Der var engang en plan

29. juli 2013

(Illustration: Kristine Jensens Tegnestue)

 

Læs også: Den lodrette plan
TEMA: Nye byrum i Svendborg

 

I husker den nok. Den handlede i virkeligheden om en forbindelse mellem bymidten og havnen, altså på tværs af den op til 14 meter høje skrænt, der adskiller byens to centre.
 

AF HENRIK FOG-MØLLER 
 

Planlægningen i Svendborg har altid fulgt de mere eller mindre vandrette linier, og det er måske ikke så mærkværdigt. Havnen er vandret, det er der ikke så meget at gøre ved.  De nye store veje, gennembruddene fra omkring 1900-tallet er næsten vandrette, her skulle køre biler, og de kan ikke køre på skråninger og skrænter. Jernbanen er også næsten vandret.

 

Tilbage er så det mærkelige ingensmandsland mellem Møllergade og Toldbodvej, som udgøres af, set fra et traditionelt planlægningsmæssigt synspunkt, et fuldstændigt umuligt og uhåndterligt areal. Det er der derfor heller ikke mange, der har interesseret sig for gennem tiderne. Og derfor ligger det til dato hen som en byplanmæssigt kaos, hvor man stort set kan bygge hvad som helst, bare man kan skaffe indkørsel fra Toldbodvej.

 

Nu kunne den udskrevne arkiktekt-konkurrence, som blev mulig med en anseelig fondstøtte, have drejet som om netop dette areal, som indeholdt rigeligt med udfordringer, når det ønskede mål var en eller måske flere logiske forbindelser mellem havn og bymidte.

Men det har vist nok været for let, for enkelt, for oplagt. I hvertfald blev der skruet et konkurrenceprogram sammen som inddrog Krøyers Have, Ramsherred, Storetorv og Lilletorv, og en lille bid af Møllergade, for at komme frem til, det absolut højeste punkt på Møllergade, således at opgaven med at komme herfra til havneniveau blev størst mulig.

Og programmet introducerede den temmelig vanvittige idé at etablere noget der med morbid ironi kaldtes ’den spanske trappe’.

 

De deltagende konkurrencedeltagere har nok skulle læse denne passus i programmet et par gange, for at sikre sig at de havde forstået det rigtigt. Men som konkurrencedeltager skal man være loyal overfor programmet for ikke at blive diskvalificeret. Eller med andre ord: Man får svar som man bliver spurgt. Motivet har endda givet illustration til vinderprojektets forside.

Det skal tilføjes at vinderprojektet var det absolut optimale og mest overbevisende, men som sagt: Man får svar som man har spurgt.

 

Problemet er jo bare at området for dette pompøse anlæg hvorfra man kan nyde trafikken på Toldbodvej og Trafikterminalen, ligger i det mest rodede og uindbydende byområde i Svendborg. Det repræsenterer ikke just en smuk og attraktiv indgang til byen, hvis man kom-mer fra vandsiden eller en indbydende adgang til havnen, hvis man kommer fra landsiden.

 

Men nu er det hele jo så heldigvis også gået i stå, fordi man ikke kan blive enige om hvor der skal begyndes. Vi har det gudsbenåede demokrati, at flertallet bestemmer, også i byrådet.

med to lige store blokke, kan en enkelt, der melder sig som løsgænger, vælte beslutnings-grundlaget. Men fortvivl ikke, det kan væltes tilbage igen når en ny løsgænger melder sig på banen. Man må håbe på, at der ikke, når gravkoen først er i jorden, -det ene eller anden sted, skulle vise sig nye løsgængere, som vil vælge at flytte den til hvor de nu finder bedst.

 

Men altså: Det er meningsløst at tale om ’en spansk trappe’, eller blot noget der ligner, uden at arbejde seriøst på en omfattende byfornyelse i området.  Der ligger lidet flatterende bygninger i området, som er bedst tjent med at blive fjernet, der ligger en bagfacade fra en af de smukkeste gamle købmandsgårde i byen, som der stadigt skal være indsyn til, der ligger en stump af én af byens ældste gader, som det nok var værd at behandle med større pietet, og der ligger et af de ældste små byhuse på toppen af Møllergade, som huser ’Rob Roy’, som  det ville værd at bevare.

