Vinterjazzen skydes i gang med afrocubanske jazzede toner

20. januar 2013

Trompetisten Yuliesky Gonzalez og hans store internationale orkester er klar til åbningskoncerten i Giant Steps torsdag d. 24. januar kl. 20.
www.giantsteps.dk

Giant Steps åbner sæsonen med skyhøje musikalske temperaturer

 

Når Giant Steps som det allerførste i den nye sæson tager hul på Vinterjazz 2013 lukker musikforeningen dørene op for en åbningskoncert, som sender skyhøje temperaturer og masser af musikalsk tyngde ud over Sydfyn. Der er nemlig tale om en raffineret og superswingende afrocubansk jazzkoncert med et tophold af internationale musikere.

 

Det er den cubanske trompetist Yuliesky Gonzalez og hans syv mand store hold, som er på plakaten torsdag aften d. 24. januar. Gonzalez har skrevet nyt materiale til to af de medvirkende musikere saxofonisten Tomas Franck og guitaristen Bjarne Roupé i tankerne, og det CD aktuelle orkester er allerede inviteret til nogle af Mexico, Canada og Europas største festivaler. Musikken, der går lige i hjertet, er blevet rost til skyerne, og flere af verdens førende trompetister betegner aftenens hovednavn som en ekvilibrist  – en mesterlig betvinger af tonerne med på én gang kraftige og fløjlsbløde skønlyde, og dét uanset om han spiller traditionel rumba, salsa eller jazz.

 

De to svenske sværvægtere Tomas Franck og Bjarne Roupé, der for længst har slået sig permanent ned i Danmark og beriget den hjemlige jazzscene bl.a. i projekter med adskillige udenlandske kapaciteter, svømmer her som fisk i vandet.                                                                                           

 

De øvrige medvirkende er Norman Peplow: klaver, Martin Mattuck: bas, Isan Torres: congas og Wiljoph Mounkassa Williams: trommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php