Det første år med mitsvendborg.dk (1.del)

16. august 2008



Det første år med mitsvendborg.dk er gået.
16.august 2007 fik Svendborgs borgere et helt nyt dialogforum på nettet. Et sted hvor det er borgerne selv som opstiller hvilke temaer og emner der er behov for at sætte fokus på og debattere, eller hvor viden og informationer frit kan udveksles. Ingen redaktionelle afgrænsninger, ingen politisk eller organisatorisk tilhørssted, men et åbent fælles forum som handler om dig og din by – mitsvendborg.
Min hensigt med mitsvendborg har fra starten været, at kvalificere den offentlige debat- og vidensniveau. Det er min helt klare overbevisning, at skal en by udvikles med borgeren i centrum, er åbenhed og medindflydelse på udviklingsretningen den absolutte bærende kraft. Mit bidrag i denne proces er således i kraft af mitsvendborg.dk

Det er med stor glæde, at jeg nu her på 1 års dagen for mitsvendborg kan erfare, at Svendborgenserne har taget dette nye medie til sig, og bruger det flittigt, aktivt og konstruktivt.
mitsvendborg er jo en blog – borgernes blog. Dette nye dialogredskab har for mange været en helt ny og anderledes form at kommunikere og gå i dialog med hinanden på. Som med alt nyt kræves der tilvænningstid og en vis brugererfaring, men med denne simple og åbne dialogform hvor indlæg kan afføde kommentarer, som igen kan kommenteres, har det fået over 50.000 mennesker til at besøge og bruge mitsvendborg i dette første år.

Den første tid

Det første tema mitsvendborg kom på banen med, var omkring udviklingen af Frederiksøen. 1.september 2007 overtog udviklingsselskabet Sydfyn, Udsyn A/S bygningerne på den gamle værft ø. Det blev markeret med et åbent ø arrangement 31.08. hvor Udsyn inviterede byens borgere til en dag med musik, taler og pariserhjul på øen. Samtidig opfordrede Udsyn borgerne til at komme med input til den fremtidige udvikling af øen. mitsvendborg havde forud for åbent ø arrangementet indgået en samarbejdsaftale med Udsyn frem til årsskiftet 2007/2008 om at bruge bloggen som webbaseret dialogværktøj. Det frembragte en del kreative tanker fra borgere med ideer til i hvilken retning øen skulle udvikles.
Senere indledte mitsvendborg et tæt samarbejde med landskabsarkitekt Henrik Fog Møller, om at publicere en detaljeret projektbeskrivelse til videreudvikling omhandlende Frederiksøen. Projektet kører stadig her på bloggen.
Læs om udviklingen af Frederiksøen trin for trin her: Frederiksøens fremtid


Debatten om Silvangrunden

Mange havde nu fået øjnene op for mitsvendborgs eksistens, og hvilke muligheder bloggen gav for at deltage direkte i aktuelle byudviklingsdebatter.
I starten af oktober 2007 fremlagde udviklingsselskabet LK Development A/S nye skitsetegninger for højdebyggeri på Silvangrunden i Jernbanegade i Svendborg midtby. Disse var tegnet af arkitektfirmaet Praksis og fik navnet “Korsgadehave”.

mitsvendborg gav læserne mulighed for, at downloade hele projektforslaget med planskitser, skyggediagrammer og detaljebeskrivelser – noget som ikke tidligere havde været praktiseret i sådanne byudviklingsprocesser. Det affødte en markant stigning af engagerede borgere, som aktivt deltog i debatten på bloggen. Pludselig var en debat kørende om et konkret byfornyelsesprojekt, og det vel at mærke inden projektet af bystyret var sendt i høring. Borgerne i byen havde altså selv valgt at åbne for dialogprocessen, og det med mitsvendborg som det primære kommunikationsværktøj.
Korsgadehave projektet blev sendt tilbage til tegnebrædtet efter en massiv modstand over især byggeriets højde, som var på 8 etager. Først i april 2008 inviterede udvalget for Kultur- og Planlægning til orienteringsmøde om de nye planer for udnyttelsen af Silvangrunden. Nye skitser blev fremvist, og mødet var repræsenteret solidt af både politikere som engagerede borgere. Igen blev de nye skitser og 3D-illustrationer efterfølgende lagt ud på mitsvendborg for at højne informationsniveauet. Heller ikke dette projektforslag kom igennem Kultur- og Planudvalget.I skrivende stund er et nyt projekt tæt på at blive sendt i høring for byggeri på Silvangrunden. Et langt procesforløb og en god dialog kan måske betyde, at grunden udnyttes til glæde for både bygherren, beboerne i området og for Svendborg.

Læs om udviklingen af Silvangrunden trin for trin her: Silvangrunden


Læs i næste uge om temaerne; Tankefuld, Parkeringsforhold i bymidten og City Design processen i byen. Alt sammen i året der gik, her på mitsvendborg.Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

3 svar til Det første år med mitsvendborg.dk (1.del)

  1. Jan Rasmussen
    17. august 2008 at 11:17

    Det år som nu er gået med denne blog har været spændende at følge. Et stort tillykke herfra med ideen og succesen til denne side.

    med venlig hilsen
    Jan Rasmussen

  2. Gunnar Andersen
    18. august 2008 at 07:05

    Hej
    Jeg glæder mig til debatten om Frederiksøen igen bliver taget op. Det er vel ikke for tidligt, selv om der er nogle år til den nye lokalplan skal udarbejdes. Men derfor behøver udviklingen jo ikke gå helt i stå.

    mvh.
    Gunnar Andersen

  3. 18. august 2008 at 21:26

    Fantastisk tiltag for en by som Svendborg, at de har fået http://www.mitsvendborg.dk, også dejligt at borgerne har taget bloggen til sig.

    Stor tillykke – og go´ vind fremover.

    Med venlig hilsen

    Tina Thomsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php