Det første år med mitsvendborg.dk (2.del)

21. august 2008



Bilerne i byen og debatten om placering af parkeringshuse, samt udvikling af Svendborg med Cittaslow som een af hoved ingredienserne, handler denne uges indlæg om, i føljetonen om det første år med mitsvendborg.

Som man kunne læse lørdag 16.august på 1 års dagen for mitsvendborg.dk i indlægget Det første år med mitsvendborg.dk (1.del) havde en stor del af Svendborgs borgere, allerede efter ganske kort tid, fundet vejen ind til dette nye medie i byen. Udviklingen af Frederiksøen og debatten om byggeri på Silvangrunden var de to første temaer som prægede indholdet på mitsvendborg.
I denne uge sætter mitsvendborg fokus på City Design processen, Svendborg Kommunes planstrategi 2008 samt debatten om bilerne i midtbyen og hele diskutionen om placering af parkeringshuse.

Et helt nyt begreb var hen over sommeren 2007 kommet på folks læber i byen – City Design.
Hvad var nu det for noget?
Svendborg Kommune havde engageret konsulentfirmaet
11CityDesign til at bistå dem i arbejdet med udviklingen af planstrategien for kommunen. Svendborg skulle analyseres og her ud fra brandes i den rigtige retning, og vigtigst af alt; med borgeren i centrum. Med andre ord – en byudviklingsproces med et fælles identitetsgrundlag.
11 City Design, med direktør Steffen Gulmann i spidsen, skulle ud fra en række af borgerinterviews og work-shops samt et ide- og strategiseminar, udvikle et priorteringsværktøj som kommunen kunne bruge i udarbejdelsen af Svendborg Kommunes Planstrategi de næste 12 år.

11City Design præsenterede i sensommeren 2007 et udkast til en ny vision for Svendborg, som resultat af den proces man havde gennemført med udvalgte borgere.
Udkastet til visionen tog udgangspunkt i tre hovedtemaer som omdrejningspunkt for kommunens arbejde med planstrategien; Maritimt liv, Kreativitet og Sundhed. Disse tre hovedtemaer skulle således implementeres i kommunens politik for 8 sektorer:
-Det åbne land
-Trafik og infrastruktur
-Bymiljø og lokalområder
-Sundhed og Fritid
-Kultur
-Uddanelse
-Erhverv
-Bosætning

En helt ny kurs for kommunen var sat. Det var nu politisk vedtaget, at borgerne skulle indrages mere aktivt i byudviklingsprocesserne, og byen skulle først og fremmest  udvikles forankret i lokale aktiviteter. Et samspil mellem erhvervs- og kulturliv skulle i langt højere grad være drivkraften, og oplevelsesøkonomien blev kørt frem i forreste række. Svendborg skulle brandes på Svendborg. Vi behøver ikke kopierer andre byer eller hægte os på andres succeshistorier, var Steffen Gulmann og 11City Designs hovedbudskab til Svendborgenserne.


Se 11CityDesign`s udkast 3 temaer og vision
Se Svendborg Kommunes Strategi Svendborg 2008
Læs om City Design processen og planstrategien her:
City Design og Planstrategien


Vi “skynder os langsomt” her i Svendborg

Et andet tema i Svendborg gennem de forløbne år omhandlede Svendborg som Citta Slow kommune. Nu skulle Svendborgenserne til at “skynde sig langsomt” og til at rette fokus ind mod det kvalitative og det livsbekræftende.
At leve efter Cittaslow princippet betyder i korte træk, at man skruer tempoet ned, for at give sig tid til at fokusere på de mere livsbekræftende ting i hverdagen. Man vægter altså kvaliteten i byen højere end det kvantitative.

Cittaslow bevægelsen opstod i 1999 i Italien af førende italienske fødevarebyer i et samarbejde med den verdensomspændende organisation Slowfood. Egentlig opstod bevægelsen som en protest mod fastfood kæderne, og især mod McDonalds butikkerne.
Cittaslow har idag netværk over hele kloden i USA, Norge, England og Tyskland. Nye netværk er undervejs i Portugal, Japan, Brasilien, Sverige Schweiz og Frankrig. Svendborg er den første by i Danmark som optages i det fine selskab.

mitsvendborg gjorde et stort arbejde ud af at synliggøre dette helt nye begreb i byen, og længe inden kommunen selv fik etableret sin egen flotte Cittaslow hjemmeside var  bloggen det eneste netforum i Svendborg hvor borgerne kunne følge udviklingen, og opgradere sin viden om Cittaslow.
Men Cittaslow handler ikke kun om fødevarer. Det drejer sig i høj grad også om kvaliteten i byrummet. Med flere af byens igangværende projekter hvor byrummende spiller en væsentlig rolle, som f.eks. havnens sammenkoblig med bymidten, er det afgørende at Cittaslow indgår i udviklingsprocesserne. Spørgsmålet om biltrafikken i midtbyen vil bl.a. være et emne som er nødvendigt at tage politisk beslutning om i en mere markant linie. Cittaslow skal indtænkes i de store beslutninger således, at der skabes mere rum for rekreative udfoldelsesmuligheder, bedre udeopholdsrum og større bevægelighed og tilgængelighed. Kommunen har altså forpligtet sig til at leve op til de kriterier som er hæftet op på at være en del af Cittaslowbevægelsen.

