Det skrevne ord skal ledsages af det talte ord og af handlinger.

19. august 2007

Rudi Rusfort Kragh 19.08.2007

Det er et fantastisk interessant projekt en af Svendborgs meget aktive borgere, Christian Dan Jensen, her præsentere – en blog hvor byens borgere kan diskutere byens tilstand og fremtid. Jeg ser frem til at kunne følge, og deltage i, debatten på denne blog – og håber at mange andre også vil bruge den og derigennem, og i fællesskab, være med til at udvikle og drøfte ideer og muligheder til gavn for området.
Det er prisværdigt at Mit-Svendborg er opstået på et idealistisk grundlag – en ildsjæl der identificerede et behov og har taget den moderne kommunikationsform til sig. Bloggen vil, alene i kraft af sin tilstedeværelse, blande sig på et ligeværdigt grundlag mellem andre medier og kommunikationsformer der påvirker det sydfynske område. Men for at bloggen bliver levende og vinder reel gennemslagskraft kræver det at nogle skriver og læser det der skrives – og reagere på det skrevne. Hvilket jeg håber sker.
Mit-Svendborg er i sin essentielle form det nyeste skud på stammen af redskaber i Svendborgs vej ind i videnssamfundet. Mit-Svendborg viser at Sydfyn vil noget – et lignende initiativ på denne måde og med dette fokus, hvor målgruppen er borgerne og deres ideer, er ikke set andre steder i Danmark.
Mit-Svendborg kan dog ikke stå alene. Det skrevne ord skal ledsages af det talte ord og af handlinger. Bloggen er et redskab mellem andre redskaber som borgermøder og samtaler. Mellem visionære tanker og løsslupne skitser til hvordan Svendborg kan og bør udvikle sig. Den kan blive et mødested blandt nørder. Men den bliver forhåbentlig også kendt af den bredere befolkning.
Men mit-Svendborg kan være stedet hvor tankerne, på tværs af det fysiske rum, mødes og udveksles. Det er fascinerende at bloggen ikke er begrænset af tid og rum, men at andre kan skrive med, når de har tid og mulighed for det. Og de behøver hverken at bo eller være født på Sydfyn! Den giver mulighed for, at alle kan bidrage til at lokalsamfundet udvikler sig. På bloggen kan skrivelysten og engagementet boltre sig om forhold der vedrører emner der er større end en selv, og gennem drøftelser, kan man både blive klogere og opleve en højere mening, end det som det materielle liv giver plads til.
Rudi Rusfort Kragh
Krovej 15
5762 Vester Skerninge
www.byogland-sydfyn.dk

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php