Hinkeruder og to-øres bolcher

28. april 2013


Den elektriske Thurøfærgen. På vej efter kongen..?

 

AF PER VINCENT

 

En aften i begyndelsen af december 1990 var der studiekredsmøde på Thurø. Meget passende skulle de snakke om netop Thurø, så de havde inviteret Hannah Bergmann Hansen.

Hun var 86 år på det tidspunkt, og her er et lille uddrag af det hun fortalte.

 

Kongens Mercedes
Murstenene var røde og hvide, flest røde, og skolebørnene havde brugt dem til at lave et Dannebrogsflag ved Mindestenen for Genforeningen.

Det var i 1922, og anledningen var et fornemt besøg: Kong Christian  den X og dronning Alexandrine kom kørende i deres åbne Mercedes. Først var de sejlet over med den nye el-færge. De blev modtaget ved Thurø skole af pastor Schramm, børnene og lærerne.

 

Øens længste kælk
Hannah Bergmann kunne også huske, at der ingen biler var på øen, så børnene kunne lege over alt.

– Øen var jo vores egen, sagde hun.

De ”hinkede”, ”hoppede til månen” og ”lyste paven i band”, og de var mange om det. Om vinteren kælkede de ned ad Snævringen og ud på isen på ”Lange Maren”, en kælk med plads til otte-ni børn. Midtermosen var stedet for skøjteløberne.

 

Sådan var det
Dengang i 20´erne havde skolen små 200 elever og fem-seks lærere.

Det kostede fem øre at komme over med el-færgen. En pose bolcher kostede to øre, konditorkager fra Struwe hele 10 øre.

De børn, der ville fortsætte efter syvende klasse, måtte tage postbåden til Svendborg.

 

 

(kilde: Thurøs historie. Studiekreds 1990/91). Vil du vide mere eller andet, kan du besøge Lokalhistorisk Arkiv på Bergmannsvej på Thurø).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php