Svendborg Kommunes Cittaslowkoordinator Helle Juul Kristensen udtalte i et interview med mitsvendborg i april i år om det videre forløb:
-Vi arbejder med en 3-trins stafet, hvor vi drøfter Cittaslow i kommunen og med borgerne og tilflyttere. Dette sker i et samarbejde med bl.a. Syddansk Universitet. Herudfra vil vi konkludere de perspektiver og handleplaner, som skal bruges i den videre proces for Svendborg som Cittaslow.

mitsvendborg deltager i flere arbejdsgrupper som beskæftiger sig målrettet med at få implementeret Cittaslow i svendborgensernes bevidsthed. Det er vigtigt med den fælles forståelse af dette nye tiltag – i hele kommunen. Her på bloggen er der til formålet oprettet siden Min by – fordi..  som netop kan benyttes til at give til kende lige præcis hvad svendborgenserne synes gør Svendborg til et unikt sted at bo


Læs om Cittaslow processen her: Cittaslow i Svendborg


De mange biler i bymidten, og især det stigende behov for parkeringspladser, var også et meget omdiskuteret emne på mitsvendborg, i forbindelse med flere af de byudviklingsrelaterede temaer, som har præget debatten på bloggen.
Stor uenighed om placeringen af parkeringshuse bragte emnet op gentagne gange i løbet af året. En undersøgelse udarbejdet af
Svaj A/S for Svendborg Kommune tilbage i 2005; Byarkitektonisk vurdering af indpasning af parkeringshuse i Svendborg (se: Bilerne i byen)viste, at det er nødvendigt at etablere mellem 400-500 yderligere parkeringspladser i bymidten, hvis det eksisterende serviceniveau skal opretholdes.

Der er i dag 2789 parkeringspladser i Svendborg. Heraf er de 1664 placeret i bymidten, og de resterende 1125 ved Viebæltet, Sygehuset samt ved Føtex. Udregningsmodellen i forhold til behovet for flere parkeringspladser, baseres på en genemsnitlig “belægningsprocent”. Denne procent skal betragtes for udtrykket for parkeringspladsens belastning, når behovet for parkeringspladser er størst.
Ønsker man derimod en forbedring af belægningsprocenten – og altså yderligere parkeringsmuligheder, skal der etableres mellem 500-700 flere pladser i byen.
I analysen var flere muligheder for etablering af parkeringshuse i spil.

Men flere satte spørgsmåltegn ved, om midtbyen i virkeligheden skulle udvikles i en helt anden retning, hvor bilerne gradvist blev fjernet helt fra bymidten. Dette for at give mere frirum til rekreative formål, og for at skabe mere liv og aktivitet i byrummene. Samtidig var flere biler i bymidten ikke i balance med byrådets øvrige igangværende processer med Cittaslow begrebet, City Design processen og byudviklingsplanerne med ombygning af Borgerforeningen midt ved byens rådhusplads på Ramsherred. Det var derfor en hård nød at knække at få skabt parkeringsfacilliteter for de handlende i bymidten.

SF Svendborg havde en visionær plan som de skød ind i debatten. Den politiske forening havde udarbejdet et projektforslag; fra bilby til gåby som tager sit udgangspunkt i hvor Svendborg står om 10 år. mitsvendborg spurgte byrådsmedlem Bruno Hansen i et interview tilbage i december 2007, om hvordan der skabes sammenhæng mellem at opretholde det eksisterende serviceniveau for parkeringsmuligheder i bymidten, og samtidig fjerne bilerne fra bykernen? Hertil svarede Bruno Hansen:
-Udfordringen ligger i at få skabt de fornødne parkeringsmuligheder udenfor bykernen, men i en tilpasset gåafstand til handlen, således at den handlende stadig kan køre i bil ind og handle i bymidten.
SF Svendborgs forslag lægger op til større omdannelser af bl.a. Krøyers have med en udvidelse helt over mod Byskolen, samt at Torvet og Centrumpladsen frigives til andre formål. Kreative byrum med plads til leg og inspiration er en del af hovedessensen i projektforslaget.

Men en markant holdningtil ikke at fjerne bilerne fra bymidten, af risiko for at ødelægge handlen, blev kørt i stilling af Svendborg Handelsstandsforening (nu Erhvervsforum Svendborg) Her opfordrede man kraftigt politikerne til ikke at risikere at folk søgte handlen i andre byer hvor parkeringsmulighederne var etableret tættere på handlen.
Byrådet var altså presset fra alle sider. Dels ønskede man selv at bringe sine visioner om “den levende by” hvor der er plads til kreative udfoldelser ud i livet, men man var jo heller ikke interesseret i at risikerer at ødelægge handlen i bymidten.

Hvilke af de fremlagte parkeringsløsninger som bliver vedtaget vides endnu ikke – også selv om der egentlig er truffet politisk beslutning om, at det første spadestik til et nyt parkeringshus skulle være stukket her i 2008.

 


Debatten om bilernes tilstedeværelse i midtbyen er langt fra afsluttet.
Modstridende interesser argumenterer stadig for og i mod.



Eksempel på parkeringshusplacering i Hulgade. Den eksisterende
Genbrugshal skulle nedrives, og et nyt parkeringshus med plads til
120 p-pladser og omkring 400 m. til Centrumpladsen.

Læs om parkeringshuse og bilerne i midtbyen her

Læs i næste uge om udviklingen af Tankefuld og om den store arkitektkonkurrence:
Download de spændende projektbeskrivelser, og se billeder og illustrationer, som har været fremme i hele konkurrenceforløbet.

Christian Dan Jensen
mitsvendborg@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php