bygget af Sydfyns Byggefirma ApS. Filmen er optaget hovedsageligt i Ebberup ved Assens, og det er den fordi FilmFyn har støttet den med fem millioner kroner. Det er omtrent det samme beløb filmfonden støttede serien ’1864’ med, og det gør således ’Fred til lands’ til den største på fynsk grund til dato.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Et samlet børnemiljø

4. december 2019

 

AF KAREN SØVAD, pædagogisk teamleder Øbakkerne Lundby Børnehave
og DORTE LEERBEK, afdelingsleder Tåsingeskolen afd. Lundby


1. august var ikke kun startskuddet til et nyt skoleår – det var samtidig starten på en ny epoke for en del børnefamilier på Tåsinge. På denne dag slog vi dørene op for det nye børnemiljø på Tåsingeskolens Lundbyafdeling. Og hvad betyder det så?

 

Mange familier har gennem årene stiftet bekendtskab med Melbyhuset og Lundbyhuset, der tilsammen har udgjort Lundby Børnehave. En børnehave, der har ligget i Lundby i 25 år og i de sidste 12 år i to ældre villaer, som begge nok var ved at være værdige til pension. Der er ingen tvivl om at drive daginstitution i de rammer både har haft fordele og ulemper. Der var en hjemlig hygge i lokalerne, og haven, som udgjorde legepladsen, var tryg og overskuelig. Men det var også en utidssvarende og opdelt børnehave. Trapperne og de meget små rum, opdelingen af dagligdagen i to huse og legepladser – bare for at nævne et par ulemper.

Derfor blev byrådets beslutning om arealeffektivisering hilst velkommen, da den i efteråret 2017 blev vedtaget. Og hvad betød det så? Den korte version: Dagtilbud og skole skulle samlet på samme matrikel, og dagpleje skulle have mulighed for et sted, hvor der kunne laves legestue.

Læs mere



Kommentarer: Ingen kommentarer endnu

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php