Mobilen skal være tændt under forestillingen!


30. august 2013

 

Vi spiller – du tweeter. Med BaggårdTeatrets nyoprettede Twitter Seats lever teateroplevelsen på nettet, mens den spiller i salen.

 

– Vi ønsker at bryde med opfattelsen af teater som noget der foregår i et helligt rum for særligt indviede, forklarer egnsteaterchefen, Jakob Bjerregaard Engmann der har reserveret to pladser i salen til hver forestilling i den nye sæson, til publikummer, der er aktive på den sociale platform Twitter. Han ønsker at samle et Twitter-korps, der deler deres oplevelse af forestillingen med deres følgere på de sociale medier, mens den spiller. Rekrutteringen af et Twitter-korps er et tiltag som BaggårdTeatret lancerer som et led i projektet Den Digitale Baggård. Projektet er støttet af Statens Kunstråd, og skal give digitalt liv til BaggårdTeatrets produktion og kommunikation.


 

Live- anmeldelser på nettet
Tanken er, at tweets-ene bliver en slags live-teateranmeldelse, som kan kommenteres og leve på nettet uden, at teatret har mulighed for først at udvælge særligt flatterende citater. Teaterchefen tager dette kontroltab helt roligt:
– Teateroplevelsen er publikums. Den slutter ikke ved tæppefald, men lever forhåbentlig videre i tanker og samtaler længe efter, at man har forladt teatersalen.  Og så bliver den større af at dele, siger teaterchefen, der understreger, at han går efter, at besætte BaggårdTeatrets Twitter-Seats med publikummer, der ikke kun er aktive på Twitter, men også er nysgerrige teaterpublikummer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php