Det’ Klassisk er tilbage i det nye år

24. januar 2013

Den klassiske pianist Joanna Kukuczka spiller ved årets første Det’ Klassisk fredag eftermiddag d. 25. januar kl. 14.30 på Arne B. 

Svendborg Musikråd præsenterer igen klassisk musik i afslappede rammer – nu på Arne B

Efter nogle meget vellykkede arrangementer i efteråret på Café Aroma er Musikrådet i samarbejde med musiker Janet Vahl igen klar til at præsentere Det’ Klassisk – og nu i helt nye rammer. Det bliver spillestedet Arne B i Vestergade, der i 2013 lægger lokaler til, og fredag d. 25. januar kl. 14.30 er årets første udgave af Det’ Klassisk klar til at blive serveret. Cafébordene vil være dækket op, så både kaffen og den hjemmebagte kage kan nydes til en lille times klassisk koncert efterfulgt af Åben Scene, hvor klassiske musikere har mulighed for at træde op med et nummer eller to.

Hovednavnet denne gang er duoen Joanna Kukuczka & Agata Stanczyk, der på henholdsvis klaver og violin præsenterer en medrivende, smuk og mangefarvet musikalsk palet med værker af bl.a. Vivaldi, Bach, Schubert og Bethoven iblandet enkle stykker fra de store latinske komponister som f.eks. tangomesteren Piazolla. 

Duoens to erfarne og engagerede musikere kommer oprindelig fra Polen, men har boet i Danmark i flere år. Joanna Kukuczka er uddannet pianist og musikpædagog fra konservatoriet i Krakow og har bl.a. modtaget ”Wiechowicz’s Pris for “Fremragende Præstation” og ”Konservatoriets Pris for “Bedste Elev” – og har været solist ved både Paderewski- og Chopin Klaverfestivalerne. Violinisten Agata Stanczyk er ligeledes uddannet i Krakow og har tillige en diplomeksamen fra Syddansk Musikkonservatorium.

 

Umiddelbart efter koncerten står musikere klar til at spille på Åben Scene – flere har nemlig allerede meldt sig på banen. Det drejer sig bl.a. Daniel Vest: klaver og Messingkvartetten 1953 samt Freja Dreisig: klarinet og Lene Dreisig: klaver. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php