Svendborg Bibliotek bugner af oplevelser for børn og unge

26. januar 2013

Gode gerninger, Orlapris, bogcafé, fastelavn og pandekagedag – lidt af hvert for børn og unge på Svendborg Bibliotek

 

Gør en god gerning! Danmarks Indsamling 2013
Du kan stadig nå at bidrage til Danmarksindsamlingen 2013, hvor alle danske børn kan indsamle millioner af kroner til Afrika. Alt hvad du skal, er at gøre en god gerning inden den 6. februar!

LEGO Fonden donerer 25 kroner for hver god gerning til Danmarks Indsamlingen. Du udfylder et skema for hver god gerning der laves, og afleverer det på børnebiblioteket senest den 6. februar. Skemaet kan printes ud fra dr.dk/ramasjang eller hentes på børnebiblioteket. Det samlede resultat bliver annonceret under showet på DR1 den 8. februar fra kl.19.00

 

Orlaprisen 2013
Nu er det igen tid til at stemme på din favorit! Orlaprisen er børnenes bogpris – det er dig som bestemmer hvilken forfatter der fortjener den. Afstemningen åbner den 14. januar på www.dr.dk/orla og fortsætter frem til den 18. marts. Herefter kigger en børnejury på de tre bøger, som får flest stemmer og finder en vinder som kåres i midten af april. Så skynd dig ind og stem på én af de 12 nominerede!

 

Bogcafe
Tirsdag den 5. februar kl. 15.30 præsenterer børnebibliotekarer på Svendborg Bibliotek dig for nye bøger. Om du er til gys, fantasy, magi og spænding eller til hemmeligheder, venner og grineflip, så vil der være en god bog netop til dig. Bøgerne er for dig mellem 9 og 12 år, og forældre er velkomne på en lytter! Der er gratis tilmelding og billetter på www.svendborgbibliotek.dk

 

Fastelavn: slå katten af tønden på biblioteket
Søndag den 10. februar kl. 11 inviterer Svendborg Bibliotek børn fra 5 år, forældre og bedsteforældre til fastelavn. Mød meget gerne op udklædt – og varmt. Vi skal synge, slå katten af tønden udenfor og spise fastelavnsboller. Der vil være saftevand og kaffe/te til de voksne. Gratis billetter fås fra den 27. januar på www.svendborgbibliotek.dk

 

Pandekagedag – på Svendborg Bibliotek og filialer
Svendborg Bibliotek og filialer inviterer børn, forældre og bedsteforældre til pandekagedag tirsdag den 12. februar kl. 14-16 på Gudme, Landet, Thurø og Svendborg Bibliotek

OG onsdag den 13. februar kl. 14-16 på Skårup, Stenstrup og Vester Skerninge Bibliotek. Her kan I bage pandekager, læse eller høre pandekagehistorier og måske tegne pandekagefigurer

– sammen med et par lokale seniorer. Så tag dit barn eller barnebarn ved hånden og besøg dit lokale bibliotek – det er gratis.

Børnegrupper (over 4 børn) bedes tilmelde sig inden dagen på det pågældende bibliotek – tilmeldingsfrist den 7.2. til Anne Bertram: anne.bertram@svendborg.dk / tlf. 6223 5006.

 

Særligt for unge:

Walkie Talkie inviterer unge til Fastelavns-aften onsdag den 6. februar kl. 19.30
Der vil være tøndeslagning, bid-til-bolle, små konkurrencer og præmie til den bedst udklædte. Det er frivilligt om man er udklædt.

Man kan vinde billetter til arrangement med Carsten Bang på Svendborg Bibliotek den 13. februar!

Walkie Talkie er en gruppe af frivillige unge, som laver arrangementer for unge på Svendborg Bibliotek. Det er gratis og man møder bare op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php