Og  der kan i forbindelse med ’et trappe/elevator- anlæg’ etableres byggemuligheder til offentlige formål, og der kan etableres underjordisk parkering i området, som ville være den absolut mest oplagte løsning for parkeringsløsningen, både for bymidten, for station og busterminal, og for de havnerelaterede funktioner.

 

Når noget er gået ’helt bananas’, som dette område, vil det virkeligt kunne ses, når der forbedres. Kom nu – der er point at hente.

 

Eller skal vi gøre det, borgerne?  Vi har masser af kompetence, arkitekter, landskabs-arkitekter, byplanlæggere, økonomer, kunstnere og idémagere. ………

 

8 svar til Der var engang en plan

  1. 30. juli 2013 at 12:50

    Hej Henrik!

    Du har fuldstændig ret. Som du også selv tidligere har været inde på, så er det der skaber en forbindelse (som her mellem by og havn), ikke så meget forbindelsen i sig selv (den vandrette flade/adgang), men derimod det der sker (den lodrette flade), det som give folk adkomst og formål med at komme der.
    Og i dette tilfælde, er nøglen til forbindelsen ikke bare en sti/trappeforbindelse, men derimod det område som ligger imellem Møllergade og Toldbodvej, det som burde være selve fokus-punktet, det område som burde byudvikles.

    Jeg har selv skrevet om det i et par læserbreve i avisen, men lydhørheden er ikke stor. Man er nok bange for at lukke Pandoras æske op, og komme til at lægge hele projektet ned i politisk mudderkastning, og diskutioner om 15 P-pladser.

    For mig at se er hovedproblemet, som så ofte før, at man i virkeligheden ikke har gjort sig klart, hvad man ønsker at opnå og hvorfor, inden man kaster sig over hvordan.
    Den slags politisk motiverede projekter, har det med at ende i denne her slags hoved- og fantasiløse løsninger, der ret beset hverken er det ene eller det andet, og som kan ende med at skabe flere problemer end de løser.
    Som du selv siger: hvis opgavestillerne ønsker en ‘Spansk Trappe’, er det nok bedst at indkorporere en ‘Spansk Trappe’, hvis man ønsker at komme i betragtning til opgaven.
    Så behøver man ikke koncentrere sig så meget om, hvor vidt projektet egentlig løser nogle af problemerne.

    mvh Bo-T

    Et af læserbrevene er her:

    Jeg indgav en indsigelse mod to punkter i planerne omkring den rød/grønne tråd/kile.
    Det ene var omkring nedrivningen af Rob Roy.

    Jeg foreslog, at man – i stedet for at rive et af Svendborgs ældste huse ned og slå hul i gadens tandrække – lavede en portløsning gennem nabohuset, hvis forretningslokale igennem længere tid alligevel havde stået tomt.

    Forslaget blev afvist med begrundelsen: at “Svendborg er mere kendt for åbninger mellem gavle end porte”, samt “at huset (Rob Roy red.) er for gammelt i forhold til gadens andre huse, og derfor ikke passer ind” (sic).
    Øhh nå….
    Det må oprigtigt få en til at frygte for nabohuset til den anden side – ‘Ribers Gård’ (Harmonien), da det jo er omtrendt ligeså gammelt. Desuden er der på det pågældende sted slet ikke nogle ‘åbninger mellem gavle’, men kun porte, hvilket – gys – Ribers Gård sandelig også har.

    Det andet punkt var, at jeg fandt det uigennemtænkt, at den biltrafik der er til området mellem Møllergade og Toldbodgade (20-30 biler ind/ud dagligt) til stadighed skal køre hen over det nyistandsatte og bilfrie torv, Lilletorvet og ned ad Krøyers Stræde, når der så nemt som ingenting kunne etableres en smal opkørsel til området ved siden af den kommende (‘spanske’ ;-) trappe fra Toldbodgade.

    En sådan forbindelse kunne også give adgang for udrykningskøretøjer, og som vi har set et par eksempler på de senere år, kan det være meget rart, at kunne få en brandbil derop en gang imellem.

    Men nej, en sådan opkørsel ville være ‘for stejl’, og så så man ellers stort på, at der lige ved siden af, er en endnu stejlere og mere skarpt svingende opkørsel, nemlig adgangen til parkeringstaget ovenpå genbrugscenteret.

