Ny bog skal inspirere til teater i skolen

18. februar 2014

(Foto: mitsvendborg.dk)

 

Teaterleder vil med en bog pege på, hvordan teater kan blive et fag i skolen, når den nye skolereform fører til mere tid i skolen for børnene.

 

AF JENS SCHNABEL

 

”Teater som fag” er titlen på en ny bog af Preben Birkeholm, teaterleder på B&U Teatret i Svendborg. Han ser med den nye skolereform mulighed for at tage teater med som fag.        
Han oplever, at teater på skolerne ofte er under et tidspres, der medfører, at børnene ikke forstår deres karakterer, fordi man er gået for meget på kompromis med indhold og fordybelse.

– Jeg synes tit, produktet får lov til at bestemme for meget i forhold til, om man så lærer noget om at lave teater. Børnene kan godt lære replikkerne udenad, så det giver mening for tilskueren. Men spørgsmålet er, om børnene selv forstår, hvad de siger. Det kan så diskuteres, om det er undervisning, siger Preben Birkeholm.

 

Øvelse fremmer fordybelsen
Preben Birkeholm sammenligner teaterarbejdet med, at ganske som musik har rytme og noder, har teater nogle elementer, som sjældent tages i brug, fordi teater i skolen ofte handler om produktet. Dermed bliver der ikke tid til fordybelse i arbejdet med krop eller karakterer.

Derfor fokuserer han i sin bog på fire redskaber, han vurderer som væsentlige at lære i forbindelse med teater. De fire redskaber er fokus, tale, karakterarbejde og krop. De udgør bogens centrale kapitler. Et femte kapitel er rettet mod arbejdet som instruktør.

Bogen er letlæselig, og kapitlerne om fire redskaber plus instruktion er opbygget som indledende beskrivelser, hvor hvert redskab opdeles i yderligere underpunkter, som hvert efterfølges af tre eller fire konkrete øvelser. Øvelserne fylder dermed det meste af bogen.

 

Accept som fag er målet
Preben Birkeholm opfatter således ikke blot teater som et produkt, men som et læringsfag, der er dannelsesskabende, og hvor der arbejdes med krop, bevidsthed, følelser og andet.

Desuden kan teater tænkes sammen med andre fag. For eksempel kan oplæsning af tekster relateres til dansk, mens kropsøvelser kan fungere som bevægelse på skoleskemaet. Derfor håber han, at skolerne tager teater til sig som fag.

– Man skal sørge for, at kreativiteten og legen igennem teater hele tiden bliver holdt i gang, så man arbejder med det kontinuerligt. Det kan være to timer om ugen. Det kunne være noget, Danmark kan, fordi vi har overskud til det, og fordi vi har et velfærdssamfund, som giver plads til det, lyder anbefalingen.

For Preben Birkeholm har salg af bogen primært betydning i forhold til at udbrede accepten af teater som et fag, hvilket flere solgte bøger er et tegn på. Han planlægger også workshops, så han kan udbrede kendskabet til bogen og teaterfaget til interesserede i institutionerne.

 

”Teater som fag” er udgivet af forlaget Drama:

dramashop.dk/product/teater-som-fag-4932/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lokale annoncer


NU i byens gårdbutik.
Find os også på Facebook

Kontorfællesskab og mødebooking

Links

Lokale nyheder





  - Få Dit arrangement med

Svendborg Rabbits



Blogroll





Artikler og nyheder inden for it

Prøv energiberegneren:


Arkiver

css.php