Sgt. Peppers Lonely HARDERS Club Band

24. august 2013

Moonjam fik Harmoniens fødselsdagsfestdage skudt i gang i aftes
(Foto: mitsvendborg.dk)

Se alle billederne

 

Harmonien skød fødselsdagen i gang med maner

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
 

Der har næppe på noget tidspunkt været så mange mennesker i den 150 år gamle købmandsgård Ribers Gaard på toppen af Møllergade end der var i aftes, da Harmonien skød deres tre dages 20 års fødselsdagsfest i gang. Og Allerede inden aftenens hovednavn Moonjam entrede scenen, lød meldingen: alt udsolgt.
Stemningen var ikke til at tage fejl af. Her er stedet hvor kulturen i Svendborg har sit absolutte omdrejningspunkt. Det er her der er højt til loftet. Her hvor forskellige spændingspunkter mødes i musikalske favntag. Her hvor de helt vårfriske unge og håbefulde musikanter mødes med de gamle rotter, som også stadig er at finde i det nu 20 år ‘unge’ kulturhus i Svendborg.

I aftes blev snoren så klippet til de næste 20 år med Harmonien. En stor scene bygget op midt på de toppede brosten af den lokale scenetroldmand Frank Radmer fra framamusic.dk på Tåsinge, skabte en fantastisk visuel effekt af forenelighed mellem vores kulturarv og bevaringsværdi af bindingsværk og Svendborg-historie, til højteknologiske lyseffekter og fremragende tilpasset lyd mellem stokroserne i den gamle købmandsgård.

Moonjam var aftenens højdepunkt. Det blev man meget hurtig overbevist om. Det efterhånden 28 år gamle band beviste med stor overbevisning, at det her med at lave god iørefaldende popmusik, det kan de bare.
En altid yderst veloplagt Morten Kærså havde også taget det store smil med til Svendborg. Og selv om der indledningsvis kom en lille ‘godaften Nyborg’, så bar aftenens koncert klart præg af, at Moonjam er et stykke dansk musikhistorie som kan spille en livekoncert med kæmpe musikalsk entusiasme og synlig selvsikkerhed.
Brormand Rasmus Kærså fik også pumpet sexet basspil af direkte ind gennem vinduerne til de 12 øvelokaler i Harmonien, og mon ikke der skulle sidde nogle musikere i den næste tid og forsøge sig med Mikkel Nordsø-skalaer. For dem fik vi sandelig at høre for fuld udblæsning.
Saxofonisten Jens Haack fik nydeligt placeret kirsebærret på toppen af den indbydende Moonjam-lagkage og Henriette Krogh fik manet alle fordomme i jorden om at kvinder ikke kan være trommeslager. Hold så op hvor det kørte.

Festaftenen på toppen af Møllergade sluttede med koncert med Trio from Hell, som er ingen mindre end Billy Cross, Mick Schack og Flemming Ostermann. God tæt og upoleret vaskebræts-rock ´n roll – uden så mange dikkedarer. 
Festen forstsætter i dag lørdag med masser af musik på toppen af Møllergade. 

 

Og efter alt at dømme så var Moonjam glade for at være en del af festen på Harmonien. Således skriver de i dag på deres Facebookside:

HARDERS HARDERS HARDERS
HARDERS HARDERS HARDERS & M O O N J A M..:
Sgt. Peppers Lonely HARDERS Club Band 

Sikken en scene
Sikken et lys
Sikken et publikum
Sikken en dejlig aften

Tillykke og masser af kærlighed fra Moonjam…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php