    Hvem der i følge/styregruppen har formuleret dette forrygende nonsens, skal jeg ikke kunne sige, men det vidner om, at der i de her processer omkring vores bys udvikling, er en eklatant uvilje til at tage imod gode ideer og indspark, samt at der stadig er steder i systemet, hvor man mener, at man i et afslag kan spise folk af med hvad som helst.

  2. Henrik Fog-Møller
    31. juli 2013 at 00:49

    Hej Bo-T
    Tak for din hilsen. Vi er vist nok enige om en hel del. Jeg har læst dine indlæg i FAA, og er i hvert fald enige i dem. Jeg er lige så frustreret som dig i tilbagemeldinger fra officielt hold, -har prøvet det længe uden reel respons.
    En gang kan vi som ‘de gamle mænd’ sidde nede på en bænk på Jessens Mole og sige:
    Hvad sagde vi..!!!.’ Kan vi gøre noget i mellemtiden ???

  3. Dorte Olbæk Hansen
    9. august 2013 at 12:54

    Hej Bo-T
    Jeg synes du formulerer det pænt og måske også ret præcist når du anfører “at man i virkeligheden ikke har gjort sig klart, hvad man ønsker at opnå og hvorfor, inden man kaster sig over hvordan”

    Det er dybt problematisk at man har i sinde at gå igang med et projekt der halter på den måde. Og som vakler frem og tilbage i forhold til hvem der lige er løsgænger og vikarierer for hvem.

    Det kan da godt være at vi i Svendborg skal have (endnu) en trappe fra Tolbodvej til Møllergade – men hvorfor rive Rob Roy ned ? Det er et af byens ældste huse – og sjovt nok er det så “for gammelt” ? Øhe for gammelt til hvad ? Skal “man” så også anbefale at rive “Den gamle by” i Århus ned ? Nej vel ;-)
    Hvorfor kan man ikke lave hele området omkring Hulgade pænt og så bruge forbindelsen til Møllergade som allerede eksisterer ? Det ville skabe lidt liv i den ende af Møllergade også ville jeg antage ?

    Til Henrik Fog-Møller, så JA – vi kan gøre noget i mellemtiden ! Blive ved med at være aktive og argumentere. Spaden er ikke sat i jorden endnu !

  4. Lars B. Jensen
    11. august 2013 at 14:40

    LAD OS LAVE EN NY PLAN

    Torvedebatten og parkeringsregnestykket er en debat som er endt i sort/hvis. Fronterne har/er trukket skarpt op uden nogen for for fleksibilitet fra begge sider.
    P-pladser på torvet eller ikke? Hele året eller noget af året? Mange eller få p-pladser? Det er hele tiden en enten-eller-debat. Det samme har gjort sig gældende for havnedebatten.

    Konstruktivt forslag til en ny plan:

    Torvetprojektet skrottes helt.
    Skæve brosten er en del af torvets charme, og passer fint til en by med skæve gader, bygninger og kuperet terræn. DET er bykvalitet, og må da være indbegrebet af Det Gode Liv, som kommunen selv definerer det.

    Store flytbare kasser med træer, buske og blomster (f.eks i størrelse med areal på en 20″ container) kunne placeres på en del af torvet i sommermånederne sammen med bænke og borde.
    Det flytbare grønne område kunne placeres hvor som helst på torvet, og bevoksningen kunne nemt udskiftes.
    Resten af torvet kunne forsat bruges til parkering. Er der events eller lignende kunne man, som hidtil, midlertidigt lukke for parkering
    Fra september til maj fjernes det mobile grønne område, og torvet genetableres til det vi har nu.

    Det vil spare mange millioner udviklingskroner, og torvet vil blive en meget fleksibel plads med mange muligheder.
    Udgiften til et P-hus kunne spares og kørsel direkte til gågaden vil forsat være muligt. Parkering i Svendborg skal være meget attraktivt, ellers er der KUN 20 minutter til Rosengårdscenteret!

