Byg din egen synthesizer!

27. september 2013


Biblioteket Frederiksberg sender Vinyl! på Danmarksturné


En gruppe unge musik-spirer og en hjemmelavet synthesizer.  Det er i korte træk, hvad musikprojektet Vinyl! går ud på. I et samarbejde mellem Biblioteket Frederiksberg, Københavns Biblioteker og Hygge Factory kan unge få glæde af at skabe musik sammen på biblioteker landet over, når Vinyl! drager på Danmarksturné i oktober 2013.

I forårets projekt Vinyl! 2013 fik unge mellem 13-20 år mulighed for at eksperimentere med elektronisk musik og følge skabelsen af en professionel pladeudgivelse fra idé til produkt. Pladens to originale sange kan høres her.

Nu giver Biblioteket Frederiksberg andre unge mulighed for at bygge deres egen synthesizer i en række 1-dagsworkshops på biblioteker landet over.

I Svendborg kommer Vinyl! – med instrumentbygger Lasse Sort til Svendborg Bibliotek den 2. oktober, hvor et musikhold fra 8. klasse på Nymarkskolen deltager. Instrumentet bliver efterfølgende udstillet på biblioteket.

 

De fleste ved, hvordan man får lyd ud af en guitar eller en tromme.  Men hvad er en synthesizer? 
Det lærer eleverne på Vinyl! 1-dagsworkshoppen. Det er elektroniktekniker og lyddesigner Lasse Sort, der leder workshoppen. Sammen med ham skaber elever i 8.-10. klasse en unik synthesizer helt fra bunden og er med til at bestemme, hvordan den skal se ud og lyde.

Musikinstrumentet laves af printplader, hvorpå der loddes bittesmå komponenter.  Når instrumentet er færdigt, får eleverne mulighed for at prøve at spille på det, og det bliver udstillet på biblioteket.

Den sidste workshop afholdes på Biblioteket Frederiksberg den 12. december, og det instrument, som bygges på workshoppen vil sidst på dagen indgå i en afslutningskoncert.

 

Ung-til-ung formidling
Tanken bag workshoppen er at udvikle en model til, hvordan unge kan skabe kunst og kultur sammen og formidle den videre til andre unge. Ved at engagere andre biblioteker landet over til at holde Vinyl! 1-dagsworkshops kan flere unge få erfaring med at eksperimentere kreativt med elektronisk musik og opleve, at deres produkt, synthesizeren, bliver udstillet og er del af en større sammenhæng.

www.fkb.dk
www.hyggefactory.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Køb billet til teaterforestillingen
den 28. og 29. sept. her

NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php