Hvordan bliver fremtidens skolegård?

26. september 2013

(Foto: mitsvendborg.dk)

Se Ørkildsskolens visionsoplæg: ’Skolen i byen – byen i skolen’

Se mere om projektet Drøn på skolegården 

 

Kan matematiktimen foregå i skolegården?

 

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Ørkildskolen i midtbyen er gået videre i en landsdækkende konkurrence om at skabe fremtidens skolegård. Ideen er at skabe en ny kultur for, hvordan skolen bruger byen, og byen bruger skolen.
Skolegårdsprojektet har mange berøringsflader og mulige koblinger til projektet for bymidten ”Den grønne tråd”. Marianne Christiansen, byplanarkitekt ved Svendborg Kommune, og museumschef Esben Hedegaard vil derfor gennemføre en byvandring med fokus på ”Den grønne tråd”, samt præsentere projektet og de muligheder der findes i de to projekter. De to projekters sammenhæng kan illustreres med Ørkildskolens forslag om at inddrage den nye trappeforbindelse, som næste år etableres mellem havnen og bymidten, i idrætstimerne, som forsøg i natur/teknik eller alfabetøvelser i dansk.

 

 

Drøn på skolegården
Ørkildskolen holder en temadag den 3.oktober, som en del af en ansøgning, der forhåbentlig udmønter sig i en ny skolegård til gavn for skolen og Svendborg bymidte.
Ørkildskolen er én af de 17 skoler der er kommet videre i Realdania, Lokale og anlægsfonden, samt Kræftens Bekæmpelses store projekt ”Drøn på skolegården”. Projektet sætter fokus på børns muligheder for at lære mens de er aktive og påhvordan skolens udendørs rammer kan udvikles, så de understøtter, leg, læring, aktivitet og bevægelse.

Ørkildskolen håber på at være blandt de heldige, så skolens egne midler til udvikling af skolegården kan udvides til ca. to millioner kroner. Ørkildskolen vil udvikle et nyt udeareal der kan inddrages til forskellige bevægelsesaktiviteter – både organiserede og uorganiserede. Den ny skolegård skal også understøtte skolens arbejde med udeskole, helhedsskole og idrætsskole. Tillige peger projektet frem mod folkeskolereformens tanker om ”den åbne skole”.

 

600 meter røde løber gennem midtbyen
Den 3.oktober rykker 225 skolebørn fra Ørkildskolen ud i byens gader og holder temadag på en 600 meter lang rød løber. Det gør de for at sætte fokus på projektet.
Den røde løber følger området omkring Krøyers Have, Teatergade, Torvet og Ribers Gård. Eleverne deltager i aktiviteter arrangeret af Ørkildskolens lærere og pædagoger og efter skoletid, fra klokken 16 til 18, kan alle forældre, borgere, naboer eller andre interesserede selv gå en tur på den røde løber og opleve, hvordan undervisning kan foregå midt i byen.

I skolens aula kan man få en kop kaffe og få mere at vide om projektet, samt møde repræsentanter fra skolens projektgruppe, arkitekt ved Svendborg Kommune Marianne Christiansen, samt skolens eksterne rådgiver og projektansvarlige arkitekt Winie Ricken.

Den røde løber har tidligere været brugt i forbindelse med Svend-festlighederne i august. I tråd med Ørkildskolens deltagelse i et internationalt projekt sidste år, som havde fokus på genbrug og miljø, har skolen denne dag lånt den røde løber til at markere temadagen.

 

Nytænkning af skolegården
Ørkildskolen Byen i Svendborg ønsker at udvikle en ny kultur for, hvordan skolen bruger byen, og for hvordan byen bruger skolen. Målet er et nyt udeareal, der kan inddrages til forskellige bevægelsesaktiviteter. Den idé er så god, at den nu er udvalgt sammen med i alt 17 nytænkende visioner gennem kampagnen Drøn på skolegården.

I første omgang har de 17 udvalgte projekter modtaget 100.000 kr. til idé- og projektudvikling i efteråret 2013. Selve projektbeskrivelsen og dermed ansøgning om den ekstra million til Ørkildskolens skolegår skal afleveres den 1. december. I januar 2014 udvælges minimum fem projekter til realisering.

Mange børn og unge rører sig ikke nok, og det har ikke kun betydning for deres sundhed, men også for deres evne til at lære, for deres motorik, humør og sociale kompetencer. Så hvordan kan skolens rammer – og hermed skolegården – sætte mere gang i kroppen? Det sætter et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse fokus på med projektet.

På Ørkildskolen Byen er idéen at skabe en ny kultur for, hvordan skolen bruger byen, og byen bruger skolen.

 

PROGRAM FOR TEMADAG 3.OKTOBER

8.00 til 11.30 – Elevaktiviteter rundt i byen

16.00 til 18.00 – Åbent hus med ”start og slut” i skolegården.

Følg den røde løber og oplev læringsaktiviteter i byen. Besøg Café Drøn i skolens aula og kom med ideer eller fåmere info om skolegårdsprojektet

16.00 til 17.30 –  Guidet tur i byen om ”Den grønne tråd” med Marianne Christiansen og Es- ben Hedegaard.

Bemærk at Teatergade er lukket for biltrafik hele dagen 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


Køb billet til teaterforestillingen
den 28. og 29. sept. her

NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php