    Mht. trappen.
    Enig med Bo-T

  5. Henrik Fog-Møller
    15. august 2013 at 00:00

    Tak til Dorte Ålbæk Hansen.
    Jeg ville gerne dreje debatten tilbage med det fokus du også har: ‘Hulgade-området’.
    Her er muligheder for en forbedring, en byfornyelse af dimensioner, -noget der kan repræsentere en forbindelse mellem havn og by, -men der er lang, lang vej igen. Det bliver næppe under den nuværende administration, -og måske heller ikke under den næste. Det er blevet en meget kompliceret planlægningsopgave, fordi ingen har turdet at tænke bare lidt fremad i mange mange år. Jeg ved godt, at både den ene og den anden side i byrådssalen har forsøgt med nogle ‘indledende manøvrer’ overfor de aktuelle grundejere, hvilket naturligvis må være begyndelsen, -og at disse fægterier har været flittigt refereret i FAA. Men siden har der været ret tavst på denne front. At diskutere hvor gravkoen skal starte er ret komisk under denne situation.

    Til Lars B.: Vi har debatteret gennem mange år her på bloggen, somme tider været ret enige, -somme tider været ret uenige. I denne sag er vi vist nok ret enige: ‘Skrot Torvet’, -det ville jeg ikke få ondt af nogen steder over.
    Parkeringsdebatten er lettere tåbelig i min optik. Når vi holder ‘Kulinarisk Sydfyn’ eller ‘Gl.Torvedag’, er parkeringsmulighederne i centrum væsentlig ændret, og det fungerer øjensynligt. Når det kommer 450 kadetter i de store pragtfulde skibe, som lægger til i havnen, er det nok ret svært at parkere samme sted, men jeg gætter på at byens handlende og værtshusene har ret meget glæde af besøget alligevel.
    Vi skal ikke anlægge de 1000 pladser, som der er brug for ved Rosengårdcenteret, -det er ikke det gæsterne kommer til Svendborg efter, -tværtimod.
    Mvh. Henrik

    • Lars B. Jensen
      15. august 2013 at 09:06

      Hej Henrik

      En god debat er altid godt – enig eller uenige.

      Jeg har gennem læserbreve og kronikker i FAA sat spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er dele af byrådet vil opnå gennem de såkaldte udviklingsprojekter.
      Svendborg er “berømt” udenfor bygrænsen for det byen indeholder i dag. Det er derfor fuldsætning uforståeligt at Byrådet og dele af administrationen er så forhippet på at ændre byens look.

      De sidste 14 dage har jeg opholdt mig i Skagen, og her valfarter turisterne op for at opleve de gamle Skagenshuse og livet på havnen. På havnen er der pakket med mennesker, selvom værftsaktiviteterne få meter væk kører på fuld tryk med sandblæsning og værftsstøj.
      Lukkede værftet i Skagen ville byen miste en af de største trækplastre for turisterne på havnen. Værftet giver liv året rundt, og turisternes visuelle indtryk på havnen er under konstant forandring, hvilket gør at de kommer igen år efter år.

  6. Henrik Fog-Møller
    22. august 2013 at 23:03

    Hej Lars B.
    Nu skulle det her jo ikke ikke blive til en privat meningsudveksling mellem dig og mig, selvom jeg er sikker på at vi kunne blive ved i det uendelige. Det bliver også lidt uinteressant, når vi hele tiden er enige.
    Skal vi ikke prøve at vende tilbage til udgangspunktet: Hulgadekvarteret og ‘Den spanske trappe’.. Måske kunne vi lokke lidt flere ind i debatten.
    mvh.Henrik

  7. Henrik Fog-Møller
    6. oktober 2013 at 19:42

    Nu har man jo så øjensynligt besluttet at vende tilbage til den oprindelige plan om ‘at begynde på torvet’. Der er vel heller ikke ret meget andet at gøre. For der er så vidt vides ikke nogen konkret plan for Hulgade-løsningen, som skal indeholde den famøse trappe-forbindelse til havnen. Der har været lidt fægterier fra politisk side omkring hele dette areal, men nogen farbar vej synes ikke at være indenfor rækkevidde.

