Thurø Revyen igen en stor succes

29. april 2013


(Foto: mitsvendborg.dk)

 

En mand mere på scenen til næste år, tak!

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Hverken rockerne, de hjemløse eller politikerne på såvel Christiansborg som i byrådet var fredet, da Thurø Revyen løb af stablen for 15. gang her i februar. ‘
Årets tema hed ’Far-vel-færd’, og selvom det er et nok så alvoligt – og et meget aktuelt emne, så fik den lille faste trup i Thurø Revyen munden helt op til ørerne på de godt 70-80 mennesker, som hver aften havde taget turen til Thurøhallen’s cafeteria for at se revyen.

 

Øvet siden oktober
Det kræver sit at være med på skuespil-holdet i Thurø Revyen. Og selvom det hele er på amatørplan så bliver der arbejdet meget seriøst med tingene.

– Vi har øvet siden oktober, og der er lagt rigtig mange timers forberedelse i det inden vi står på scenen på premiereaftenen, siger Mai-Britt Jensen, som er den ene af de tre piger på de skrå brædder.

Holdet består af i alt fire dilettant-skuespillere og heraf er der blot en enkelt mand i mellem.
Og det vil Mai-Britt Jensen og resten af holdet gerne have lavet lidt om på.
– Vi savner en mand mere i truppen. Det ville løfte det hele mere, og det ville åbne for nye muligheder, om der var en mand mere med, siger Mai-Britt Jensen, og opfordrer til at melde sig, om man altså har tæft for skuespil, kan synge – og altså er mand.

 

De medvirkende i Thurø Revyen er: Merete Beltoft, Mai-Britt Jensen, Hanne Skaalum og Allan Kirkebæk, og de var ledsaget, også i år, af den musikalske duo ved Niels Jørgen Pedersen og Claus Bastrup 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php