Alverdens musik

29. april 2013

Travelling Tribes springer rundt i musikkens farverige landskaber torsdag d. 2. maj på Giant Steps’ faste spillested Arne B.
www.giantsteps.dk


Er man på udkig efter lidt ekstra spænding i hverdagen og dødtræt af gabende kedelige aftner, kan en særlig tankevækkende og utraditionel oplevelse måske være løsningen. Den har Giant Steps torsdag d. 2.  maj kl. 20, hvor bandet Travelling Tribes flyver ud over stepperne mod nye musikalske horisonter og bringer en smeltedigel af forskellige kulturer til den danske musikscene.

 

Uden at lade sig begrænse af snævre genrer eller stilistiske øvelser og med en overvældende kreativitet hentes inspiration fra hele verden til at skabe bandets helt egen musik. Unisone sanglinjer, flerstemmigt kor, kinesiske cellomelodier, afrikanske trommer, svævende keyboards og støjguitar blander sig til et uimodståeligt lydeventyr. Lysten til at udtrykke uforklarlige følelser og oplevelser binder musikerne sammen, og ud strømmer en urkraft –  en nærmest meditativ universel klang, der drager og tryllebinder fra første sekund. Det emmer af magi, nerve og intensitet fra de fire vidtfavnende kunstnere, der også er set i selskab med originale navne som Girls in Airports, The White Nothing og Trentemøller. “Berusende og helt rigtigt. Jeg bøjer mig i støvet,” skrev anmelder Torben Holleufer fra GAFFA om Travelling Tribes debutalbum  Everything Seems To Change, som udkom først på året.

 

Holdet består af Lil Lacy: vokal/ keyboards/cello, Emil Jensen: guitar/trompet/vokal

Anders Filipsen: keyboards/vokal og Victor Dybbroe: trommer/percussion/vokal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php