    Diskussionen om hvor man skulle begynde har været at tolke som om der lå fuldt færdige planer for alle områder, og at det kun var et spørgsmål om hvor man skulle sende gravkoen hen på startdatoen. Men sådan er det jo ikke. Slet ikke.
    Det er som om bystyret ser fuldstændigt bort fra de mest elementære faser i planlægningen, som vi så lige er nødt til at repetere:

    1. Først får man (politikere, forvaltning eller investorer ?) en idé, som i dette tilfælde er affødt af den smukke tanke om at forbinde by og havn. Om det nu er en god løsning på problemet, diskuteres på et par dertil indrettede beboermøder.
    2. Så udskriver man en indbudt arkitektkonkurrence, som af ikke helt opklarede grunde omfatter en del egentlige byområder: Krøyers Have, Ramsherred, Store Torv, Lille TorvTorv, -et lille uskyldigt stykke af Møllergade, -og så Flagskibet, som kaldes ‘den spanske trappe’. Det berettiger til at kalde projektet ‘Den grønne kile’ eller ‘den grønne linie’ og gør det mere overdådigt og tillidsvækkende -men ikke mere forståeligt !!
    3. Det er altid en god idé med en arkitektkonkurrence, og der kom flere gode bud.
    De fleste var inddirekte præget af spørgsmålstegn overfor programmet, dvs formuleringen af opgaven. (Jeg ved fra en personlig kontakt med 2 af de udvalgte arkitektfirmaer, at man havde svært ved at tolke opgaven: Hvad er det egentlig I vil ?).
    4. Men man fandt en vinder, som klarede skærene på bedste måde, og svarede konkret og præcist på den stillede opgave. De ville nok hellere have svaret med spørgsmålet Hvorfor ?, -men så ville de jo have været diskvalificerede.
    5. Nu har vi så et overordnet konkurrence-projekt, -meget overordnet, -som skal analyseres af opgavestillerne og detailjeres (forhåbentligt af vinderne). Mon det er gjort ?
    6. Så har vi det lidt pinagtige punkt, -om det overhovedet kan lade sig gøre, og om der er mening i det. Herunder træder Hulgade-kvarteret frem som et voldsomt problem: Kommunen ejer ikke det fornødne areal. Projektet kræver omfattende fornyelser i hele Hulgade-området, som vist ikke er indeholdt i nogen aktuelle planer for byfornyelse. Det var måske noget man burde have tænkt på idé-stadiet. Det ligner den helt store fodfejl.
    7. Hvis vi nu lige ser bort fra denne ‘lille detalje’ kommer vi til noget der i planlæggerkredse er kendt som ‘et forprojekt’ -eller ‘projektforslag’. Det et konkret projekt, som løser de formelle og tekniske problemer på et overordnet plan. Meningen er at sikre at projektet kan gennemføres, og at der kan findes detail-løsninger, med andre ord at bane vejen for ….
    8. Hovedprojektet. Her er vi så henne i detaljeringen, som netop i dette tilfælde vil være at afgørende betydning Det er hovedprojektet, der danner grundlag for prisindhentninger og for udførelsen. Det er her vi i sidste ende kan læse projektet.
    9. Udførelsen kræver fagligt tilsyn. Det turde være en selvfølge, men vi er ikke forvænt med det her til lands (trafikterminalen). Først i denne fase er det meningsfyldt at diskutere om gravemaskinen skal starte det ene eller det andet sted.

    Det er som om kommunen (politikere eller forvaltning ?) har sprunget let og elefant hen over alle disse mellemstationer for så vidt angår Hulgadeområdet, -og muligvis også over resten af konkurrenceprojektet ?
    Mon der ligger en politisk løsning vedr. Hulgade ?
    Mon der ligger en løsning, som muliggør en senere underjordisk parkering ?
    Mon der ligger et teknisk, konstruktivt grundlag for sagen ?
    Mon der ligger et forprojekt ?
    Mon der ligger et grundlag for at projektere for de stakkels arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører, som skal være involveret i dette projekt ?

    Jeg er sikker på at vi er mange, der venter spændt på svar…..

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Lokale annoncer



Svendborg
Møllergade 57A

T. 31 59 57 00 

Vestergade 5 - T. 62 20 50 35 
Korsgade 7, Svendborg
Tlf. 62 21 22 11 


Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg – LIVE

Spillestedet Harders Møllergade 36 T.62213090 

Vestergade 10A - Svendborg
Frederiksø - Svendborg

Fejl på siden!

Giv mitsvendborg.dk besked på: cj@mitsvendborg.dk

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php