Næsten blind rytter og lokal optiker hjælper kræftsyge børn

22. juni 2013

64-årige Søren Grotum er næsten blind, men i juli cykler han til Paris for at samle penge ind til kræftsyge børn og deres familier. Og han har Louis Nielsen i ryggen.

 

Louis Nielsen i Svendborg samler ind til Børnecancerfonden, mens næsten blinde Søren Grotum cykler til Paris

 

Kunderne hos Louis Nielsen i Svendborg kan i den kommende tid støtte en god sag, samtidig med at de køber billige briller. Louis Nielsen har sponsoreret en tandemcykel til den næsten blinde Søren Grotum, Birkerød, der i juli cykler til Paris som en del af Team Rynkeby. I forlængelse af den aftale samler Svendborg-butikken ind til Børnecancerfonden.

 

– Formålet med Søren Grotums og resten af Team Rynkebys cykeltur til Paris er jo at samle indsamle penge til kræftramte børn og deres familier. Jeg kan dårligt forestille mig noget bedre formål at samle penge ind til, og vi vil meget gerne være med til at gøre beløbet så stort som muligt, siger chefoptiker hos Louis Nielsen i Svendborg John Tornhøj.

 

– Vi har derfor stillet en indsamlingsbøtte op i butikken, så alle kunder har mulighed for at være med. Alle, der har lyst til at støtte det gode formål, kan bare komme ind og putte penge i bøtten uden at købe hverken briller eller kontaktlinser. Alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfonden, tilføjer han.

 

Næste stop: Eiffeltårnet

Søren Grotum er 64 år og har på grund af en medfødt øjensygdom kun cirka fem procent af sit syn i behold. Med på tandemen til Paris har han makkeren Kim Dal, og cykelparret har de seneste uger været godt i gang med at træne til det lange, seje træk mod Eiffeltårnet, hvortil Team Rynkeby ankommer fredag 19. juli efter syv dage i sadlerne.

 

Team Rynkeby har siden 2002 cyklet til Paris i den gode sags tjeneste. I år deltager 21 hold med i alt 1.000 ryttere – deriblandt Søren Grotum og Kim Dal, der på deres flotte Louis Nielsen-tandem bliver de første nogensinde fra Team Rynkeby til at indtage Paris på en tandem.

 

Butikker runder op
Søren Grotum har allerede været på besøg i Louis Nielsens butik i Vordingborg, idet han cykler for Team Rynkeby Vordingborg, og i sin ”lokale” butik i Farum. I den forbindelse blev fem procent af dagens omsætning doneret til Børnecancerfonden, og butikkerne rundede op, så der allerede nu står 6.000 kroner på Louis Nielsens konto til det gode formål.

 

– Her i Svendborg-butikken kan vi garanteret heller ikke lade være med at lægge noget ekstra i bøtten, og vi håber, at rigtig mange andre også vil bakke op om Søren Grotums imponerende projekt, siger John Tornhøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php